Preben Major Sørensen

dansk forfatter

Preben Major Sørensen (født 14. april 1937 i København) er en dansk forfatter.[1][2]

Preben Major Sørensen
Født 14. april 1937 (83 år)
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Digter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Albert Dams mindelegat,
Aage Barfoeds og Frank Lunds Legat,
Herman Bangs Mindelegat,
Beatrice-Prisen (1988),
Drachmannlegatet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Opvækst tidlige udgivelserRediger

Allerede som 15-årige begyndte han at digte. Han fik sin studentereksamen i 1957, hvorefter han begyndte at studere først Germanistik og siden Psykologi og Kristendomskundskab ved Københavns Universitet.[3] Han fuldførte dog ikke studierne. I 1964 fik han udgivet sin første fortælling "Janus’ død" i antologien 11+11 Prosa og Grafik (Arena), hvor en række andre forfattere som Svend Åge Madsen, Inger Christensen, Knud Holst og Svend Holm også bidrag.

KarriereRediger

Borgens Forlag henvendte sig på baggrund af "Janus' død" og i 1965 udkom Sørensens første selvstændige udgivelse; novellesamlingen Ildmesteren. Politikens anmelder Thomas Bredsdorff kaldte bogen ”en imponerende debut”.[4] Der var dog også enkelte negative reaktioner såsom Hans Henning Harmer, der i det toneangivende litteraturtidsskrift Vindrosen skrev, at novellesamlingen ikke syntes at have været i forbindelse med ”en Bygmesters håndelag”.[5]

To år efter udkom den næste prosasamling Vandmandens gilde, der tematisk var beslægtet med Ildmesteren, men formmæssigt var den knap så stringent som sin forgænger, hvilket fik enkelte anmeldere til at betragte den som en mindre helstøbt udgivelse.[6] Statens Kunstfond tildelte Sørensen Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium kort før udgivelsen. I 1970 udkom prosasamlingen Alfabetets Herre. Torben Brostrøm anmeldte samlingen for Dagbladet Information og skrev, at ”Sørensen prøver med sine ikke altid let tilgængelige prosastykker at nærme sig gåderne og gør undervejs ganske uhyggelige opdagelser.”[7]

I 1973 udkom så I vinden begynder samtalerneGyldendal, der betegnes som Sørensens hovedværk. Aktuelts litteraturanmelder Claus Rude skrev at I vinden begynder samtalerne som ”kulturelt ordgøgleri”, og typisk for den marxistiske litteraturkritik anklagede han Major Sørensen for at savne ”en klar hensigt” [sic!].[8]

I 1976 fik Sørensen udgivet sin første roman med Af en engels erindringer. Vagn Steen kaldte den i sin anmeldelse i Politiken ”en overmåde smuk bog”.[9]

Han skrev også tre digtsamlinger; Drømmefængsler (1978), Genkaldelser og Nenia (begge 1980). Lyrikdebuten fra 1978 opnåede at blive genudgivet i bogklubformat, hvilket hverken før eller siden er overgået forfatteren.[kilde mangler]

I 1983 udgav han en rejsebog fra Israel kaldet Riget uden grænser samt en kortprosasamling Rappaccinis have. To år senere udkom endnu en prosasamling med titlen Vildfarelsen

Sørensen blev medredaktør på Epoke, hvor han redigerede et par numre sammen med blandt andre David Gress. Han bidrog også til tidsskriftet med en håndfuld oversættelser af blandt andre amerikaneren Joseph Brodsky.

I 1986 udgav han bogen Skræmmebilleder, som er en original blanding af filosofiske, politiske og poetologiske essays, aforismer og ultrakort prosa. Året efter udkom digtsamlingen Ansigter og masker og erindringsromanen Søvnen og Skyggerne. Sørensen modtog Beatrice Prisen for Søvnen og Skyggerne.

I 1991 udkom kortprosasamlingen Personlige grunde og afgrunde (1991) og i 1994 kortprosasamlingen Bevægelser i mørket. Herefter gik der 5 år før han i 1999 udgav Faldgruber. Året inden havde han modtaget Statens Kunstfonds hædersydelse.

I 2002 udkom Øksens tid hans hidtil sidst udgivelse.

Han har modtaget Herman Bangs Mindelegat.[10]

BibliografiRediger

  • Ildmesteren (1965)
  • Vandmandens gilde (1967)
  • Alfabetets Herre (1970)
  • I vinden begynder samtalerne (1973)
  • Af en engels erindringer (1976)
  • Drømmefængsler (1978)
  • Genkaldelser (1980)
  • Nenia (1980)
  • Riget uden grænser (1983)
  • Rappaccinis have (1983)
  • Vildfarelsen (1985)
  • Skræmmebilleder (1986)
  • Ansigter og masker (1987)
  • Søvnen og Skyggerne (1987)
  • Personlige grunde og afgrunde (1991)
  • Bevægelser i mørket (1994)
  • Faldgruber (1999)
  • Øksens tid (2002)

ReferencerRediger

  1. ^ Preben Major Sørensen (3. januar 2002), Preben Major Sørensen, Litteratursiden.dk, hentet 16. oktober 2019. 
  2. ^ Michael Jannerup (13. april 2012), Litteraturhistorisk retfærdighed, Berlingske, hentet 16. oktober 2019. 
  3. ^ Andreas Eckhardt-Læssøe (2016), Preben Major Sørensen, forfatterweb.dk, hentet 16. oktober 2019. 
  4. ^ Politiken, 30.10.65
  5. ^ Vindrosen nr. 4. 1966
  6. ^ Politiken, 20.05.67
  7. ^ Information, 28.05.70
  8. ^ Aktuelt, 04.10.73
  9. ^ Politiken, 07.05.76
  10. ^ Preben Major Sørensen, litteraturpriser.dk, hentet 16. oktober 2019. 

Eksterne henvisningerRediger