Primærvej
En primærvej er en ældre betegnelse for en vejklasse, der indeholder veje mellem en by og fjernveje samt i større byer tillige mellem bydele. Primærveje kendetegnes ved hastigheder på 50 km/t eller mere, få vejtilslutninger og da som regel i form af større, lysregulerede vejkryds. Primærveje kan have mere end to vejspor og midterrabat.
Betegnelsen "primærvej" stammer fra 1969. I senere vejplanlægning henregnes primærveje til vejklassen "trafikveje".
Primærvej kan også have betydningen: Vej i et vejkryds, hvortil er tilsluttet en i trafikal henseende mindre betydende vej, en sekundærvej, som er pålagt ubetinget vigepligt.
En nyere formel primærvej kaldes en primærrute.
Litteratur redigér
- Statens Byggeforskningsinstitut: Sikrere veje. Retningsliner 1968 for byplanlægning med henblik på trafiksikkerhed. SBI-byplanlægning 9, København 1969.
- Vejdirektoratet, Vejregeludvalget: Byernes trafikarealer. Hæfte 3: Tværprofiler, 2000 (Webside ikke længere tilgængelig), ISBN 87-7923-077-6 og ISSN 0106-9772
- Vejdirektoratet, Vejregeludvalget: Byernes trafikarealer. Hæfte 4: Vejkryds, 2000 (Webside ikke længere tilgængelig), ISBN 87-7923-078-4 og ISSN 0106-9772