Alexandra af Grækenland (1870-1891)

Denne artikel handler om Kong Georg 1.'s datter Storfyrstinde Alexandra af Rusland. For andre betydninger, se Alexandra af Grækenland.

Prinsesse Alexandra af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Αλεξάνδρα της Ελλάδας και Δανίας), i Rusland kaldet Alexandra Georgijevna (russisk: Александра Георгиевна), (30. august 187024. september 1891) var en græsk prinsesse, der blev storfyrstinde af Rusland som ægtefælle til Storfyrst Paul af Rusland.

Alexandra af Grækenland
Storfyrstinde af Rusland
Ægtefælle Pavel Aleksandrovitj af Rusland (g. 1889)
Børn
Far Georg 1. af Grækenland
Mor Olga Konstantinovna af Rusland
Født 30. august 1870
Mon Repos, Korfu, Grækenland
Død 24. september 1891 (21 år)
Iljinskoje, Moskva, Rusland
Hvilested Den kongelige begravelsesplads, Tatoi Palads nær Athen, Grækenland

Hun var datter af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland og Olga Konstantinovna af Rusland. Alexandra var dermed søster til kong Konstantin 1. af Grækenland og gennem ham tante til tre konger og to dronninger. Hun var ligeledes faster til Prins Philip, hertug af Edinburgh.

Fødsel og familie redigér

 
Prins Georgs forældre: Kong Georg 1. og dronning Olga af Grækenland.

Prinsesse Alexandra blev født den 30. august 1870 på sommerslottet Mon Repos på den græske ø Korfu som det tredje barn og ældste datter af den danskfødte kong Georg 1. og dronning Olga af Grækenland, der var født som storfyrstinde af Rusland. Gennem sin far var hun dermed barnebarn af kong Christian 9. (kaldet Europas svigerfar) i hans ægteskab med prinsesse Louise af Hessen-Kassel, mens hun gennem sin mor var barnebarn af storfyrst Konstantin Nikolajevitj af Rusland, tidligere vicekonge af Polen, i hans ægteskab med prinsesse Alexandra af Sachsen-Altenburg.

Prinsesse Alexandra havde syv søskende: Konstantin (der efterfulgte deres far som konge af Grækenland), Georg, Nikolaos, Maria, Olga (der døde som spæd), Andreas og Christoffer.

Opvækst redigér

 
Storfyrstinde Alexandra Georgijevna af Rusland
 
Kong Georg 1.'s børn i 1880. Fra venstre: kronprins Konstantin, prinsesse Maria, prins Georg, prins Nikolaos og prinsesse Alexandra.

Prinsesse Alexandra tilbragte sin barndom i Grækenland og voksede op sammen med sine seks søskende i Kongeslottet i Athen og på slottet Tatoi ved foden af Parnesbjerget lidt nord for Athen. Som forudsat i den græske forfatning, blev børnene opdraget i den græsk-ortodokse tro i modsætning til deres far, der var forblevet lutheransk. Hun deltog som barn og ung ofte ved de store familiesammenkomster i Danmark på Fredensborg Slot, og hun var meget populær blandt resten af familien. Ligeledes besøgte hun ofte Rusland sammen med sin mor og søskende. Alexandra blev betragtet som smuk, venlig og omgængelig. Internt i familien blev hun kaldt græske Alix (for at adskille hende fra hendes faster, Alexandra af Danmark) eller Aline.

Ægteskab redigér

 
Alexandra og storfyrst Pavel.

I 1889 blev hun gift med sin mors fætter, storfyrst Pavel Alexandrovitj af Rusland. Han var det yngste barn af kejser Alexander 2.

Pavel led af et dårligt helbred og led af en lungesygdom, og havde ofte besøgt Grækenland, hvor klimaet gjorde ham godt. Under disse besøg blev Alexandra og Pavel forelsket, og de blev efterfølgende gift i Skt. Petersborg.

Børn redigér

 
Storfyrstinde Alexandra med sin datter, storfyrstinde Maria Pavlovna.

I ægteskabet fødtes to børn:

Død redigér

Storfyrstinde Alexandra døde 21 år gammel den 24. september 1891 under fødslen af sin søn, Dmitrij. Hun var, da hun var syv måneder henne, sammen med storfyrst Pavel på besøg hos sin svoger Storfyrst Sergej Aleksandrovitjs gods Iljinskoje udenfor Moskva, da fødslen uventet gik i gang. Dagen inden fødslen var hun faldet, mens hun under en spadseretur med nogle venner ved Moskva-floden hoppede om bord en båd. Under et bal den efterfølgende dag kollapsede hun og fik krampeveer. Hendes søn blev født få timer senere. Der var ingen professionelle til at assistere, og fødslen fik Alexandra til at gå i koma, som hun aldrig vågnede op fra. Hun døde af eklampsi seks dage efter fødslen. Hendes forældre og søskende var på besøg i Danmark, da fødslen gik i gang, men de nåede frem til dødslejet.

Alexandra blev efterfølgende begravet i Romanov-familiens traditionelle begravelseskirke, Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.

Hendes mand storfyrst Pavel indgik senere i et morganatisk ægteskab og blev for en tid forvist fra Rusland. Han blev myrdet efter Den russiske revolution.

Genbegravelse redigér

I 1939 fik den græske regering af de sovjetiske myndigheder tilladelse til at genbegrave Alexandra i Grækenland. Hun blev med et græsk skib transporteret til Grækenland og begravet på Tatoi.

Eftermæle redigér

Et hospital i Grækenland, der skulle bekæmpe svangerskabsdød, blev opkaldt efter hende af hendes nevø Kong Paul 1. Ligeledes blev Alexandra-gaden i Athen opkaldt efter hende.

Litteratur redigér

  • Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.

Eksterne links redigér