Retslingvistik

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Retslingvistik er navnet på en forskningsdisciplin, som i lighed med eksempelvis retshistorie, retssociologi og retsfilosofi studerer retlige fænomener med et andet fags teorier og metoder. Det er en tværvidenskabelig disciplin, som udgør et selvstændigt forskningsområde i grænselandet mellem retsvidenskab, sprogvidenskab og samfundsvidenskab og ofte bygger på et samarbejde mellem jurister og sprogforskere og forskere fra andre fag, som f.eks. retorik, sociologi, antropologi, historie og filosofi. I retslingvistikken forsøger man at opnå ny viden om retten, dens udøvelse og udvikling ved at studere retlige fænomener ud fra de andre fags perspektiver.

Eksempler på forskningsspørgsmål inden for retslingvistikkenRediger

Det centrale udgangspunkt for retslingvistikken er, at retten anses for at være grundlæggende afhængig af sprog og sproglig interaktion i en samfundsmæssig, kulturel, historisk og institutionel kontekst. Med dette udgangspunkt beskæftiger retslingvistikken sig f.eks. med spørgsmål som de følgende:

  • Hvordan udvikler juridiske begreber sig?
  • Hvorfor ser det juridiske sprog ud som det gør?
  • Hvilken rolle spiller sproget og de sproglige formuleringer ved fortolkningen af love, både i etsprogede og flersprogede retssystemer?
  • Hvilken rolle spiller oversættelse og tolkning for rettens udøvelse, fx i retssager?
  • Hvilken rolle spiller rettens udøvelse for måden, oversættelse og tolkning udføres på, fx i retssager?
  • Hvordan gør man love og afgørelser mere forståelige for borgerne?
  • Hvordan sørger advokater for, at deres klienter forstår dem?
  • Hvordan påvirker den måde, advokater bruger sproget på i retten udfaldet af retssagen?
  • Hvordan oplever parter og tiltalte i en retssag kommunikationen med dommeren i en retssal?
  • Hvordan interagerer de forskellige parter (dommere, parter, tiltalte, vidner, advokater) i en retssal?
  • Hvordan skriver man love og domme i forskellige lande?

Beslægtede områderRediger

Nært beslægtet med retslingvistikken er forensisk lingvistik (eng. forensic linguistics). Her beskæftiger man sig med, hvordan sprogvidenskabelige metoder kan anvendes i forbindelse med bevisførelsen i retssager. Den forensiske lingvistik anvendes bl.a., når man skal finde frem til, om en tiltalt har skrevet et trusselsbrev (forensisk tekstanalyse) eller indtelefoneret en trussel (forensisk fonetik) i en afpresningssag, eller når man skal afgøre, om to varemærker er for tæt på hinanden (forensisk semiotik). Slægtskabet består især i, at begge områder anvender videnskabelige metoder fra sprogvidenskabens område i bred forstand. En forskel ligger i, at retslingvistikken ønsker at bidrage til nye indsigter i selve retten og dens funktionsmåde, mens den forensiske lingvistik har til formål at stille relevant lingvistisk fagviden til rådighed for juraen i forbindelse med løsningen af bestemte vurderingsproblemer. Relevante links:

IAFL http://www.iafl.org/ (International Association of Forensic Linguistis)

CFL http://www.forensiclinguistics.net/ The Centre for Forensic Linguistics at Aston University

International Journal of Speech Language and the Law http://www.equinoxpub.com/IJSLL Arkiveret 16. januar 2012 hos Wayback Machine

Eksterne linksRediger

Organisationer og netværkRediger

TidsskrifterRediger

Centrale bøger om retslingvistiske emnerRediger

  • Tiersma, Peter. M (1999): Legal Language, Chicago:University of Chicago Press
  • Busse, Dietrich (1992): Recht als Text. Linguistische Untersuchungen zur Arbeit mit Sprache in einer gesellschaftlichen Institution, Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
  • Mattila, Heikki E.S. (2006): Comparative Legal Linguistics, England&USA: Ashagate Publishing Company.
  • Solan, Lawrence M.(author) & Peter M. Tiersma (ed.) (2012): The Oxford Handbook of Language and Law (Oxford Handbooks in Linguistics), Oxford: Oxford University Press
  • Melinkoff, David (1963): The Language of the Law, Little Brown & Co Law and Business.
  • Cornu, Gérard (2005): Linguistique juridique, (3eme édition), Domat droit privé, France: Montchresien.
  • Sarcevic, Susan (2000): New Approach to Legal Translation, The Hague: Kluwer Law I
  • Bernhard Jackson (1995): Making Sense in Law. Linguistic, Psychological and Semiotic Perspectives, Liverpool: Deborah Charles Publications.
  • Elizabeth Mertz (2007): The Language of Law School: Learning to “Think Like a Lawyer”, USA: Oxford University Press