Sprogvidenskab

forskningsområde indenfor humaniora

Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik.

Forskningens grundspørgsmålRediger

  • Hvordan er sprog opbygget?
  • Hvordan virker sprog?
  • Hvilke elementer er fælles for alle (naturlige) sprog?
  • Hvilke typer sprog findes der?

Sprogforskningens historieRediger

Panini var en indisk forsker (omkring 350 f.Kr.), der som den første opstillede en grammatisk behandling af et sprog (her: sanskrit).

Danskeren Rasmus Rask udgav i 1811 en bog om de nordiske sprog. Det gjorde ham til grundlægger af nordisk filologi. Også inden for komparativ lingvistik blev han banebrydende. Jacob Grimm klarlagde i 1822 principperne for det konsonantskift i udtalen, der kendes som Grimms lov. Karl Verner afdækkede et andet sæt skift, hedder Verners lov. August Schleicher skabte teorien om stamtræet, og Johannes Schmidt udviklede "bølgeteorien" i 1872, der handler om mønstre i udbredelsen af sproglige ændringer.

Schweitzeren Ferdinand de Saussure grundlagde den moderne strukturalistiske lingvistik i begyndelsen af det 20. århundrede. I Amerika udvikledes en deskriptiv lingvistik i 1930'erne og 1940'erne med innovative sprogforskere som Franz Boas, Edward Sapir, Leonard Bloomfield og Benjamin Lee Whorf. I Europa videreudvikledes Saussures ideer bl.a. inden for Pragerskolen med de russiske sprogforskere Roman Jakobson og Nikolai Trubetzkoy og i Københavnerskolen med danske Louis Hjelmslev.

I 1960'erne udviklede Noam Chomsky sin formelle sprogmodel, transformationsgrammatikken (eller den generative lingvistik) som vandt stor udbredelse. Den blev udviklet under indflydelse af Chomskys lærer, Zellig Harris.

Andre vigtige sprogforskere og -retninger omfatter Michael Hallidays systemiske funktionsgrammatik. Dell Hymes udviklede en pragmatisk tilgang, som kaldes talens etnografi, og William Labov grundlagde sociolingvistikken. Anna Wierzbicka og Cliff Goddard fornyede semantikken med en ny metode kaldet Naturligt Semantisk Metasprog, og George Lakoff, Len Talmy og Ronald Langacker er pionerer inden for kognitiv lingvistik. Charles Fillmore og Adele Goldberg er forbundet med konstruktionsgrammatik sammen med andre sprogforskere, der udvikler adskillige varianter af, hvad de kalder funktionel grammatik, bl.a. Talmy Givon og Robert Van Valin, Jr., Simon Dik. Desuden regnes sociologen Harvey Sacks som grundlæggeren af interaktionel lingvistik.

Inddeling af sprogforskningenRediger

Sprogstudiet kan opdeles efter det niveau, man undersøger, eller efter disciplin.

Sproget kan bl.a. undersøges på flg. niveauer:

  • Fonetik – studiet af de forskellige lyde, som bruges i sproget
  • Fonologi – studiet af mønstre i et sprogs grundlæggende lyd
  • Morfologi (formlære) – studiet af ordenes indre struktur
  • Syntaks – studiet af hvordan ord forbindes, så de danner grammatiske sætninger
  • Semantik – studiet af ordenes betydning (leksikalsk semantik), og hvordan de bliver sammensat, så de danner betydningen i sætninger
  • Pragmatik – studiet af hvordan ytringer bruges (bogstaveligt, overført eller på anden måde) i kommunikative sammenhænge

Ikke alle sprogforskere er enige om, at disse inddelinger er meningsfulde. De fleste kognitive lingvister opfatter kategorierne "semantik" og "pragmatik" som helt vilkårlige, og næsten alle sprogforskere kan enes om, at inddelingerne overlapper hinanden. For mange er ordet grammatik en fælles betegnelse for fonologi, morfologi og syntaks.

DelområderRediger

Discipliner indenfor lingvistikken omfatter bl.a.:

Sprog i tidenRediger

Sprogforskere kan i grove træk deles i dem, der studerer sprog på et givet tidspunkt (sædvanligvis nutiden), og dem, der studerer, hvordan sprog ændres med tiden ofte over århundreder: altså deles i synkron og diakron sprogforskning.

Tidligere var den historiske synsvinkel altdominerende, men i anden halvdel af det 20. århundrede fik den synkrone lingvistik overtaget på de fleste universiteter i Europa og USA. Den nye lingvistik "almen sprogvidenskab" (generel lingvistik) påberåbte sig forbilleder som strukturalismens fader Ferdinand de Saussure og den generative grammatiks fader Noam Chomsky. Nogle steder har nybruddet endda ført til en aktiv og ideologisk ladet kampagne mod de historisk orienterede kolleger, der blev betragtet som repræsentanter for en forældet og borgerlig videnskab.

Men sprog er så komplekst, at det kan ses under mange synsvinkler. Det er bestemt værdifuldt at kende både de præcise måder en bestemt grammatisk konstruktion bruges af nutidens dansktalende og den historiske proces, der førte den konstruktion ind i det danske sprog. Indsigt i sproget kan kun komme fra et historisk perspektiv. Når man for eksempel skal forstå, hvordan et sprog kan påvirke eller endda omskabes til andre, kræver det en historisk synsvinkel.

Sociolingvistikken, der studerer de sproglige forskelle mellem forskelle sociale grupper og situationer, har tilført den historiske sprogvidenskab fornyet interesse (og videnskabelig legitimitet), fordi den beskriver sprogudviklingen i dens vorden.

Den historiske sprogvidenskab har også mødt fornyet interesse fra naturvidenskabeligt hold, idet populationsgenetikere (f.eks. Luigi Cavalli-Sforza) har villet se en parallel mellem de genetiske stamtræer og sprogenes stamtræer. Disse hypoteser har dog ikke vundet almindelig anerkendelse blandt lingvister.

Uden for de professionelle sprogforskeres rækker ser mange ud til at have forskellig opfattelse af den historiske del af sproganalysen. De kan for eksempel være uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en "sand forståelse" af et ord. Tilhængere af Ordbog over det danske sprog er tilbøjelige til at anse gammeldags og forældet sprogbrug som vigtigere for forståelsen af et ord end tilhængere af Nudansk Ordbog. Klart historiske perspektiver omfatter historisk-sammenlignende sprogforskning og etymologi.

Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentrækRediger

Sprogforskere er også uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere, de skal studere. Nogle analyserer en talendes sprog eller sproglige udvikling i mindste detalje. Nogle studerer sprog, der er fælles for et helt sprogfællesskab, som sproget hos alle, der taler dansk som andet sprog. Andre prøver at finde sproglige almentræk, som passer på et abstrakt plan og hvor som helst for alle brugere af menneskelige sprog. Dette berømte projekt blev støttet af Noam Chomsky, og det interesserer mange inden for psykolingvistik og erkendelsesteori. Det formodes, at almengyldige træk i menneskesprog kan give indblik i almene forhold i menneskesindet.

Beskrivelse og forskriftRediger

Det meste af det arbejde, der udføres under navnet "sprogvidenskab", er rent beskrivende. Forskerne forsøger at afklare sprogets natur uden at afsige dom eller forsøge at udstikke retninger for fremtidig sprogudvikling. Alligevel er der mange fagfolk og amatører, som også anviser regler for sproget og måske fremhæver en bestemt standard, som alle bør følge. De to grupper kan beskrive den samme iagttagelse med forskellig udtryksmåde. Hvad der er "ukorrekt sprogbrug" for den ene gruppe, er for den anden "følelsesladet sprogbrug" eller simpelt hen en bestemt (ofte mindre magtfuld), samfundsmæssig undergruppes sprog. De, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser, bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog.

Tale over for skriftRediger

Nogle nutidige sprogforskere har en følelse af, at det er vigtigere at undersøge tale end skrift. Måske ligger det i, at tale ser ud til at være almenmenneskelig, mens man har fundet mange skriftløse kulturer.

Det kan også have en betydning, at mennesker lettere lærer at tale og forstå mundtligt sprog end skriftligt - og tidligere. Visse erkendelsesteoretikere fremhæver, at hjernen har et medfødt "sprogmodul", som lettere kan undersøge gennem tale end gennem skrift.

Mange mener det også ganske værdifuldt at studere skrevet sprog. Og mens nogle ser tale som overlegen eller mere begavet i forhold til skrift, så mener andre, at det er mindst lige så vigtigt at studere det skrevne ord. (Det har en påfaldende, i det mindste historisk forbindelse til vigtigheden af hellige skrifter.) Og forskerne fortsætter med at opfinde nye måder at studere skrevet sprog eller at studere sproget som helhed gennem skrifter. I skæringsfeltet mellem sprogindsamling og databaseret sprogforskning bliver computermodeller ofte kørt ind ved hjælp af titusinder af eksempler på skriftsprog fra for eksempel Wall Street Journal. Tilsvarende databaser for det talte sprog er simpelt hen ikke tilgængelige. Jacques Derrida, en fransk filosof, kritiserede den strukturelle tilgang til sproget som system og hævede det skrevne over det talte sprog.

Gengivelse af taleRediger

Se ogsåRediger

Eksterne linksRediger

LitteraturRediger

  • Aitchison, Jean (2001) Language Change: Progress or Decay. Cambridge University Press.
  • Halliday, Michael (1985) An introduction to functional grammar Edward Arnold.
  • Lakoff, George (1987) Women, fire, and dangerous things: What categories reveal about the mind. University of Chicago Press.
  • McGregor, William (2004) Understanding Linguistics: An introduction to the Study of human language and languages.
  • Robins, R. H. (1967) A short history of linguistics. Longmans.
  • Sampson, Geoffry (1980) Schools of Linguistics: Competition and Evolution Hutchinson.
  • Sapir, Edward (1921) Language: An introduction to the Study of Speech. Harcourt, Brace & World.
  • Saussure, Ferdinand de (1916). Course de linguistique générale. Paris: Payot.
  • Wierzbicka, Anna (1996) Semantics: Primes and Universals. Oxford University Press
  • Hudson, Grover (1999) Linguistics: Essential Introductory Linguistics . Blackwell Publishing
Wikimedia Commons har medier relateret til: