Revninge

østfynsk landsby

Revninge er en byØstfyn med 228 indbyggere (2023)[1], beliggende 18 km nordvest for Nyborg, 20 km øst for Odense og 4 km syd for Kerteminde. Byen hører til Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Revninge
Gadekæret Revninge Station

Kertemindeegnens Friskole
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Kerteminde Kommune
Sogn Revninge Sogn
Postnr. 5300 Kerteminde
Demografi
Revninge by 228[1] (2023)
Kommunen 23.991[1] (2023)
 - Areal 205,85 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.kerteminde.dk
Oversigtskort

Revninge hører til Revninge Sogn. Revninge Kirke ligger i den sydøstlige ende af byen.

Faciliteter redigér

Kertemindeegnens Friskole i Revninge er en af landets ældste friskoler, indviet i 1863. Den har ca. 255 elever i 1 spor på 0.-6. klassetrin, 2 spor på 7.-9. klassetrin og en enkelt 10. klasse, i alt 14 klasser med højest 22 elever i klassen.[2]

Historie redigér

Revninge-kvinden er en 4,6 cm høj forgyldt kvindefigur i sølv fra vikingetiden. Den blev fundet på en mark ved Revninge i april 2014 og er udstillet på Vikingemuseet Ladby.

Stationsbyen redigér

I 1899 beskrives Revninge således: "Revninge (1441: Reffninge), ved Ullerslevvejen, med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1736 af Margr. Levetzau, Enke efter Gehejmer. F. J. v. Dewitz til Frederiksgave, med et Hus til 8 fattige af Lundsgaards Gods), Forsamlingshus (opf. 1881), Teglværk og Telefonstation."[3]

Revninge havde stationOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Revninge Station havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe, dyrefold og stikspor til enderampe.[4] Kertemindebanen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Revninge Bygade 50.

Indtil begyndelsen af 1980'erne havde byen både brugs og bager. I starten af 1980'erne fik Revninge et af landets første biogasanlæg, men i 2005 gik energiselskabet konkurs med en gæld på 6,5 mio. kr. Naturgas Fyn overtog ledningsnettet, så andelshaverne nu forsynes med naturgas.[5]

Kendte personer redigér

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kertemindeegnens Friskole
  3. ^ Revninge Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 452
  4. ^ Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan
  5. ^ Søderberg, Palle (16. marts 2005). "Energiselskab konkurs”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)

Eksterne kilder/henvisninger redigér