Åbn hovedmenuen
Ribe gamle Rådhus 2019
Tegning af Ribe gamle Rådhus i Nordens Historie.

Ribe gamle Rådhus eller Det gamle Rådhus er et rådhus fra slutningen af 1400-tallet, der ligger ved Von Støckens Plads i Ribe. Selvom det nogle gange nævnes som Danmarks ældste rådhus,[1] så er Næstved Gamle Rådhus omtrent et halvt århundrede ældre, idet bygningen stammer fra omkring 1450.[2][3]

Bygningen blev fredet i 1918, og er en af byens eneste middelalderlige bygninger.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

I 1496 nævnes to forskudte middelalderlige stenhuse på adressen,[4] hvor rådhuset ligger i dag. Husene blev brugt til beboelse, og de blev kaldt stenboder, som blev lejet ud. I 1528 besluttede ejeren Niles Torkilsen, der var domkannik, at ombygge de to boliger så de blev slået sammen. I den forbindelse blev facaden etableret så den var i ét plan ud mod Von Støckens Plads, og man fik bygget kamtakker på gavlen mod Søndersprotsgade.[5]

Huset bliver omtaltet som to selvstændige huse i 1591 men i 1611 beskrives det atter under ét. I 1828 lå der en lille bindingsværkbygning i én etage op ad nordgavlen på rådshuset, som havde en port ind til den fælles baggråd.[5]

Bygningen blev solgt af Anne Terpager til byrådet i 1708[1] for 386 rigsdaler, for at kunne indrette det som rådhuse. Det hidtige rådhus, der lå i Grønnegade, var for forfaldent og gammeldags til at det kunne svare sig renovere. I 1709 blev den indviet[4] med plads til byrådet, arkiv samt til fængsel for gældsforbrydere, der var placeret i kælderen.[1] Fængslet blev flyttet til et nyopført arresthus i 1891. Herefter restaurerede man bygningen i 1892-94 under ledeles af arkitekten Hans Christian Amberg. Han opførte en sydefløj langs Søndersportsgade og trappetårn på bagsiden af hovedfløjen i samme stil som.[5][4]

I 1918 blev hovedfløjen fredet, mens trappetårnet og sidefløjen ikke er omfattet af fredningen. I sidebygningen havde man retssal i stueetagen og byrådssal på første sal frem til 2007. Ved Strukturreformen, hvor amterne blev nedlagt, blev Ribe og Bramming Kommune lagt sammen med Esbjerg Kommune, og bygningens funktion som rådhus ophørte. I dag bliver Borgersalen brugt til vielser og lignende.[1][5]

BeskrivelseRediger

 
Porten til Ribe gamle Rådhus.

Rådhuset er opført i gotik,[4] og det består en hovedfløj langs Von Støckens Plads, et trappetårn på bagsiden, samt en sidefløj langs Sønderportsgade. Det er en bygning i to etagers, der er grundmuret i røde munkesten. Soklen er i granitkvadre. Det har et rødt tegltag og kamtakkede gavle.[1] Over de to porte ud mod gaden er en indskrift på latin, der betyder hhv. ”Kristus regerer” og ”Kristus sejrer”.[4]

Bygningen har en gennemgående forstue i stueetagen. En stor sal, kaldet Borgersalen, er placeret syd for forstuen. Den har høje paneler og bemalede vægge. Første sal har flere mindre rum, mens tagetagen er uudnyttet. Lofterne på begge etager har synlige bjælkelag og loftsbrædder.[1]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e f Det Gamle Rådhus i Ribe. VisitRibe. Hentet 5/10-2017
  2. ^ Middelalderrådhus. Huse i Næstved.dk Hentet 7/1-2016
  3. ^ Det Gamle Rådhus. Næstved Museumsforening. Hentet 7/1-2016
  4. ^ a b c d e Det Gamle Rådhus. Det Gamle Rådhus i Ribe. hentet 5/10-2017
  5. ^ a b c d Sag: Ribe gamle Rådhus. Kulturstyrelsen. Hentet 5/10-2017

Eksterne henvisningerRediger