Åbn hovedmenuen
Digteren Bjørnstjerne Bjørnson grundlagde Riksmålsforbundet i 1907

Riksmålsforbundet er en norsk sprogpolitisk organisation som særlig arbejder for at hævde riksmålets position som officielt skriftsprog og kultursprog i Norge. Ifølge forbundet er riksmål "den moderne norske normalform af det skriftsprog som er nedarvet fra den dansk-norske sprogtradition i 1700-tallet og 1800-tallet og det norske tale- og læsesprog som er knyttet til det". Riksmålsforbundet har konsekvent modarbejdet myndighedernes samnorskpolitik og den obligatoriske sidemålsoplæring. I forbundets centralstyrelse sidder i dag advokat Trond Vernegg som formand, civiløkonom Fredrik Mehn-Andersen som 1. viceformand og redaktør Sverre M. Gunnerud som 2. viceformand.

Organisationen uddeler hvert år en række priser, der skal fremme det norske sprog i forskellige medier og sammenhænge. Disse tæller Riksmålsforbundets litteraturpris, Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, Gullpennen, Lytterprisen og TV-prisen.

Historik og aktiviteterRediger

Riksmålforbundet blev stiftet 7. april 1907 af digteren Bjørnstjerne Bjørnson i Fæstningens Gymnastiksal. Det organiserede riksmålsarbejde går tilbage til 1899, og kom som svar på at landsmålsfolk organiserede sig for at gøre landsmålet til einaste mål i landet (= landets eneste sprog).

Riksmålsforbundet arbejder fortsat for at bevare og dyrke riksmål som det traditionelle standardskriftsprog i Norge.

Markante medlemmer af riksmålsbevægelsen har blandt andre været forfatteren Jens Bjørneboe, hans fætter André Bjerke, Terje Stigen, Carl Keilhau, Agnar Mykle, Arnulf Øverland, Sigurd Hoel, Johan Bernhard Hjort, Knut Wigert, Margrethe Aamot Øverland og Sofie Helene Wigert. Blandt uorganiserede talspersoner for riksmålssagen finder man blandt andre forfatterne Claes Gill, Nils Kjær, Knut Hamsun, Gabriel Scott og Henrik Ibsen.

De senere års sprogreformer, særlig af 1981 og 2005, indebærer at mange af forbundets mål er opnået: Samnorskpolitikken er officielt forladt, og officielt bokmål tillader de allerfleste moderne riksmålsformer. I tillæg er der nu politisk flertal for at afvikle obligatorisk sidemål i Oslo. [1]

Forbundet har en række lokalafdelinger, den største er Bergens Riksmålsforening, og datterorganisationer, blandt andet Studentenes Riksmålsforening. I Bergen findes endnu restauranterne Wesselstuen [2] og Holbergstuen, [3] de såkalte "digterstuer" opkaldt efter Johan Herman Wessel og Holberg, i 1923 stiftet af "borgere med baggrund i Bergens Riksmålsforbund".

Riksmålsforbundet udgiver tidsskriftet Ordet, mens avisen Frisprog blev udgivet af Foreldreaksjonen mot samnorsk.

FormændRediger

NoterRediger

LitteraturRediger

  • Guttu, Tor: Det Levende ordet : norsk skrivekunst – en antologi : artikler, dikt, essays og noveller fra tidsskriftet Ordet 1950–1973, Oslo 1992.
  • Hansen, Jan E.: Frisprog – mer enn ord : artikler, innfall og utfall fra Frisprog 1953–1981, Oslo 2003.
  • Langslet, Lars Roar: I kamp for norsk kultur : riksmålsbevegelsens historie gjennom 100 år, Oslo 2007.

Eksterne henvisningerRediger