Åbn hovedmenuen

Jarl André Bjerke (født 30. januar 1918 i Oslo, død 10. januar 1985 smst.) var en norsk forfatter, gendigter, lyriker og skakspiller som blev toneangivende i efterkrigstidens norske litteratur- og sprogdebat, henholdsvis som forkæmper for traditionel verseform og riksmålssagen. Han var søn af forfatterne Ejlert Bjerke og Karin Bjerke (født Svensson), og fætter til forfatteren Jens Bjørneboe.

André Bjerke

André Bjerke mai 1958 (cropped).jpg

Personlig information
Pseudonym Bernhard BorgeRediger på Wikidata
Født Jarl André BjerkeRediger på Wikidata
30. januar 1918Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Død 10. januar 1985 (66 år)Rediger på Wikidata
OsloRediger på Wikidata
Gravsted Vestre gravlundRediger på Wikidata
Far Ejlert BjerkeRediger på Wikidata
Mor Karin BjerkeRediger på Wikidata
Ægtefæller Henny Moan (1959-1972),
Gerd Granholt (til 1985),
Mette Brun (til 1956)Rediger på Wikidata
Barn Vilde BjerkeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skakspiller, novelleforfatter, manuskriptforfatter, oversætter, skribent, forfatter, digterRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Norsk kulturråds oversetterpris (1972),
Riksmålsforbundets litteraturpris (1963),
ridder af Sankt Olavs Orden (1983),
Rivertonklubbens ærespris (1973),
Lytterprisen (1967) med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BiografiRediger

 
Indgangsdøren til Schønings gate 25a i Oslo, hvor Bjerkes drengeværelse var samlingspunkt for kreativ ungdom.

Bjerke debuterede i 1940 med digtsamlingen Syngende jord. Meget produktiv og alsidig skrev han digte både for børn og voksne, kriminalromaner under pseudonymet "Bernhard Borge", essays og sagprosa, blandt andet om sprog. Bjerke var ivrig riksmålstilhænger, og var aktiv i Riksmålsforbundet i en årrække, blandt andet som redaktør af bevægelsens tidsskrift Ordet. Han har også oversat og gendigtet både dramatik (af Shakespeare, Molière, Goethe og Racine, musicalen My Fair Lady), lyrik (af Rudyard Kipling, Dorothy Parker og Edgar Allan Poe) og prosa (af Hermann Hesse, Heinrich Heine og Karen Blixen).

Vigtige temaer i Bjerkes produktionRediger

Et vigtigt tema i Bjerkes produktion, som er specielt fremtrædende i hans digtsamlinger, er hans evige længsel efter barndommen. Dette ser man tydeligt i digtet Tapt paradis (i digtsamlingen Syngende jord (1940)), som handler om hans voksne møde med sin barndoms have.

André Bjerke udgav ni essaysamlinger. Forfatteren Henning Hagerup skrev i tidsskriftet Vagant (2007) om Bjerkes essayistik. Hagerup kalder Bjerkes analytiske ståsted - hans ethos - for radikal antroposofi. Hagerup finder at et gennemgående tema i Bjerkes essays er kampen mod dehumaniseringen, og mener, at han i 1950'erne var en af de norske skribenter, som mest resolut forfægtede et humanistisk syn på samfund, etik og naturvidenskabelig forskning. (Hagerup, s. 75). Hagerup mener endvidere, at Bjerke skriver i spændet mellem et dybt seriøst etisk engagement og en munter, legende holdning til verden. (Hagerup, s. 78).

Et andet tema er humorens stilling i Norge. Hvis man brugte humor, blev man ofte anset som mindre seriøs. Bjerkes kritik af denne holdning ser man bl.a. i novellen Dikteren, rusen og alvoret (udgivet som hørespilsmanuskript i tidsskriftet Ordet nr. 10, 1953, omarbejdet til novelle i bogen Tryllestaven, 1961).

Kriminalforfatter med interesse for psykoanalyseRediger

 
Norwegian Air Shuttle med André Bjerkes portræt på halen. På originalfotoet holder Bjerke en cigaret mellem fingrene; den er her fjernet.

Bjerke er en af Norges mest fremtrædende krimiforfattere gennem tiderne. Han skrev sine kriminalromaner under pseudonymet Bernhard Borge. Hans debutroman Nattmennesket kom i 1941 og var inspireret af psykoanalysen. Psykoanalysen var meget aktuel i Norge i 1930'erne. Året efter (1942) kom hans mest kendte roman: De dødes tjern. Denne blev filmatiseret i 1958 af Kåre Bergstrøm, og Bjerke spillede selv en af rollene. Bjerke selv blev imidlertid mere optaget af såkaldt irrationelle og okkulte fænomener, noget som blandt andet afspejler sig ved, at han i filmversionen spiller en talsmand for overnaturlige fænomener. Døde menn går i land (1947) er en meget spændende kriminalgyser. Skjult mønster (1950) er en psykoanalytisk kriminalroman af høj klasse.

ArbejdslivRediger

Han skrev også hørespil. (Bl.a. novellen Tryllestaven blev tilrettelagt for radio i 1960'erne.) Bjerke har sammen med Odd Eidem skrevet komedier, hvoraf Tror du jeg spøker? blev opført i København og Ålborg i 1953.

Bjerke var en ivrig foregangsmand for fjernsynet. Han var med i prøvesendinger i slutningen af 1950'erne og dukkede stadig op i fjernsynsruten i løbet af 1960'erne og 1970'erne. TV-serien Streiftog i Grenseland (1971–72), som han lavede sammen med Harald Tusberg, blev planlagt som 7 programmer; det blev til slut 6. Serien omhandler bl.a. parapsykologiske fænomener og alternative behandlingsmetoder for sygdomme. Et program var om Loch Ness-uhyret. Serien vakte stor opsigt, og Tusberg mener i sin bog Litt av et liv! at det var første gang, et fjernsynsselskab noget sted behandlede hele den daværende række af okkulte fænomener. (Tusberg, s. 218)

Han var en af initiativtagerne til Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, og formand for Forfatterforeningen av 1952 fra 1961 til genforeningen med Den Norske Forfatterforening i 1966. Bjerke overtog redaktionen af Riksmålsordlisten efter Arnulf Øverland. I tilgift var han redaktør for tidsskriftet Ordet 1950–1966.

Han var en dreven skakspiller og havde skakprogrammer i både radio og fjernsyn. Bjerke deltog selv i flere skakturneringer i 1950'erne.

Bjerke var et sjældent talent som oversætter. I 1972 havde han gendigtet otte af Shakespeares dramaer på norsk, og blev belønnet med Norsk Kulturråds oversætterpris på kr 15.000. Da han gendigtede En midsommernatsdrøm i 1955 oversatte hans første kone Mette stykket til norsk prosa; Bjerke gendigtede dette til femfodede jamber. Lige før tidsfristens udløb arbejdede han 32 timer i stræk uden søvn, og havde omdøbt En midsommernatsdrøm til Et vinterdagsmareridt. Shakespeare er kendt for sine nærmest uoversættelige ordspil, og Bjerke tog "hævn" ved at skrive et digt, han mente, Shakespeare aldrig ville kunne have gendigtet på engelsk, nemlig En handelsrejsendes liv, her gengivet i udsnit som typisk for Bjerkes evne til at se sprogets muligheder: [1]

Søren Sydpå hed en mand fra
syd, som nordpå gik i land fra
båden som han var om bord på,
og der traf han Nora Nordpå.
(Sydpå er en kavaler på
fyrre - dem som kvinder ser på,
og som kvindesjælen tror på,
men som altså driver hor
små forretningsrejser nordpå.)
...
Der behøves ikke mange ord på
at besnære frøken Nordpå.
"Sig mig, hvilket rum De bor på?"
"Jeg har rum med egen dør på.
Kom De bare ind, hr. Sydpå!"
Snart har Sydpå sat likør
bordet, hvorpå Sydpå klør på
ben med silkestrømpeflor på,
hvilket lille frøken Nordpå
afgjort sætter megen pris på.
(Det er hendes fnis bevis på.)
Derpå - er der sat censur
måden Sydpå drev amour på.
Det besøg dér blev han far på.
Brevet fik hun aldrig svar på,
for han tog til næste fest på
små forretningsrejser - vestpå.
Kvinder! Ikke se og hør på
denslags mænd! For mænd som Sydpå
bli'r man mor på at man tror på.
(Man er sur på Sydpå nordpå!)

(Fra samlingen En jæger og hans hund, 1958)

Sidste årRediger

 
Bjerke i stuen i barndomshjemmet, Schønings gate 25a i Oslo, omkring 1980.
Foto: André Savik

Foråret 1981 havnede Bjerke i rullestol efter en blodprop i hjernen/slagtilfælde. Han fik et nyt slag i januar 1985 og døde lidt senere med sine børn og to af sine koner ved sengen. [2]

André Bjerke boede i Schøningsgade 25a i Oslo store dele af sin barndom og sit voksne liv. I 1997 blev der sat et relief op af ham på bygårdens væg som gave fra Riksmålsforbundet og forlaget Aschehoug. Bjerke er gravlagt på Vestre gravlund i Oslo, sammen med sin far Ejlert, sin tredje kone Gerd og sin faster Emmy Bjerke. [3]

Vilde Bjerke, André Bjerkes datter (som flere af hans mest kendte børnevers er skrevet til), udgav i 2002 erindringsbogen Du visste om et land. Om min far André Bjerke. [4] Hun har også selv udgivet digte. [5]

BibliografiRediger

LyrikRediger

  • Syngende jord, 1940
  • Regnbuen, 1946
  • Fakkeltog, 1942
  • Fremmede toner. Et udvalg af verdenslyrikken i norsk gendigtning., 1947
  • Eskapader, 1948
  • Dikt om vin og kjærlighet, 1950
  • Den hemmelige sommer, 1951
  • Prinsessen spinner i berget, 1953
  • Slik frøet bærer skissen til et tre, 1954
  • En kylling under stjernene, 1960
  • Med alle mine fugler (hundrede digte) 1965
  • En skrift er rundt oss, 1966
  • Skyros, Egeerhavet, 1967
  • Det finnes ennu seil, 1968
  • En helt almindelig lek (digte i udvalg) 1973
  • Et strå i vind, 1974
  • Sol, måne og elleve stjerner (udvalgte digte), 1975
  • Samlede dikt, 1977 (to bind)
  • Samlede dikt, 2003 (samlede lyriske digtning, for første gang komplet)
  • I byen min, 1979
  • Hverdagsmirakel og andre efterladte digte, 2001

KriminallitteraturRediger

FaglitteraturRediger

  • Hva er god stil? 1955
  • Rim og rytme: en liten verselære, 1956, i senere revideret udgave som Rytme og rim
  • Nye bidrag til Goethes farvelære, Kosmös Forlag, Stockholm 1961
  • Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1962
  • Arnulf Øverland – vårt sprogs konservator og fornyer, 1965 (om Arnulf Øverland)
  • Dannet talesprog, 1966
  • Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1967
  • Spillet i mitt liv: en amatør ved sjakkbrettet, 1968
  • Grenseland – fem år efter, 1977 (m/ Harald Tusberg)
  • Versekunsten: rytme og rim, 1980, 2000 (omarbejdet udgave af Rim og rytme fra 1956)

NovellesamlingerRediger

  • Tryllestaven – Syv historier om noe bortenfor, 1961
  • Fortellinger ved peisen, 1981 (noveller i udvalg)

EssaysamlingerRediger

  • Fuglen i fikserbildet: fragmenter av en livsanskuelse, 1955
  • Vitenskapen og livet, 1958
  • Babels tårn, 1959
  • Sproget som ikke vil dø – Rapporter fra riksmålets krigshistorie, 1964
  • Reiser gjennom århundrene – I syv stilepoker, 1967
  • Hårdt mot hårdt, 1968
  • I syklonens sentrum, 1970
  • Å kunne eller ikke kunne – Strøtanker om fag, 1970
  • Med kritiske øyne, 1971 (Nytårshilsen fra Aas & Wahls bogtrykkeri)
  • Djevelens omgangsfelle, 1974
  • I kampens glede, 1982 (et udvalg af essays fra tidligere samlinger)

Humoristiske publikationerRediger

BørnebøgerRediger

SamlingerRediger

  • For anledningen (prologer gjennom 15 år), 1963
  • Før teppet går opp (prologer gjennom 25 år), 1973

Hørespil[6]Rediger

  • Stokken (produceret 1953, reprise 1953)
  • Dikteren, rusen og alvoret (produceret 1953)
  • Døde menn går i land (kriminalroman af Bjerke under pseudoymet Bernhard Borge, dramatiseret af Bjørn Carling, fem dele, produceret 1988, reprise 1996)
  • Gjengangernatt (episode tre af Fredløs blant de døde, produceret 1987, produceret 1987, reprise 1988 og 2001)
  • Troll i ord (episode seks af Fredløs blant de døde, produceret 1987, reprise 1988)
  • De dødes tjern (kriminalroman af Bjerke under pseudoymet Bernhard Borge, dramatiseret af NRK Radioteateret ved Jan Faller, fire dele, produceret 2007)

Oversættelser og gendigtningerRediger

Hans mest kendte oversættelser og gendigtninger (oversættelsesår i parentes):

Litteratur om BjerkeRediger

Bibliografier over Bjerkes produktionRediger

  • Dunker, Hanne Christine (ansv.): André Bjerke – en bibliografi, Statens bibliotek- og informasjonshøgskole, Oslo, 1991 (Hovedoppgave i bibliotekfag)
  • Hebnes, Bjørg K. og Johansen, Karin (ansv.): André Bjerke : en bibliografi over artikler i aviser og tidsskrifter, Oslo : Høgskolen i Oslo, Avd. JBI, 2003 (Hovedopgave ved Høgskolen i Oslo, Bibliotek- og informationsstudierne)

Bøger inspireret af André BjerkeRediger

Knut Nærum har udgivet to bøger, som er parodier på André Bjerkes kriminalromaner:

Priser og æresbevisningerRediger

Han modtog i 1981 Svenska Deckarakademins Grand Master-diplom «för förnyelse av den nordiska detektivromanen.»

Riksmålsforbundet ophængte et bronzerelief af Bjerke udenfor Schøningsgate 25 i Oslo, hvor digteren boede store dele af sit liv. Avdukingen skjedde i 1997.

Bogen Spillet i mitt liv (1968, 1975) blev i 1999 kåret til århundredets bedste norske skakbok af "Sjakktuelt" på sjakk.no. Se øverste nyhed på denne side: http://heim.ifi.uio.no/~runed/nyheter_99.html.

I 2004, under Bok i Sentrum, kom De dødes tjern på andenpladsen i en kåring af Norges bedste kriminalroman. Jo Nesbøs Rødhals vandt med Bjerke tæt bag efter.

KilderRediger

  • Hagerup, Henning: "Fugler i fikserbildet - Om André Bjerkes essayistikk" i Vagant - Tidsskrift for litteratur og kritikk, nr. 3, 2007. s. 68-78.
  • Parmann, Øistein (red.): i sit forord til bogen "André Bjerke – i lek og alvor", Oslo, Dreyer, 1982 s. 9-10.
  • Tusberg, Harald: "André", kapitel 7 i bogen "Litt av et liv!", Oslo, Dreyer, 1989. s. 205-232.

ReferencerRediger

  1. ^ Peter Normann Waage: André Bjerke - i kampens glede (s. 496-7), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-36325-2
  2. ^ Peter Normann Waage: André Bjerke - i kampens glede (s. 509)
  3. ^ https://lokalhistoriewiki.no/Andr%C3%A9_Bjerke
  4. ^ https://www.aftenposten.no/kultur/i/LM8Oq/Alt-om-sin-far
  5. ^ Lena Storvand: "Vilde Bjerke i sin fars fodspor", VG, 7. februar 2013
  6. ^ Hartenstein, Tilman: Det usynligeteatret: Radioteatrets historie 1926-2001, Oslo 2001, s. 203-204

Eksterne henvisningerRediger