Ruslands årtusinde

Koordinater: 58°31′16.05″N 31°16′30.87″Ø / 58.5211250°N 31.2752417°Ø / 58.5211250; 31.2752417

Ruslands årtusinde (russisk: Тысячелетие России) er et bronzemonument, der er opstillet i byen Velikij Novgorods kreml. Det 15,7 meter høje monument er opført i 1862 til fejringen af 1000-året for Ruriks ankomst til Novgorod; en begivenhed, der traditionelt anses som begyndelsestidspunktet for den russiske stat.

Ruslands årtusinde i Velikij Novgorod, Novgorod oblast, Rusland
Ruslands årtusinde med Skt. Sofia katedralen i baggrunden

Monumentet blev i 1992 optaget på UNESCO's verdensarvsliste i henhold til kriterierne ii, iv og vi.[1]

Historie redigér

Der blev i 1859 udskrevet en konkurrence om at skabe et monument til fejringen. Arkitekten Viktor Hartmann og kunstneren Mikhail Mikesjin blev erklæret vindere af konkurrencen. Mikeshin havde tegnet et grandiøst 15 meter højt rigsæble på en klokkeformet piedestal. Monumentet skulle omgives med adskillige lag af skulpturer af russiske monarker, gejstlige, generaler og kunstnere, der havde præget Rusland gennem landets historie.

Mikeshin var ikke selv skulptør, hvorfor monumentets 129 forskellige statuer blev fremstillet af datidens førende russiske skulptører. Noget overraskende for et sådant offentligt projekt blev zarerne og generalerne afbildet side om side med 16 fremtrædende personligheder i russisk kultur: Lomonosov, Pusjkin, Lermontov, Gogol, Karl Brullov, Mikhail Glinka, etc. Det er bemærkelsesværdigt, at Ivan den Grusomme ikke er afbildet på monumentet, hvilket skyldes hans rolle Novgorod-massakren i 1570. Ved siden af de moskovitiske fyrster er afbildet de litauiske fyrster Gediminas og Vytautas den Store, der regerede over østslaverne i det nuværende Hviderusland og Ukraine.

Det kostede 400.000 rubler at fremstille monumentet, hvilket gjorde det til det indtil da dyreste monument i Rusland. De fleste af pengene kom fra donationer. Til brug for piedestalen på den store skulptur blev fragtet 16 granitblokke, der hver vejer 35 tons, fra Sortavala til Novgorod. Bronzemonumentet i sig selv vejer 100 tons.

Da monumentet blev afsløret den 20. september (gregorianske kalender) 1862, mente mange kunstkritikere, at monumentet var overlæsset med figurer. Tilhængere af monumentet anså derimod Mikeshins design som harmonisk i rammerne indenfor Kreml og fint indpasset til omgivelserne, herunder den nærliggende Sofiakatedral for 1000-tallet.

Under 2. verdenskrig demonterede tyskerne monumentet og forberedte flytning til Tyskland. Det lykkedes dog Den Røde Hær at generobre Novgorod inden dokumentet blev flyttet, og monumentet blev genopført i 1944.

Der afholdes i dag en årlig festival "Tusindeåret for Ruslands dåb" med afsæt i monumentet; den første nationale og religiøse festival i USSR/Rusland siden USSR i begyndelsen af 1980'erne opgav sin ateistiske politik.[2]

Toppen redigér

Billede Beskrivelse
  En engel (en personificering af den ortodokse kirke), der støtter korset og velsigner en knælende kvinde i russisk nationaldragt, der læner sig mod et skjold med våbenskjold og datoen "1862". Figurerne er fremstillet af Ivan Schröder; korset er fremstillet efter Viktor Hartmann. Denne gruppe er opsat på toppen af rigsæblet (symbol på monarkens magt). Rigsæblet er påført inskriptionen: "Til tusindeåret for den russiske stat, der fandt sted under kejser Aleksandr 2. i året 1862"

Udsmykning på den mellemste del redigér

Billede Navn Navn på russisk Historisk år Beskrivelse
  Væringernes ankomst til Rus Призвание варягов на Русь 862 Statuen af den første krigsfyrste Rurik med hjelm og skjold med inskription “år 6370" (siden verdens skabelse). Rurik har et skind om sine skuldre, bag ham den hedenske slaviske gud Veles. Figuren ser mod syd-vest mod retning af Kijev.
  Kristningen af Kijevriget Крещение Руси 988 I midten er storfyrst Vladimir den Store afbilledet med et ortodokst kors. Ved ham en kvinde, der holder sit barn til dåb og en slavisk peson afsætter den hedenske gud Perun. Kompositionen ser mod syd-øst.
  Begyndelsen af fordrivelsen af tatarerne Начало изгнания татар 1380 Dmitrij Donskoj, sejrherren under Slaget ved Kulikovo, holder en russisk stridskølle i sin højre hånd. Ved fødderne ligger Mamai, den besejrede krigsherre fra Den Gyldne Horde. I sin venstre hånd holder Dmitrij Donskoj en erobret buntjuk, tatarernes symbol på magt. Kompositionen ser mod øst.
  Grundlæggelsen af det uafhængige Zar-Rusland Основание самодержавного царства Русского 1491 Ivan den Store klædt som de byzantinske kejsere. I hænderne holder han et scepter og et rigsæble. Foran ham en knælende tater, ved siden ligger en litauer, der repræsenterer Storfyrstendømmet Litauen, samt en teutonisk ridder, der repræsenterer den Teutonske Orden. Kompositionen er rettet mod nord-øst.
  Kroningen af Romanov-dynastiet Начало династии Романовых 1613 Den unge zar Mikhail af Rusland bestiger den russiske trone over at have afsluttet Forvirringens tid. Fyrst Dmitrij Pozjarskij, der repræsenterer adelen, beskytter ham med et sværd mens Kuzma Minin, der beskytter folket, giver ham rigsæblet og et scepter. I baggrunden ses en sibirisk kosak, der symboliserer den senere kolonisering af Sibirien.
  Grundlæggelsen af det russiske imperium Образование Российской империи 1721 Peter den Store med laurbærkrans og scepter i højre hånd er støttet af en engel, der viser ham vejen til nordvest, hvor den kommende by Sankt Petersborg skal blive grundlagt. Ved Peters fødder ses en svensker, der forsøger at beskytte det fiorrevne svenske flag, hvilket symboliserer den russiske sejr i Den Store Nordiske Krig. Kompositionen ser mod nord-vest.

Udsmykning på den nederste del redigér

Mænd af oplysningstiden: Statsmænd: Militærpersoner og helte: Forfattere og kunstnere:
  Cyril og Methodius, slavernes missionærer   Jaroslav den Vise, Storfyrste af Kijev   Svjatoslav 1. af Kijev, Storfyrste af Kijev   Mikhail Lomonosov, polyhistor
  Olga af Kijev, Storfyrstinde af Kijev   Vladimir Monomakh, Storfyrste af Kijev   Mstislav Mstislavitj, Fyrste af Novgorod og Galicien   Denis Fonvizin, skuespilforfatter
  Vladimir den Store, Storfyrste af Kijev   Gediminas, Storfyrste af Litauen   Daniel af Galicien, Fyrste af Galicien   Aleksandr Kokorinov, arkitekt
  Abraham, biskop af Rostov   Algirdas, Storfyrste af Litauen   Daumantas, Fyrste af Pskov   Gavrila Dersjavin, poet og statsmand
  Anton af Kijev, grundlægger af Huleklostret i Kijev   Vytautas, Storfyste af Litauen   Aleksandr Nevskij, Storfyrste af Vladimir-Suzdal   Fjodor Volkov, skuespiller
  Theodosius af Kijev, Munk fra Kijev   Ivan den Store, Storfyrste af Moskva   Mikhail, fyrste af Tver   Nikolai Karamzin, skuespilforfatter og historiker
  Kuksha af Kijev, munk fra Kijev   Sylvester, gejtlig og statsmand   Dmitrij Donskoj, Storfyrste af Moskva   Ivan Krylov, poet og fabelskriver
  Nestor, nedskriver af krøniken om Ruslands historie   Anastasia Romanovna, Ivan den Grusommes førstehustru   Kęstutis, Storfyrste af Litauen   Vasilij Zhukovskij, poet og oversætter
  Cyril af den hvide sø, grundlægger af Kirillo-Belozerskij klostret   Aleksej Adasjev, Ivan den Grusommes tætte ven og rådgiver   Daniil Kholmskij, general   Nikolaj Gneditj, poet og oversætter
  Stefan af Perm, biskop og missionær i Perm   Hermogenes, Patriark af Moskva og hele Rusland   Mikhail Vorotynskij, Feltmarskal   Aleksandr Griboyedov, forfatter og diplomat
  Alexius, Metropolit for Kijev og Moskva   Mikhail Romanov, første Romanov-zar   Daniil Sjtjenja, militær leder   Mikhail Lermontov, poet og forfatter
  Sergij Radonekhskij, åndelig leder   Filaret, Patriark af Moskva   Marfa Boretskaja, Posadnik af Novgorod   Aleksandr Pusjkin, poet og forfatter
  Peter Mogila, Metropolit af Kijev   Afanasy Ordin-Nashchokin, diplomat   Yermak Timofeyevich, kosakleder   Nikolaj Gogol, forfatter
  Zosima af Solovki, grundlægger af klosteret i Solovetskij   Artamon Matvejev, statsmand og diplomat   Mikhail Skopin-Sjujskij, militærleder   Mikhail Glinka, komponist
  Maximus grækeren, forfatter   Aleksej af Rusland, zar   Dmitrij Pozjarskij, fyrste   Karl Briullov, Maler
  Savvatij, grundlægger af klosteret i Solovetskij   Peter den Store, zar og Ruslands første kejser   Kuzma Minin, leder af folkehæren   Dmitrij Bortnjanskij, komponist
  Jonas af Moskva, Metropolit af Moskva   Jakov Dolgorukov, rådgiver til Peter den Store   Avraamij Palitsyn, munk og forfatter
  Macarius, Metropolit af Moskva   Ivan Betskoj, statsmand og refomist   Bogdan Khmelnytskij, hétman for zaporogkosakkerne
  Varsonofius, ærkebiskop af Tver   Katarina den Store, kejserinde   Ivan Susanin, folkehelt
  Gurij, ærkebiskop af Kazan   Aleksander Bezborodko, statsmand og diplomat   Boris Sheremetev, feltmarskal og diplomat
  Konstantin Ostrozhsky, fyrste og vojvod af Kijev   Grigorij Potjomkin, statsmand og diplomat   Mikhail Golitsyn, feltmarskal
  Nikon, Patriark af Moskva   Viktor Kotjubej, statsmand og diplomat   Pjotr Saltykov, feltmarskal
  Fjodor Rtishtjev, filantrop   Aleksandr I, kejser   Burkhard von Münnich, feltmarskal
  Dimitrij af Rostov, gejstlig og komponist   Mikhail Speransky, statsmand   Aleksej Orlov, general
  Tikhon af Zadonsk, Archbishop of Ladoga and Voronezh   Mikhail Vorontsov, feltmarskal   Pjotr Rumjantsev, feltmarskal
  Mitrofan, ærkebiskop of Voronezh   Nicholas I, Emperor   Alexander Suvorov, Generalissimo
  Georgij Konisskij, ærkebiskop of Belarus   Michael Barclay de Tolly, feltmarskal
  Feofan Prokopovitj, ærkebiskop af Novgorod; statsmand   Mikhail Kutuzov, feltmarskal
  Platon Levsjin, Metropolit af Moskva   Dmitrij Senjavin, Admiral
  Innocent, ærkebiskop af Chersonesos Taurica   Matvei Platov, general
  Pjotr Bagration, general
  Karl Diebitsch-Zabalkanskij, feltmarskal
  Ivan Paskevitj, feltmarskal
  Mikhail Lazarev, Admiral
  Vladimir Kornilov, viceadmiral
  Pavel Nakhimov, Admiral

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ UNESCO's omtale af monumenterne i Novgorod
  2. ^ Krindatch, Alexey D. (2006). "Religion, Public Life and the State in Putin's Russia". Occasional Papers on Religion in Eastern Europe. XXVI (2): 28. ISSN 1474-225X. OCLC 8092797053. Hentet 20. juli 2021 – via Paperity.org. {{cite journal}}: Ekstern henvisning i |via= (hjælp)

Kilder/Eksterne henvisninger redigér