For alternative betydninger, se Perm. (Se også artikler, som begynder med Perm)

Perm (russisk: Пермь, tr. Perm) er en by i Perm kraj i Den Russiske Føderation ved floden Kama ved foden af Uralbjergene. Byen blev grundlagt 4. maj 1723 Rediger på Wikidata og hed Molotov fra 1940 til 1957. Perm er administrativt center i krajen og har 1.048.005 (2017)[3] indbyggere.

Perm
Пермь Rediger på Wikidata
Perms byvåben Perms byflag
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2016)[1]
Dmitrij Samojlov
Føderalt distrikt Volgas
Økonomisk region Urals
Kraj Perm
Grundlagt 4. maj 1723 Rediger på Wikidata[2]
Bystatus: 1781
Postnr. 614000–614999 Rediger på Wikidata
Telefonkode 342 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.048.005 (2017)[3] Rediger på Wikidata
 - Areal 800 km²
 - Befolknings­tæthed 1.311 pr. km²
Storbyområde 1.180.000
Andet
Tidszone UTC+5 (MSK+2)
Højde m.o.h. 171 m, 90 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.gorodperm.ru
Oversigtskort
Perm krajs beliggenhed i Rusland
Perm krajs beliggenhed i Rusland

Urtidsperioden Perm blev beskrevet og navngivet på grundlag af stenprøver fra byen.

Geografi redigér

Perm ligger ved Kamafloden i kuperet terræn. Kama er den vigtigste biflod til Volga og en af de dybeste og mest maleriske floder i Rusland. Via floden Kama har Uralbjergene forbindelse til Hvidehavet, Østersøen, Azovske Hav, Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Kama deler byen i to dele: centrum og bydelen på højre bred. Byen strækker sig 70 km langs Kama og 40 km på tværs. De vigtigste gader løber parallelt med Kama-floden, i retningen øst-vest, mens andre løber vinkelret på floden.

Et andet karakteristisk træk ved byen antallet af småfloder og bække. De største af dem er Muljanka og Jegosjikha venstre bifloder til Kama.

Klima redigér

Perm har tempereret fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på −12,8 °C, den lavest målte temperatur i Perm var −44,9 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 18,6 °C, den højest målte temperatur i Perm var 37,2 °C i august måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 657 mm.

Historie redigér

I begyndelsen af 1700-tallet blev der opdaget kobberforekomster i området. Efter et dekret udstedt af Peter den Store i 1720 anlagdes et statligt kobberværk i 4. maj 1723  .[2] I 1772 havde byen 1.623 indbyggere. 1781 blev Perm tildelt bystatus, og i 1796 administrativt center i Perm guvernement. Frem til 1830 var ledeldelsen af Urals bjergværk placeret i byen. I 1917 grundlagdes et universitet i byen med et polytekniskt institut, samt konst- och kulturhistoriske museer. Bland byens industrier var superfosfat-, separator-, læder- og sømfabrikker samt et skibsværft. Perm var samtidigt en vigtig dampskibsterminal. Perm havde tidligt udprægede europeiske træk med stenhuse og en reguleret byplan.[4]

Fra 1940 til 1957 hed byen Molotov, efter Vjatjeslav Molotov.

Demografi redigér

Demografisk udvikling for Perm fra 1897 til 2014
år 1897 1939 1959 1970 1979 1989 2002 2010 2014
indbyggere 45.205 255.236 629.118 850.324 999.157 1.090.944 1.001.653 991.162 1.026.477

Note: Indbyggertal fra folketællinger

Etnisk sammensætning redigér

Etnicitet Antal (%)
Russere 823 333 (90,7 %)
Tatarer 34 253 (3,8 %)
Basjkirere 7 729 (0,8 %)
Komi-permjaker 7 301 (0,8 %)
Ukrainere 6 507 (0,7 %)
Udmurtere 4 847 (0,5 %)
Andre 23 985 (2,7 %)

Administrativ inddeling redigér

Perm er inddelt i 7 rajoner:

Rajon Russisk Indbyggertal
(folketælling 2010)[5]
Perms rajoner
1 Dzerzjinskij rajon Дзержинский район 155.632  
2 Industrialnyj rajon Индустриальный район 157.575
3 Kirovskij rajon Кировский район 127.793
4 Leninskij rajon Ленинский район 48.520
5 Motovilikhinskij rajon Мотовилихинский район 179.961
6 Ordzjonikidzevskij rajon Орджоникидзевский район 111.204
7 Sverdlovskij rajon Свердловский район 210.477

Økonomi redigér

Perm har den største industriproduktionen blandt byer i Uralbjergene, foran Jekaterinburg, Tjeljabinsk og Ufa, selv om Perm har en mindre befolkning end disse. 35% af Perm krajs industri ligger i Perm.[6] De største industrier i byen er elektricitetsproduktion, olie og gas raffinering, maskinbygning, kemiindustri og petrokemiskindustri, savværker og fødevareindustrien.[7]

Flere store industrivirksomheder er placeret i Perm. Motorfabrikanterne "Perm Motorer" og "Aviadvigatel" er blandt de store spillere i den russiske flyindustri. Raketmotor producenten "Proton-PM" skal masseproducere RD-191 motorerne til den kommende Angara raketterne. Indenfor el-teknik er de førende virksomheder: "Morion JSC" og "Perms Videnskabelige Industrielle Gruppe", sammen med "Perm Elektriske Ingeniørvirksomhed". "JSC KAMKABEL" er Ruslands største eksportør af kabler og ledninger. Olieraffinering og naturgasbehandling er også blandt byens førende industrier. De største virksomheder i denne sektor er "LUKoil-Perm Ltd.", og "LUKoilPernefteprodukt Ltd".[6]

Infrastruktur redigér

Perm er en vigtig jernbaneknudepunkt på den transsibiriske jernbane med linjer udgår til hele det centrale Rusland, de nordlige dele af Uralbjergene, og til de østligste dele af Rusland. Perm har to store banegårde, den historiske Perm-I og den moderne Perm-II. Kama-floden er et vigtigt led i den samlende dybtvands kanalsystem i den europæiske del af Rusland. Floden forbinder byen med de europæiske vandveje. Det er muligt at sende gods af Kama-floden til område i Hvidehavet, Østersøen, Azovske Hav, Sortehavet og Det Kaspiske Hav uden at laste om.[8]

Perm er betjenes af den internationale lufthavn Bolsjoje Savino, 16 km sydvest for Perm.

Perm offentlige tranport omfatter sporvogne, busser, trolleybusser og regionale jernbanelinjer.

Uddannelse redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Venskabsbyer redigér

Personer født i Perm redigér

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ Perms officielle hjemmeside: Глава города Перми - глава администрации города Перми Arkiveret 28. februar 2017 hos Wayback Machine, hentet 28. februar 2017 (russisk)
    (dansk: Lederen af byen Perm - lederen af administrationen af byen Perm)
  2. ^ a b Perms officielle hjemmeside: ИСТОРИЯ ВОЗНИКНОВЕНИЯ ПЕРМИ Arkiveret 7. februar 2016 hos Wayback Machine, hentet 26. januar 2016 (russisk)
    (dansk: Perms historie)
  3. ^ a b www.gks.ru (fra Wikidata).
  4. ^ Svensk Uppslagsbok, Malmö 1937
  5. ^ "Всероссийская перепись населения 2010 года. Том 1" [Alrussisk folketælling 2010, bind 1], hentet 26. januar 2016 (russisk)
  6. ^ a b Industry Arkiveret 21. juli 2011 hos Wayback Machine Perm City Administration
  7. ^ English version Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine City of Perm. Department of Industrial Policy, Investment and Entrepreneurship
  8. ^ Transport infrastructure Arkiveret 6. oktober 2016 hos Wayback Machine — Perm regional server.

Eksterne henvisninger redigér