Sámal Johansen
Sámal Johansen (31. oktober 1899 i Haldórsvík på Færøerne – 11. marts 1991) var en færøsk skolelærer, forfatter og politiker. Johansen var gift med skolelærer Anna Elisabeth Matras (1904-1988) og far til Marita Petersen (1940-2001), som var Færøernes første kvindelige lagmand (1993-94).[1][2]
| Sámal Johansen | |
|---|---|
| Født |
31. oktober 1899  Haldarsvík, Færøerne |
| Død |
11. marts 1991 (91 år) Thorshavn, Færøerne/Danmark |
| Politisk parti |
Javnaðarflokkurin |
| Barn |
Marita Petersen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Føroya Læraraskúli |
| Beskæftigelse |
Forfatter, lærer, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
M. A. Jacobsens kulturpris (1975) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Biografi redigér
Efter grundskolen arbejdede Johansen som arbejdsmand og fisker. I 1920 var Johansen på højskole i to vintersæsoner i Danmark, hvorefter han rejste tilbage til Færøerne, hvor han startede på den færøske lærerskole i 1922 og tog eksamen i 1926. Samme år blev Johansen ansat som lærer ved Vágs Skole og havde dette arbejde indtil 1967, hvor han gik fra på efterløn. I 1972 flyttede Johansen til Tórshavn, hvor han blev boende indtil sin død i 1991.[1]
Som så mange færøske lærere havde Johansen tillidshverv gennem flere år i den bygd, hvor han boede. Johansen var således byrådsmedlem i Vágur i perioden 1935-1950 og derefter igen 1963-1966, heraf var han byrådsformand fra 1948-50 og igen fra 1963-65.[3][1]
Allerede i lærerskoletiden skrev Johansen historier og digte i bladet Snarljósi, bladet Lærerstuderende, og som nyuddannet lærer stiftede han sammen med lærerkollegaen Jacob Olsen børnebladet Barnablaðið i 1929-1930, der i dag er Færøernes ældste børne- og ungdomsblad.[1][4][5]
Da Johansen fratrådte som lærer, fik han tid til at færdiggøre tidligere igangsatte manuskripter, som han havde liggende. Johansen har bidraget til det færøske bogsortiment med bøgerne ’Á bygd fyrst í tjúgundu øld’ i 1970, som han modtog Færøernes litteraturpris (på færøsk: M.A. Jacobsens Heiðursløn) for i 1975[6] samt bogen ’Til lands’ i 1980, der omhandler fiskeri i den tidsperiode, hvor færinger drog til Island i forrige århundrede.[1]
Foruden disse navngivne bøger har Johansen desuden skrevet om den færøske geografi til skolebrug i 1963, historiesagnet ’Heimbygdin og aðrar søgur’ (Hjembygden og øvrige historier) i 1972 samt historien om bygderne Tjørnuvík, Haldórsvík og Langasandur i perioden 1818-1978.[1]
Udgivelser redigér
Sámal Johansen forfatterskab er følgende:[7]
Pris redigér
- 1975 Færøernes litteraturpris (M. A. Jacobsen's Litteraturpris)[8]
Se også redigér
- Barnablaðið Artikel om det Færøernes ældste børne- og ungdomsblad Barnablaðið, som Sámal Johansen var medstifter af i år 1928.
Referencer redigér
- ^ a b c d e f Johansen, Sámal - Snar.fo Arkiveret 9. oktober 2014 hos Wayback Machine Føroyski Undirvísingarportalurin Snar.
- ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Marita Petersen
- ^ "Vagur.fo". Arkiveret fra originalen 12. februar 2018. Hentet 18. februar 2013.
- ^ Lærarfólk i Føroyum 1870-1976. Føroya Lærarafelag. Tórshavn 1976. Side 205.
- ^ Føroyskir fólkaskúlalærarar 1870-1997. Føroya Lærarafelag. Bókadeildin. Tórshavn 1997. Side 257.
- ^ "Modtagere af Den færøske Litteraturpris (M.A. Jacobsens Heiðursløn)". Arkiveret fra originalen 6. januar 2013. Hentet 9. januar 2013.
- ^ Sámal Johansen (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ www.bbs.fo Arkiveret 6. januar 2013 hos hos Archive.is - Modtagere af Den færøske Litteraturpris (M.A. Jacobsens Heiðursløn)