Åbn hovedmenuen

Sigtryg

Konge i Danmark

Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn og af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var selvstændig konge i en kort tid. Det kan godt være ham som ledede nogle kampe i Normandiet, og hvis det var ham, menes det at han døde i Holland i 940.

Sigtryg
Konge af Danmark
Regerede (930'erne ?)
Forgænger Gnupa
Regent Sigtryg
Efterfølger Hardeknud eller Gorm den Gamle
Far Gnupa
Mor Asfrid Odinkarsdatter
Død ? (måske 940'erne)
muligvis Hedeby

Flodoards Annaler: 943.Rediger

... Hertug Hugo af Francien havde mange sammenstød med normannerne, der var kommet til landet som hedninger, eller som nu vendte tilbage til hedenskabet, og af hvem en mængde mænd i hans kristne fodfolksstyrke blev dræbt. Men efter at Hugo selv havde fanget mange normanner og jaget resten på flugt, vandt han sig borgen Evreux med bistand fra de kristne normanner, som holdt den. Kong Ludvig tog tilbage til Rouen og dræbte normannen Tormod, som var vendt tilbage til hedenskabet og også havde tvunget Vilhelms søn og nogle andre dertil og nu lagde råd op mod kongen. Han dræbte ligeledes i kamp den hedenske kong Sigtryg sammen med de andre. ..

Efter hans død satte hans mor Asfrid Odinkarsdatter to runesten til minde over sin og Kong Gnupa's søn Sigtryg.

Adam af Bremen fortæller i (I,48 og I,52)Rediger

"Efter Olav, sveonerne første mand" ... " som regede over danerne sammen med sine sønner [Gurd og Chnob], indtog Sigerich hans plads. Han havde ikke regeret længe, før Svens søn, Hardegon, ... frarøvede ham tronen"

Det må her lige bemærkes at Adam mener at hedenske konger er svage fordi de ikke har guds velsignelse. Det vil sige at vi ikke kan stole på ham, da han ikke nok ved andet end deres navne, så de kan sagtens have været konger hver for sig i mange år.

Sigtryg-steneneRediger

Sigtrygs moder, Asfrid Odinkarsdatter opsatte to runesten som mindesmærker for hendes søn Sigtryg. Disse runesten udgør to ud af fire runesten fundet ved Hedeby

 
Lille Sigtryg runesten (DR2)

Hedeby 2Rediger

Deres oprindelige placering kendes ikke men den første (DR2) blev fundet i to stykker ved Hedeby. Denne kaldes ofte den lille Sigtryg runesten:

Omskrivning af indskriften til latinske bogstaverRediger

A osfriþr : karþi : kum bl ' þaun oft : siktriku :
B sun (:) (s)in : oui : knubu

Transskription til oldnordiskRediger

A Asfriþr gærþi kumbl þøn æft Sigtryg,
B sun sin ok Gnupu.

Oversættelse til danskRediger

A Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg,
B hendes og Gnupas søn.
 
Store Sigtryg runesten (DR4)

Hedeby 4Rediger

Den anden, den store sigtryg runesten (DR4) var blevet genanvendt ved en bastion ved Gottorp Slot ved Slesvig. Herpå stod der:

Omskrivning af indskriften til latinske bogstaverRediger

A osfriþr ÷ karþi kubl ÷ þausi ÷ tutiR ÷ uþinkaurs ÷ oft ÷ siktriuk ÷ kunuk ÷
B ÷ sun ÷ sin ÷ ÷ auk ÷ knubu ÷
C kurmR (÷) raist (÷) run(a)(R) (÷)

Transskription til oldnordiskRediger

A Asfriþr gærþi kumbl þøsi, dottiR Oþinkors, æft Sigtryg kunung,
B sun sin ok Gnupu.
C GormR rest runaR.

Oversættelse til danskRediger

A Asfrid, Odinkarsdatter, gjorde disse kumler efter kong Sigtrud,
B hendes og Gnupas søn.
C Gorm ristede runerne.


AnetavleRediger

Anetavle for Sigtryg

 
 
 
4Olaf
 
 
²Gnupa
 
 
 
 
 
 
5N.N.
 
1Sigtryg
 
 
 
 
 
6Odinkar
 
 
3Asfrid
 
 
 
 
 
 
7N.N.
 

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000. ISBN 87-89531-01-9
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2

Eksterne henvisningerRediger