Skals

by nord for Viborg

Skals er en by i Midtjylland med 1.784 indbyggere (2021)[1], beliggende 18 km syd for Aalestrup, 11 km sydvest for Møldrup og 13 km nord for Viborg. Byen hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Møldrup Kommune.

Skals
Skolen Idrætscentret
SkalsSkole.jpg SkalsIdrætscenter.jpg
Skals-station-246.JPG
Stationsbygningen og Himmerlandsstien
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Viborg Kommune
Sogn Skals Sogn
Postnr. 8832 Skals
Demografi
Skals by 1.784[1] (2021)
Kommunen 96.679[1] (2021)
 - Areal 1474,05 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.skalsby.dk
Oversigtskort

Skals hører til Skals Sogn. Skals Kirke ligger i byen.

TurismeRediger

Byens gamle kro er nu et Hærvejs-herberg. Skals har også en B&B.

FaciliteterRediger

  • Skals Skole har 321-333[2][3] elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 41 ansatte.[4]
  • Skals Børnehuse består af Kærhuset, der kan have 50 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn, og Skovbørnehaven Fredly, der ligger 5 nord for byen og modtager børn på 3-6 år.[5]
  • Skals Forsamlingshus har service til 110 personer.[6]
  • Pleje- og Omsorgscenter Kildedalcentret har 15 boliger, hver med 2 værelser, men kun beregnet til 1 person.[7]
  • Skals Efterskole er startet i 1990. Den har plads til 160 elever. En stor del af undervisningen foregår på engelsk.
  • Skals Håndarbejdsskole blev i 1959 oprettet i den tidligere Skals Højskole, der var oprettet i 1868 og også har været håndværkerskole. Den ældste del af de nuværende bygninger er fra 1915. Skolen er en kostskole, hvor 55 elever kan bo, men man kan også komme som dagselev.
  • Skals har købmand, bager, pizzeria og filial af Den Jyske Sparekasse samt lægehus, tandlægeklinik og dyreklinik.

IdrætRediger

Skals Idrætscenters ældste hal måler 26x46 meter og har plads til 600 tilskuere. Her spilles badminton, fodbold, håndbold, volleyball, basketball, futsal etc. Idrætscentret blev i 2015 udvidet med en multifunktionshal, der kan deles i to adskilte lokaler. Den benyttes til en bred vifte af aktiviteter fra bordtennis og futsal til pilates og zumba. Desuden fik centret et moderne skydecenter og et fitnesscenter.

Svømmehallen har to bassiner. Det store er 25 meter langt og har 1-meters og 3-meters vipper samt klatrevæg. Det andet bassin var tidligere et lille bassin på 8 meter, men det blev i sensommeren 2016 bygget om til et varmtvandsbassin, der har en konstant temperatur på 33-34° og bl.a. kan bruges til babysvømning og genoptræning.

Med en historie, der går helt tilbage til 1869, er Skals Skytteforening blandt landets ældste. Udendørs råder den over 8 50-meter baner med lysanlæg mv. Indendørs fik foreningen 8 meget moderne 15-meter baner i den nye del af idrætscentret.[8] Skals Gymnastikforening (SGF) tilbyder håndbold, fodbold, svømning, badminton, gymnastik mv.[9] Skals Fitness opstod ved indvielsen af fitnesscenteret i 2015 og giver bl.a. mulighed for at styrketræne, løbe og spinne.

HistorieRediger

LandsbyenRediger

Skals landsby bestod i 1682 af 31 gårde og 8 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.054,7 tønder land skyldsat til 162,44 tønder hartkorn.[10] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[11]

I 1875 beskrives byen således: "Skals med Kirke, Skole og en høiere Almueskole og Kro".[12]

StationsbyenRediger

Skals fik jernbanestationHimmerlandsbanernes strækning Viborg-Aalestrup, der blev anlagt i 1893.[13][14]

I 1901 blev Skals beskrevet således: "Skals (1345: Skalnæs), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 3/12 1876...Antal af Konti 1654), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro, Andelsmejeri (Gjølballe), Købmandshdlr., mange Haandværkere m. m. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst."[15] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden en lægebolig. Det gamle navn Skalnæs kom af at byen ligger på næsset mellem Skals Å, Hjarbæk fjord og Simested Å.

Skals Station blev lukket i 1959, da persontrafikken på denne strækning ophørte, men Skals beholdt en læsseplads for vognladningsgods. Godstrafikken fortsatte til 1999. Sporet blev taget op i 2006, så man kunne anlægge cykel- og vandreruten Himmerlandsstien. Stationsbygningen er bevaret på Hovedgaden 14.

GenforeningsstenRediger

Ved Rosenstien i anlægget bag plejehjemmet står en sten, der blev rejst i 1930 til minde om Genforeningen i 1920.[16]

FolketalRediger

1906 1911 1916[17] 1921 1925 1930 1935[18] 1940[19] 1945 1950 1955 1960[20] 1965[21]
506 549 599 675 682 687 666 690 719 760 768 848 889

PolitikereRediger

Den forholdsvis lille by var usædvanlig ved i 1980'erne og 1990'erne at have ikke mindre end tre folketingsmedlemmer: Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen boede i Skals fra 1978 til 1999. Desuden har de to tidligere ministre, socialdemokraten Bjørn Westh og den konservative Henning Grove, boet i byen.

I et lille anlæg ved stationen står en mindesten over Løvelkredsens folketingsmedlem 1890-1914, landbrugsminister Anders Nielsen, som dog ikke har boet i byen.

NoterRediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ https://www.dingeo.dk/kommune/viborg/skole/skals-skole#:~:text=Skals%20Skole%20er%20en%20folkeskole%20med%20321%20elever%2C%20der%20underviser,klassetrin.
  3. ^ https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/775006.aspx/
  4. ^ Skals Skole
  5. ^ Skals Børnehuse: Afdelinger
  6. ^ Skals Forsamlingshus
  7. ^ Pleje- og Omsorgscenter Kildedalcentret
  8. ^ Skals Skytteforening
  9. ^ Skals Gymnastikforening
  10. ^ Pedersen, s. 266
  11. ^ Frandsen, bilagskort
  12. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers: Kjøbenhavn 1875; s. 413
  13. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Viborg-Aalestrup
  14. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer Viborg–Ålestrup
  15. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 681
  16. ^ Danmarks genforeningssten: Skals
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 74
  18. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 181
  19. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 133
  20. ^ Det statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 199
  21. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 18

Eksterne kilder/henvisningerRediger

LitteraturRediger

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5