Skoldkopper
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Skoldkopper[a] (tidligere også kaldet skålkopper) er en meget smitsom sygdom, som skyldes varicella-zoster virus.[1]
| Skoldkopper Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Skoldkopper |
| Medicinsk fagområde | pædiatri, infektionsmedicin  |
| SKS | DB01 |
| ICD-10 | B01 |
| DiseasesDB | 29118 |
| MedlinePlus | 001592 |
| ICD-9-CM | 052, 052.9 |
| Patientplus | chickenpox-pro |
| MeSH | D002644 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Human herpesvirus 3 | |
|---|---|
Barn med skoldkopper | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe I (dsDNA) |
| Familie | Herpesviridae |
| Slægt | Varicellovirus |
| Art | human herpesvirus 3 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sygdommen rammer stort set kun børn, og over 90 procent har haft den inden de bliver 10 år. Sygdommen kan forebygges med vaccination, men da sygdommen normalt forløber forholdsvis fredeligt og efterlader personen med livslang immunitet for sygdommen, udelader de fleste lande sygdommen i deres vaccinationsprogram – således også Danmark, hvor den dog kan tilbydes til visse personer med særlig stor risiko (eksempelvis svækket immunforsvar, og gravide der ikke har haft sygdommen som barn). Inkubationstiden er 1 til 3 uger. Sygdommen er meget smitsom, og smitter oftest ved direkte kontakt, men den er også luftbåren.
Sygdommen starter med let feber, hoste og evt. hovedpine. Efter to til fem dage fremkommer et rødt karakteristisk udslæt. Nogle personer bliver ikke så voldsomt angrebet og får kun et mindre udslæt, mens andre får røde prikker over det meste af kroppen. Efter nogle timer udvikles de røde prikker til væskende blærer, der efter et par dage brister og danner sårskorpe. Ofte kommer det røde udslæt i en til tre bølger under sygdomsforløbet. Indtil alle blærer har dannet sårskorpe kan personen smitte andre personer. Kradses der hul på blærerne kan de ved infektion efterlade ar. Blærerne er meget kløende; løst tøj, kolde omslag og salve – typisk salve med zink – kan lindre. Sygdomsforløbet varer normalt 7 til 10 dage. I meget sjældne tilfælde kan der optræde hjernebetændelse eller blodprop i hjernen som komplikation til skoldkopperne.
Hos en voksen, der får skoldkopper for første gang, klør det mere end hos børn. Gravide der ikke har haft skoldkopper tidligere i livet kan risikere fosterskader ved smitte.
Selvom man har haft sygdommen og dermed er immun overfor skoldkopper resten af livet, findes virusset stadig i en dvaletilstand (latent) i kroppen. Ved de fleste holdes det dog nede af immunforsvaret, men i visse tilfælde, specielt hvor immunforsvaret er svækket, kan virus bryde ud i såkaldt helvedesild mange år senere.
Vaccination
redigérSkoldkoppevaccinen er en levende (svækket) virus til at beskytte mod virussygdom almindeligvis kendt som skoldkopper forårsaget af varicella zoster virus (VZV). Den varicella vaccine er markedsført som VARIVAX i af Merck og som Varilrix af GlaxoSmithKline. En anden vaccine, der er kendt som Zostavax er en større end normal dosis VARIVAX og anvendes i ældre voksne for at reducere risikoen for helvedesild (også kaldet herpes zoster) og postherpetisk neuralgi, som er forårsaget af den samme virus. Vaccinen er på verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over essentielle lægemidler, nødvendig i et sundhedssystem.
Se også
redigérNoter
redigér- ^ Navnet kommer af, at udslættene kan se ud som sporene efter skoldning.
Kilder
redigér- ^ Gershon A. (2008). "Varicella-zoster virus infections". Pediatrics in Review. 29 (1): 5-11. doi:10.1542/pir.29-1-5. Citeret i Lægehåndbogen.
{{cite journal}}: Ekstern henvisning i|postscript=
- www.news-medical.net: What-is-Chickenpox Arkiveret 13. januar 2022 hos Wayback Machine Hentet 2. januar 2012
|
Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter.. |
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |