Skolevalg 2024

Skolevalget 2024 er det femte skolevalg i Danmark. Der kan stemmes på 12 forskellige ungdomspartier om 175 fiktive pladser i Folketinget. Dette tal kan dog ændre sig.

Skolevalg 2024
Danmark
2021 ←
1. februar 2024
→ 2026

Der stemmes om 175 fiktive mandater
88 mandater for et flertal

  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
  DSUKU
Leder Katrine Evelyn Jensen Maria Georgi Sloth Christian Vigilius
Parti Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Radikal Ungdom Konservativ Ungdom
Blok Rød blok Rød blok Blå blok
Seneste valg 42 mandater, 23.5% 26 mandater, 14,6% 26 mandater, 14,2%

  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
  VUSFULAU
Leder Maria Ladegaard Alexander Blavnsfeldt Simon Fendinge Olsen
Parti Venstres Ungdom SF Ungdom Liberal Alliances Ungdom
Blok Blå blok Rød blok Blå blok
Seneste valg 21 mandater, 11,8% 14 mandater, 8,0% 14 mandater, 7,8%

  Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti
  NBU
Leder Kollektiv Ledelse Christian Bülow Ledig
Parti [[Socialistisk UngdomsFront & Rød-Grøn Ungdom]] Dansk Folkepartis Ungdom Nye Borgerliges Ungdom
Blok Rød blok Blå blok Blå blok
Seneste valg 13 mandater, 7,3% 8 mandater, 4,4% 7 mandater, 3,6%

  10.-største parti 11.-største parti 12.-største parti
 
Leder Mikkel Høj Bagger Larsson Hanna-Maria Smed Molte Lyng Ellen Emilie
Parti Alternativets Unge Kristendemokratisk Ungdom Unge Moderater
Blok Rød blok Blå blok Lilla blok
Seneste valg 4 mandater, 2,1% 0 mandater, 0,6% Ikke opstillet

Skolevalget er et valg for danske skoleelever i 8., 9. og 10. klasser.

Ved valget får eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne. Til valget kunne de politiske ungdomsorganisationer stille op, hvis moderpartier var opstillingsberettigede til folketingsvalg.

Ideen om at afholde skolevalg kommer oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget 2009. Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og er udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU’ere i hele landet.

ForløbRediger

"Forud for valghandlingen går et tre uger langt valgkamp-lignende undervisningsforløb, der understøtter flere fælles mål i samfundsfag. Undervisningsforløbet er gratis og kan gennemføres på to ugentlige samfundsfagstimer over de tre uger, men det vil være oplagt også at inddrage timer fra andre fag og fra den understøttende undervisning. Der  er også udviklet et undervisningsforløb til dansk. Begge vejledninger findes nederst på siden.

Undervisningsforløbet er delt op i tre moduler og skydes i gang søndag den 17. januar, hvor statsministeren udskriver Skolevalg. Herefter skal eleverne i den første uge orientere sig i 20 mærkesager og beslutte sig for, hvilke tre de vil kæmpe for. I anden uge skal eleverne i grupper lave et interview om en af mærkesagerne. Op til den sidste uge af undervisningsforløbet vælger de politiske partier også tre mærkesager, der herefter kommer til at udgøre grundpillen i deres partiprogram for Skolevalg. Elevernes opgave er her at vurdere hvilket parti, der bedst repræsenterer deres holdninger, og som de derfor vil stemme på."[1]

Eleverne kan vælge mellem en række forskellige mærkesager, som de skal arbejde med, inden den sidste uge, hvor ungdomspartierne løfter sløret for, hvilke mærkesager, de har valgt.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ Om Skolevalg - Skolevalg 2021
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juni 2019. Hentet 4. januar 2021.