Slovakiet

republik i Centraleuropa
(Omdirigeret fra Slovakker)

Slovakiet er en stat i Centraleuropa. Landet er omgivet af land på alle sider: Østrig, Ungarn, Ukraine, Polen og Tjekkiet.

Den Slovakiske Republik

Slovenská republika
Hovedstad
og største by
Bratislava
48°09′N 17°08′Ø / 48.150°N 17.133°Ø / 48.150; 17.133
Officielle sprog Slovakisk
Regeringsform Republik
Zuzana Čaputová (fra 2019)
Robert Fico
Statsdannelse
• Ved opdelingen af Tjekkoslovakiet
1. januar 1993
Areal
• Total
49.035 km2
• Vand (%)
1,9
Befolkning
• Anslået
5.449.270 (2021)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
111/km2
BNP (nominelt) USD 118,66 mia. (2021)[2], USD 115,47 mia. (2022)[2] Rediger på Wikidata
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone UTC+1 (CET)
UTC+2 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
SK
Luftfartøjs-
registreringskode
OM
Internetdomæne .sk
Telefonkode ++421
ISO 3166-kode SK, SVK, 703

Den 6. oktober 1938 erklærede Slovakiet, der fra 1918 havde været en del af Tjekkoslovakiet, sit selvstyre inden for rammerne af Tjekkoslovakiet. Den 31. oktober 1938 udstak Hitler retningslinjer for Tjekkoslovakiets fremtid, der indebar at Slovakiet blev en "selvstændig" stat under stærk tysk indflydelse. Den slovakiske stat blev udråbt den 14. marts 1939 og eksisterede indtil afslutningen af 2. verdenskrig. Derefter var den igen en integreret del af Tjekkoslovakiet, der udviklede sig til en demokratisk stat efter vestligt mønster efter Østblokkens fald i 1989. 5,4 millioner indbyggere (2023).

Den Slovakiske Republik genopstod som selvstændig stat den 1. januar 1993 efter den fredelige deling af Tjekkoslovakiet. Det slovakiske nationalråd vedtog allerede i september 1992 en selvstændig forfatning. I dag er størsteparten af befolkningen romersk-katolske (65 %); (6,5 %) er protestanter. Græsk-katolske, russisk-ortodokse, jøder og andre trossamfund er ligeledes repræsenteret i landet.

Historie redigér

  Uddybende artikel: Slovakiets historie

Det nuværende Slovakiet var en del af kongeriget Ungarn, og af det forenede kejserlige og kongelige monarki Østrig-Ungarn frem til 1918, da det blev en del af den nye stat Tjekkoslovakiet. Slovakiet blev oprettet som selvstændig stat første gang i 1939 som følge af Münchenaftalen, og landet var allieret med Nazi-Tyskland under krigen. I 1945 blev det igen en del af det genoprettede Tjekkoslovakiet, som var kommunistisk styret og under stærk indflydelse fra Sovjetunionen frem til den såkaldte "fløjlsrevolutionen" i 1989. Slovakiet blev oprettet 1. januar 1993, efter opdeling af Tjekkoslovakiet - den såkaldte "fløjlsskilsmisse". Slovakiet blev medlem af Den Europæiske Union i maj 2004. I 2009 blev Slovakiet også medlem af Eurozonen.

Geografi redigér

  Uddybende artikel: Slovakiets geografi
 
Topografisk kort over Slovakiet

Det slovakiske landskab er præget af bjergkæden Karpaterne, som dækker den nordlige halvdel af landet, med Tatrabjergene langs grænsen til Polen. I Tatrabjergene ligger landets højeste punkt, Gerlachovský štít på 2665 meter. Landskabet her er præget af dale og indsøer og er et populært vintersportsområde.

De vigtigste slovakiske floder er Donau, Váh og Hron.

Klimaet i Slovakiet er en blanding af tempereret og kontinentalt, med relativt varme somre og kolde, fugtige vintre. Gennemsnitstemperaturen går fra 9-10 °C i lavlandet i syd til ca. 5 °C i bjergene i nord.

Byer redigér

  Uddybende artikel: Byer i Slovakiet

Bratislava er hovedstaden og har 428.672 indbyggere (1. januar 2006).
Andre store byer er:

By Kraj (region) Indbyggere (31-12-2004)
Košice Košický kraj 235.006
Prešov Prešovský kraj 91.767
Nitra Nitriansky kraj 85.742
Žilina Žilinský kraj 85.268
Banská Bystrica Banskobystrický kraj 81.704
Trnava Trnavský kraj 69.140
Martin Žilinský kraj 59.449
Trenčín Trenčiansky kraj 56.850
Poprad Prešovský kraj 55.404
Prievidza Trenčiansky kraj 51.596
Zvolen Banskobystrický kraj 43.272
Považská Bystrica Trenčiansky kraj 42.320
Nové Zámky Nitriansky kraj 41.469

Politik redigér

  Uddybende artikel: Slovakiets politik
 
Nationalrådsbygningen
 
Præsident Zuzana Čaputová

Slovakiet er en demokratisk republik med et parlamentarisk flerpartisystem. Der var parlamentsvalg i marts 2016 og præsidentvalg i april 2014.

Statsoverhoved er præsidenten, i 2019 Zuzana Čaputová. Čaputová efterfulgte Andrej Kiska, og sidder i en femårsperiode til 2024.

Størstedelen af den udøvende magt ligger hos lederen af regeringen, premierministeren, der almindeligvis er leder af det største parti i nationalforsamlingen. Premierministeren udvælges af præsidenten, men behøver parlamentarisk flertal. Resten af regeringen udnævnes af præsidenten på anbefaling fra premierministeren. Slovakiets nuværende premierminister er Robert Fico, fra partiet Smer - Sociálna demokracia.

Den lovgivende magt ligger hos 150 repræsentanter af store nationalråd med to kamre for den slovakiske republik (Národná Rada Slovenskej Republiky). Repræsentanterne vælges for fire år efter et propotionalt valgsystem.

Den dømmende magt er hos højesteret (Ústavný súd), hvis 13 medlemmer er valgt af præsidenten efter nationalrådets indstilling.

Slovakiet har været medlem af EU siden 1. maj 2004 og af NATO siden 29. marts samme år. Landet er også medlem af FN og sad i sikkerhedsrådet i perioden 2006-07. Slovakiet er et af de fire lande i Visegrádgruppen.

Regioner redigér

Slovakiet er inddelt i otte regioner (slovakisk: kraj, flertal kraje). De har navn efter regionens hovedby. Regionerne har siden 2002 haft en vis grad af selvstyre.

 
Slovakiets regioner
  1. Bratislava-regionen (Bratislavský kraj), hovedstad Bratislava
  2. Trnava-regionen (Trnavský kraj), hovedby Trnava
  3. Trenčín-regionen (Trenčiansky kraj), hovedby Trenčín
  4. Nitra-regionen (Nitriansky kraj), hovedby Nitra
  5. Žilina-regionen (Žilinský kraj), hovedby Žilina
  6. Banská Bystrica-regionen (Banskobystrický kraj), hovedby Banská Bystrica
  7. Prešov-regionen (Prešovský kraj), hovedby Prešov
  8. Košice-regionen (Košický kraj), hovedby Košice

Hver region er delt op i 79 distrikter (okresy, ental okres), der i 2005 var er inddelt i 2.891 kommuner. Ni af distrikterne ligger i to store byer: fem i hovedstaden Bratislava og fire i byen Košice.[3]

Økonomi redigér

  Uddybende artikel: Slovakiets økonomi
 
Hovedkvarter for Slovakiets centralbank i Bratislava

Slovakiet har efter kommunismens fald gennemført den vanskelige overgang fra planøkonomi til en moderne markedsøkonomi. Den store privatiseringsreform er næsten færdig, banksektoren er næsten udelukkende i udenlandske hænder og udenlandske investeringer er øget.

Slovakiet har de sidste år haft en stor økonomisk vækst. Med en vækst i BNP på 8,9% i 2006 placerer Slovakiet sig helt i toppen i OECD.

Arbejdsløsheden toppede med 19,8% i 2001, men er faldet betragteligt siden 2003. I marts 2007 var den på 8,9%. Økonomisk fremgang og eksport af arbejdskraft har bidraget til nedgangen, men den er fortsat blandt de højere i EU.[4]

Inflationen har svinget kraftigt i 2000-tallet og gik fra 12,0% i 2000 ned til 3,3% i 2002. Den gik derefter noget op og var 3,7% i 2005.

Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 55,0 mrd US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken) 6,02 % 2005, UNDP Database
BNP (vækst) (Eurostat) 8,7 % 2007, Eurostat (europa.eu)
Industriproduktion 15,4 % Q2 2007, Eurostat (europa.eu)
Konsumpriser 2004 7,5 % 2004, UNDP Database
Konsumpriser 2006 4,3 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Arbejdsløshed 18,0 % 2004, UN Statistics (unstats.un.org)
Renter 3 mnd 2006 4,33 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mnd 2007 4,25 % Apr 2007, Forex
Handelsbalance -0,41 mrd US$ 2003, UNDP Database
Betalingsbalance -0,28 mrd US$ 2003, UNDP Database
Udviklingshjælp 0,01 mrd US$ 2005, UNDP Database
BNP pr. indb 5 US$ 2005, UNDP Database

Kultur redigér

 
Bryndzové halušky - typisk slovakisk mad.

Mad redigér

Svinekød, oksekød og fjerkræ er de vigtigste kødvarer i Slovakiet, med svinekød som langt den mest populære. Blandt fjerkræet er kylling det mest almindelige, selv om ænder og gæs også er godt etableret. Kød som vildsvin, kanin og oksekød fås hele året. Lamme- og gedekød er ikke så populært.

Vin kommer overvejende fra de sydlige områder langs Donau og dens bifloder; den nordlige halvdel af landet er for koldt og bjergrigt.

Øl (på slovakisk Pivo) er også populært i hele landet.

Musik redigér

Populærmusik begyndte at erstatte folkemusik i begyndelsen af 1950'erne, da Slovakiet var en del af Tjekkoslovakiet; Amerikansk jazz, R&B og rock and roll var meget populært ved siden af vals, polka, og csárdás i folkemusikken.

Demografi redigér

  Uddybende artikel: Slovakiets demografi
 
Udvikling af befolkningen mellem 1993 og 2003

Slovakiet har 5.415.949 indbyggere (2013).

Majoriteten af Slovakiets befolkning er slovakisk (86%). Ungarerne (8,5%) er den største minoritet, andre minoriteter er sigøjnere, tjekkere, tyskere, ukrainere, jøder og polakker.

Den slovakiske grundlov giver religionsfrihed; 69% tilhører den romersk-katolske kirke, den største minoritet er protestanter (10%), desuden er der 120.000 jøder.

Det officielle sprog er slovakisk; i nogle områder benyttes også ungarsk og rusinsk.

Galleri redigér


Referencer redigér

  1. ^ Počet obyvateľov podľa pohlavia v SR k 1. 1. 2021, The 2021 Population and Housing Census, hentet 21. december 2021 (fra Wikidata).
  2. ^ a b Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ statistics.sk 2005 via web.archive.org
  4. ^ Votruba, Martin. "Regional Wealth". Slovak Studies Program. University of Pittsburgh. Arkiveret fra originalen 2. juni 2010. Hentet 2010-05-12.}

Eksterne henvisninger redigér

 Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 49°N 20°Ø / 49°N 20°Ø / 49; 20