Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.[kilde mangler]

Sojabønne
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta
(Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida
(Tokimbladede)
OrdenFabales
(Ærteblomstordenen)
FamilieFabaceae
(Ærteblomstfamilien)
UnderfamilieFaboideae
TribusPhaseoleae
SlægtGlycine
ArtG. max
Videnskabeligt artsnavn
Glycine max
(L.) Merr.
Hjælp til læsning af taksobokse

Verdensproduktion

redigér
Top 10 producenter af sojabønner 2018[1]
Land Produktion (Ton)
  USA 123.664.230
  Brasilien 117.887.672
  Argentina 37.787.927
  Kina 14.189.217
  Indien 13.786.000
  Paraguay 11.045.971
  Canada 7.266.600
  Ukraine 4.460.770
  Rusland 4.026.850
  Bolivia 2.942.131

Historie

redigér

Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.

Anvendelse

redigér

Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.

Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).

Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,

Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.

Indholdet af flavoner

redigér

Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen[2]

  1. ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020.
  2. ^ Qinglu Wang, Xiaoyue Ge, Xuewen Tian, Yujun Zhang, Jie Zhang og Pngping Zhang: Soy isoflavone: The multipurpose phytochemical (Review) i Biomedical Reports, 2013, 1, 5 side 697–701] (engelsk)


 Søsterprojekter med yderligere information: