Sojabønne

(Omdirigeret fra Soyabønner)

Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.[kilde mangler]

Sojabønne
Soybean.USDA.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta
(Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida
(Tokimbladede)
Orden Fabales
(Ærteblomstordenen)
Familie Fabaceae
(Ærteblomstfamilien)
Underfamilie Faboideae
Tribus Phaseoleae
Slægt Glycine
Art G. max
Videnskabeligt artsnavn
Glycine max
(L.) Merr.
Hjælp til læsning af taksobokse

HistorieRediger

Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.

AnvendelseRediger

Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.

Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).

Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,

Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.

Indholdet af flavonerRediger

Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen[1]

NoterRediger


 Søsterprojekter med yderligere information: