|
[[File:CelsiusKelvinThermometer.jpg|thumb|upright|Termometer der viser temperaturer i Kelvin og [[Celsius]].]]
[[Système International d'Unités|SI-enhed]]en for [[temperatur]] er '''kelvin''' (symbol K). Kelvinskalaen begynder ved det [[Absolut nulpunkt|absolutte nulpunkt]], som er den lavest tænkelige temperatur (hvor al bevægelse af [[molekyle]]rne er ophørt). En temperatur kan derfor ikke være lavere end 0 K. Kelvin er defineret fra og med 20. maj 2019 af [[Boltzmanns konstant]], som er: <math>k=1,380649\cdot10^{-23} J/K </math>.
De fleste formler i fysik og kemi, som omhandler temperatur bliver mere simple, når man måler temperaturen i kelvin frem for i Celsius eller Fahrenheit, da det kan være vanskeligt at udregne i fysikkens verden med negative tal, hvis nu fx. temperaturen går under nulpunktet i Celsius.
Temperaturforskellen 1 K er lig 1 grad [[Celsius]], men 0 °C er vands frysepunkt, som er 273,15 K. Derfor er 0 K = -273,15 °C. Der bruges ikke gradtegn om eller foran enheden kelvin. Der bruges kun bogstavet K. Enheden er opkaldt efter fysikeren [[William Thomson]], der fik navnet Lord Kelvin ved sin adling. Det var ham som skrev om behovet for en skala, hvor det absolutte nul blev benyttet som skalaens nulpunkt. Tilvæksten er og har altid været den samme som hos Celcius.
[[Lyskilde]]rs [[farvetemperatur]] angives i kelvin - jo lavere farvetemperatur, jo varmere er lyset (den rødere del af [[Farvesystem#Farvespektrum|farvespektrum]]met). Et højere farvetemperatur giver et mere køligt og blåt lys. Det vi med øjet ville kategorisere som varme farver, har et lavt farvetemperatur på Kelvinskalaen. ▼Der bruges ikke gradtegn om eller foran enheden kelvin. Der bruges kun bogstavet K.
== Kelvins Historiehistorie == ▼Enheden er opkaldt efter fysikeren [[William Thomson]], der fik navnet Lord Kelvin ved sin adling. Det var ham som skrev om behovet for en skala, hvor det absolutte nul blev benyttet som skalaens nulpunkt. Tilvæksten er og har altid været den samme som hos Celcius.
I 1848 skrev William Thomson, som senere fik titlen "Lord Kelvin", i sin afhandling "Om en absolut thermometrisk skala" (On an Absolute Thermometric Scale), om nødvendigheden for en skala hvor "uendelig koldt" (det absolutte nulpunkt) var skalaens nulpunkt, som brugte grader celsius som enheden for stigning. Kelvin regnede sig frem til at det absolutte nulpunkt var ækvivalent til -273 °C på datidens luft-thermometre .<ref>Lord Kelvin, William (October 1848). [https://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html "On an Absolute Thermometric Scale".] ''Philosophical Magazine''. [https://web.archive.org/web/20080201095927/http://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html Archived] fra den originale d. 1 februar 2008. Hentet frem d. 6 februar 2008.</ref> . Denne absolutte skala er i dag kendt som Kelvins termodynamiske temperaturskala. Kelvins værdi af "-273" var den negativt reciprokke værdi af 0.00366 - den accepterede udvidningskoefficient for gas per grader celsius, relativt til frostpunktetfrysepunktet, som betød at der var en fremragende overensstemmelse med den samtidige accepterede værdi. ▼
▲[[Lyskilde]]rs [[farvetemperatur]] angives i kelvin - jo lavere farvetemperatur, jo varmere er lyset (den rødere del af [[Farvesystem#Farvespektrum|farvespektrum]]met). Et højere farvetemperatur giver et mere køligt og blåt lys. Det vi med øjet ville kategorisere som varme farver, har et lavt farvetemperatur på Kelvinskalaen.
*2I 1954 gav den 3. resolution, ud af de 10 der blev vedtaget ved Generalkonferencen for vægt og måling, kelvinskalaen sin moderne definition ved at bestemme tripelpunktet som det andet definerende punkt og bestemte dennes temperatur til at være præcis 273,16 kelvin.<ref>[http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/10/3/ "Resolution 3: Definition of the thermodynamic temperature scale".] ''Resolutions of the 10th CGPM''. Bureau International des Poids et Mesures. 1954. [https://web.archive.org/web/20070623215318/http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/10/3/ Arkiveret] fra den originale d. 23 Ju 2007. Hentet frem den 6. februar 2008. </ref>▼▲I 1848 skrev William Thomson, som senere fik titlen "Lord Kelvin", i sin afhandling "Om en absolut thermometrisk skala" (On an Absolute Thermometric Scale), om nødvendigheden for en skala hvor "uendelig koldt" (det absolutte nulpunkt) var skalaens nulpunkt, som brugte grader celsius som enheden for stigning. Kelvin regnede sig frem til at det absolutte nulpunkt var ækvivalent til -273 °C på datidens luft-thermometre<ref>Lord Kelvin, William (October 1848). [https://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html "On an Absolute Thermometric Scale".] ''Philosophical Magazine''. [https://web.archive.org/web/20080201095927/http://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html Archived] fra den originale d. 1 februar 2008. Hentet frem d. 6 februar 2008.</ref>. Denne absolutte skala er i dag kendt som Kelvins termodynamiske temperaturskala. Kelvins værdi af "-273" var den negativt reciprokke værdi af 0.00366 - den accepterede udvidningskoefficient for gas per grader celsius, relativt til frostpunktet, som betød at der var en fremragende overensstemmelse med den samtidige accepterede værdi.
I 19541967/1968 gav den 3. resolution, (denne gang ud af de13 10resolutioner.) dernyt blevnavn vedtagettil ved Generalkonferencenenheden for vægtstigning ogaf måling,den kelvinskalaentermodynamiske sintemperatur moderne"kelvin", definitionmarkeret vedmed atsymbolet bestemme tripelpunktet som det andet definerende punktK, og bestemteerstattede dennes"grader temperaturKelvin", tilmarkeret atmed væresymbolet præcis 273°K.16 kelvin<ref>[http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/1013/3/ "Resolution 3: DefinitionSI unit of the thermodynamic temperature scale(kelvin)".] ''Resolutions of the 10th13th CGPM''. Bureau International des Poids et Mesures. 19541967. [https://web.archive.org/web/20070623215318/http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/1013/3/ Arkiveret] fra den originale d. 2321 Juapril, 2007. Hentet frem den 68. februar 2008.</ref>.
I 1967/19682005 gavbekræftede den[[Comité 3.international resolutiondes poids et measures]] (denneCIPM), ganget ududvalg affor 13CGPM resolutioner.)at nytmed navnhenblik tilpå enhedenat forafgrænse stigningtemperaturen af vands tripelpunkt, ville temperaturen af den termodynamiske temperaturtemperaturskala "kelvin",for markeretKelvin henvise til vand med symboleten K,isotopisk ogsammensætning erstattedespecificeret "gradersom Kelvin",Vienna markeretStandard medMean symboletOcean °KWater".<ref>[https://web.archive.org/web/20070926215600/http://wwwwww1.bipm.frorg/en/CGPMsi/dbsi_brochure/13chapter2/32-1/2-1-1/kelvin.html "Resolution 3: SI unitUnit of thermodynamic temperature (kelvin)".]. ''ResolutionsSI ofBrochure, the8. 13th CGPMudgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 2.1.1.5. Arkiveret fra [httphttps://www.bipm.frorg/en/CGPMpublications/dbsi-brochure/13chapter2/32-1/ Arkiveret] fra2-1-1/kelvin.html den originale] d. 2126 april,September 2007. Hentet frem den 86. februar 2008.</ref>.
== Omdefinering i 2019 ==
I 2005 bekræftede [[:en:International_Committee_for_Weights_and_Measures|Comité international des poids et measures]](CIPM), et udvalg for CGPM at med henblik på at afgrænse temperaturen af vands tripelpunkt, ville temperaturen af den termodynamiske temperaturskala for Kelvin henvise til vand med en isotopisk sammensætning specificeret som [[:en:Vienna_Standard_Mean_Ocean_Water|Vienna Standard Mean Ocean Water]]<ref>[https://web.archive.org/web/20070926215600/http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter2/2-1/2-1-1/kelvin.html "Unit of thermodynamic temperature (kelvin)"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 2.1.1.5. Arkiveret fra [https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/chapter2/2-1/2-1-1/kelvin.html den originale] d. 26 September 2007. Hentet frem den 6. februar 2008.</ref>
Som sagt ville [[CIPM]] i 2005 [[Grundlæggende SI-enheder#Omdefinering af SI-enheder i 2019|omdefinere]] Kelvin-enheden i samspil med andre [[Grundlæggende_SI-enheder|SI-enheder]], med det formål, at definere enheden med en mere nøjagtig, uafhængig konstant. I Kelvins tilfælde foreslog komiteen, at [[Boltzmanns konstant]]<ref name=":0">[https://www.bipm.org/utils/common/pdf/si-brochure/SI-Brochure-9.pdf "The International System of Units"(PDF)] ''Bureau International des Poids et Mesures'', hentet d. 12. september 2019, s. 129</ref> tog den præcise værdi 1,3806505×10<sup>−23</sup> J/K.<ref>Ian Mills, 29. september 2010; ''"[https://www.bipm.org/utils/en/pdf/si_brochure_draft_ch2.pdf Draft Paper 2 for SI Brochure...]"'' (PDF), hentet d. 12 september 2019</ref><ref name=":1">https://www.bipm.org/utils/en/pdf/si_brochure_draft_ch2.pdf], bipm.org, hentet d. 12. september 2019.</ref> Der var forhåbninger om, at man kunne omdefinere enheden så den kunne optages af [[CGPM]]'s [[:en:International_Bureau_of_Weights_and_Measures|bureau]] til dets møde i 2011<ref>[https://www.bipm.org/wg/CCT/TG-SI/Allowed/Documents/Updating_the_definition_of_the_kelvin2.pdf "Updating the definition of Kelvin"](PDF), [https://www.bipm.org/en/about-us/ ''International Bureau for Weights and Measures''], hentet d. 12. september 2019</ref>, men beslutningen blev udsat til 2014, hvor beslutningen skulle være en del af et større program. Beslutningen blev yderligere udsat pga. forsøg på mere præcise målinger af Boltzmannkonstanten.<ref name=":0" /> Den blev optaget ved det seksogtyvende [[CGPM]], sent i 2018, med en værdi på ''k'' = 1,380649×10<sup>−23</sup> J/K.<ref name=":1" />
Videnskabeligt er fordelen den, at målinger ved meget høje- og lave temperature kan tages mere præcist, da enheden er konstant og afhængig af Boltzmann-konstanten frem for [[Tripelpunkt|vands tripelpunkt]]. Pointen var at undgå faldende præcision ved målinger tæt ved dette punkt; og praktisk set mærker man ingen effekt af ændringen. Vand fryser stadig ved [[Smeltepunkt|273.15K]] og tripelpunktet bruges stadigvæk som en konventionel laboratorisk referencetemperatur.
Den 16. november 2018 blev en [[:en:2019_redefinition_of_the_SI_base_units|ny definition]] af kelvin vedtaget med hensyn til en fast værdi af [[Boltzmanns konstant]]. Med denne ændring blev tripelpunktet for vand en emperisk bestemt værdi på omkring 273,16 kelvin. Af [[:en:Metrology#Legal_metrology|juridisk metrologiske]] formål, trådte den nye definition i kraft d. 20 maj 2019 på 144 års-dagen for [[meterkonventionen]].
== BrugskonventionerReferencer ==
<references />
På engelsk skrift eller udtale, gøres enheden til flertal ved hjælp af de samme grammatiske regler, der gælder for [[Grundlæggende SI-enheder|SI-enheder]] såsom [[volt]] eller [[ohm]] (fx "the triple point of water is not exactly 273,16 kelvins")<ref>[https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/ "Rules and style conventions for expressing values of quantities"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 2.1.1.5. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20120716203545/http://www.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter2/2-1/kelvin.html den originale] d.16 juli 2012. Hentet frem d. 27 august 2012.</ref> Når der bliver refereret til "Kelvin skalaen", fungerer ordet "kelvin" - som normalt er et substantiv - [[Tillægsord|adjektivt]], for at modificere substantivet "skala" og er kapitaliseret. Ligesom med de fleste andre SI-enhedssymboler (med vinkelsymboler som f.eks. 45°, 3' 4" som undtagelse) er der et mellemrum mellem den numeriske værdi og kelvin-symbolet (f. eks. "12,345 K").<ref>[http://physics.nist.gov/cuu/Units/checklist.html "SI Unit rules and style conventions"]. National Institute of Standards and Technology. September 2004. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20080205121848/http://physics.nist.gov/cuu/Units/checklist.html den originale] den 5. februar 2008. Hentet frem den 6. februar 2008.</ref><ref>[https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/section5-3.html "Rules and style conventions for expressing values of quantities"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 5.3.3. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20150923203341/http://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/section5-3.html den originale] den 23. september 2015. Hentet frem den 13. december 2015.</ref>
== Kelvin som enhed for støjtemperatur ==
I elektronik anvendes kelvin som en indikator for, hvor støjende et kredsløb er i forhold til et ultimativt støjgulv, dvs. støjtemperaturen.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
*1. Lord Kelvin, William (October 1848). [https://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html "On an Absolute Thermometric Scale".] ''Philosophical Magazine''. [https://web.archive.org/web/20080201095927/http://zapatopi.net/kelvin/papers/on_an_absolute_thermometric_scale.html Archived] fra den originale d. 1 februar 2008. Hentet frem d. 6 februar 2008.
▲*2. [http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/10/3/ "Resolution 3: Definition of the thermodynamic temperature scale".] ''Resolutions of the 10th CGPM''. Bureau International des Poids et Mesures. 1954. [https://web.archive.org/web/20070623215318/http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/10/3/ Arkiveret] fra den originale d. 23 Ju 2007. Hentet frem den 6. februar 2008.
*3. [http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/13/3/ "Resolution 3: SI unit of thermodynamic temperature (kelvin)".] ''Resolutions of the 13th CGPM''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. [http://www.bipm.fr/en/CGPM/db/13/3/ Arkiveret] fra den originale d. 21 april, 2007. Hentet frem den 8. februar 2008.
*4.[https://web.archive.org/web/20070926215600/http://www1.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter2/2-1/2-1-1/kelvin.html "Unit of thermodynamic temperature (kelvin)"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 2.1.1.5. Arkiveret fra [https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/chapter2/2-1/2-1-1/kelvin.html den originale] d. 26 September 2007. Hentet frem den 6. februar 2008.
*5. [https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/ "Rules and style conventions for expressing values of quantities"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 2.1.1.5. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20120716203545/http://www.bipm.org/en/si/si_brochure/chapter2/2-1/kelvin.html den originale] den 16. juli 2012. Hentet frem den 27. august 2012.
*6. [http://physics.nist.gov/cuu/Units/checklist.html "SI Unit rules and style conventions"]. National Institute of Standards and Technology. September 2004. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20080205121848/http://physics.nist.gov/cuu/Units/checklist.html den originale] den 5. februar 2008. Hentet frem den 6. februar 2008.
*7. [https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/section5-3.html "Rules and style conventions for expressing values of quantities"]. ''SI Brochure, 8. udgave''. Bureau International des Poids et Mesures. 1967. pp. Sektion 5.3.3. Arkiveret fra [https://web.archive.org/web/20150923203341/http://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/section5-3.html den originale] den 23. september 2015. Hentet frem den 13. december 2015.
{{SI-enheder}}
[[Kategori:Grundlæggende SI-enheder]]
| 