Wikipedia

Senfølger af COVID-19: Forskelle mellem versioner

langsigtede følgevirkninger af coronavirussygdommen COVID-19
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Fra begyndelsen af den engelske en:Long Covid (oldid=986008896 fra 29. oktober 2020) − Senfølger af COVID-19
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. nov. 2020, 10:46

Senfølger af COVID-19 (senvirkninger; en: "Long Covid"[note 1]) drejer sig om langsigtede følgevirkninger af coronavirussygdommen COVID-19, hvor 10 til 20 procent af dem, der er blevet diagnosticeret med COVID-19, rapporterer en række symptomer der varer længere end en måned. Godt 2% (1 ud af 45 personer) rapporterer at de har symptomer der varer længere end 12 uger. Disse langvarige symptomer inkluderer ekstrem træthed, hovedpine, åndenød (dyspnø), ophævet lugtesans (anosmi), muskelsvaghed (myasthenia), lav feber, kognitiv dysfunktion ('hjernetåge') og hårtab (alopesi). Undersøgelser pågår med forskellige aspekter af senfølger, men oktober 2020 er det for tidligt at drage konklusioner, selv om en undersøgelse har antydet risikofaktorer for udvikling af sygdommen. Sundhedssystemer i nogle lande eller jurisdiktioner er blevet mobiliseret til at håndtere denne gruppe patienter ved at oprette specialiserede klinikker og/eller stille rådgivning til rådighed for læger.

Baggrund

Efterhånden som tiden gik − fra de første rapporter om sygdommen i december 2019 gennem spredningen af ​​COVID-19-pandemien ind i 2020 − begyndte det at blive klart, at COVID-19 for mange mennesker var blevet en langvarig sygdom.[1][2]Det kunne både ses hos mennesker, der i begyndelsen blot havde en mild eller moderat infektion[3], og hos dem, der blev indlagt på hospitalet med mere alvorlig infektion.[4][5][6]

Nogle tidlige undersøgelser antyder, at mellem 10 og 20 % af dem der får COVID-19 vil opleve symptomer, der varer længere end en måned.[1][4] En tidlig analyse fra United Kingdom's National Institute for Health Research antyder, at vedvarende 'Long Covid'-symptomer kan skyldes fire syndromer:

  • permanent skade på lunger og hjerte,
  • postintensiv plejesyndrom (en: post-intensive care syndrome, PICS, følgetilstande af kritisk sygdom[note 2])
  • postviralt trætheds- eller udmattelsessyndrom, (kronisk træthedssyndrom, 'myalgisk encephalopathi'[note 3])
  • Symptomer på COVID-19 fortsætter.[7][8][1][9]

Et flertal (op til 80 %[10]) af dem, der blev indlagt på hospital med svær sygdom, oplever langvarige problemer, herunder træthed og åndenød (dyspnø).[11][1][12] Patienter med alvorlig indledende infektion, især dem der krævede mekanisk ventilation (respirator) for at hjælpe vejrtrækningen, vil sandsynligvis også lide af postintensiv syndrom efter bedring.[4]

Noter og referencer

Noter
  1. ^ 'Long Covid' er et patientoprettet udtryk, der angiveligt først blev brugt i maj 2020 som et hashtag af Elisa Perego på Twitter : Perego, Elisa; Callard, Felicity; Stras, Laurie; Melville-Jóhannesson, Barbara; Pope, Rachel; Alwan, Nisreen A. (1. oktober 2020). "Why we need to keep using the patient made term "Long Covid"". The BMJ (engelsk). Hentet 2020-10-18. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp) −
    Alternative udtryk : post-acute covid-19 − postcovid syndrome − chronic covid-19 : "... we’ve also seen post-acute covid-19, postcovid syndrome, and chronic covid-19. As patients and professionals, we see "Long Covid" as better able to navigate the socio-political, as well as clinical and public health challenges, posed by the pandemic in the coming months ..." − I artiklen argumenteres der for at udtrykket 'Long Covid' er bedre egnet i de diskussioner der må komme.
    'Long-haulers': Personer der lider af senfølger omtales ofte på engelsk som 'long-haulers', (? 'langtrækkere' ? − 'langtidssyge covid-19-patienter' (artikel på dansk om emnet af Maria Cuculiza, 27. oktober 2020 hos Sundhedspolitisktidsskrift.dk) −   Se Wiktionarys definition på ordet haul (en)
  2. ^ Artiklen "At overleve og leve med følgerne af kritisk sygdom!" fra Rigshospitalet.dk, 26. maj 2015, beskriver PICS, følgetilstande af kritisk sygdom
  3. ^ Om Kronisk træthedssyndrom / Myalgisk Encephalomyelitis hos Sst.dk Sundhedsstyrelsen
Referencer
  1. ^ a b c d Brug doi-link eller archive.org : "Living with Covid19. A dynamic review of the evidence around ongoing covid-19 symptoms (often called long covid)" (PDF). National Institute for Health Research. 15. oktober 2020. doi:10.3310/themedreview_41169. Arkiveret (PDF) fra originalen 2020-10-18.
  2. ^ Komaroff, Anthony (15. oktober 2020). "The tragedy of the post-COVID "long haulers"". Harvard Health. Harvard Health Publishing, Harvard Medical School. Hentet 18. oktober 2020. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  3. ^ "Even Mild Cases Can Cause "COVID-19 Fog"". Columbia University Irving Medical Center. 21. september 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  4. ^ a b c Servick, Kelly (8. april 2020). "For survivors of severe COVID-19, beating the virus is just the beginning". Science. doi:10.1126/science.abc1486. ISSN 0036-8075. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  5. ^ Smith-Spark, Laura (10. august 2020). "Adults may not be the only Covid 'long haulers.' Kids have symptoms months after falling ill". CNN. Hentet 19. oktober 2020. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  6. ^ Tanner, Claudia (12. august 2020). "All we know so far about 'long haul' Covid – estimated to affect 600,000 people in the UK". inews. Hentet 19. oktober 2020. i spoke to Professor Tim Spector of King's College London who developed the Covid-19 tracker app {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  7. ^ Mahase E (oktober 2020). "Long covid could be four different syndromes, review suggests". BMJ. 371: m3981. doi:10.1136/bmj.m3981. PMID 33055076. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  8. ^ "Coronavirus: Long Covid could be four different syndromes". BBC News. 15. oktober 2020. Hentet 2020-10-18.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ Simpson, Frances; Lokugamage, Amali (2020-10-16). "Counting long covid in children". The BMJ (amerikansk engelsk). Hentet 2020-10-18. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  10. ^ Fitzgerald, Bridget (14. oktober 2020). "Long-haul COVID-19 patients will need special treatment and extra support, according to new guide for GPs". ABC News. Australian Broadcasting Corporation). Hentet 19. oktober 2020. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  11. ^ Ross JM, Seiler J, Meisner J, Tolentino L (1 september 2020). "Summary of COVID-19 Long Term Health Effects: Emerging evidence and Ongoing Investigation" (PDF). University of Washington. Hentet 15. oktober 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ "How long does COVID-19 last?". UK COVID Symptom Study. 6. juni 2020. Hentet 15. oktober 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Senfølger_af_COVID-19&oldid=10512560"