Wikipedia

Coronavirus

Coronavirus (latin Orthocoronavirinae), forkortet form CoV, er en underfamilie af virus. Underfamilien tilhører familien Coronaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Coronavirus har det største genom af alle RNA-virus og er 8-10 gange større end poliovirus og har været kendt siden 1930'erne. CoV kan forårsage luftvejsinfektioner hos både fugle og mennesker, leverbetændelse hos mus, mave-/tarminfektion og hjernebetændelse hos grise, samt sygdom hos rotter og kalve. Et stort og potentielt farligt reservoir af coronavirus synes at findes i flagermus.[1] Af de mere end 30 Coronavirusstammer, kan kun syv forårsage sygdom i mennesker, og Coronavirus menes at være årsag til en stor del af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår.

Coronavirus
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Det velkendte ikon af en Coronavirus. Det røde overflademolekyle kaldes Spike
Videnskabelig klassifikation
(urangeret) Riboviria (over rige: Vira (Virus))
Rige Orthornavirae
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Række Nidovirales
Klasse Pisoniviricetes
Orden Pisuviricota
Familie Coronaviridae
Underfamilie Orthocoronavirinae (Coronavirus)
Hjælp til læsning af taksobokse
Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis
SARS-CoV under elektronmikroskop
Bronkitis-coronavirus.
3D-model af et coronavirus.
Coronavirussets genom.
Coronavirussets infektionscyklus.

Flere virus, herunder Coronavirus, kan forårsage sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, de såkaldte zoonoser. Virus som forårsager zoonoser har gennem historien inficeret store befolkningsgrupper. Vi har senest oplevet følgende epidemier med Coronavirus: SARS (2002) og MERS (2012) samt den pandemiske COVID-19 (se også nedenfor og SARS-CoV-2).[2][3][4][5]

Navn og morfologiRediger

Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde viruset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie der ligner solens korona.

CoV er en stor virus, ca. 120 nm i diameter.[6]

HistoriskRediger

Luftvejsinfektion forårsaget af Coronavirus hos mennesker blev første gang rapporteret i 1966 af Hamre og Procknow i USA,[7] og en detaljeret beskrivelse fulgte i 1967. I 1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved Coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[8]

BiokemiRediger

Coronavirus er virus med en membrankappe, en dobbeltmembran (en. envelope), og et positivt polariseret enkeltstrenget RNA genom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.[9]

Forløbet af faserne af en celleinfektion med coronavirus er beskrevet her.[10]

RNARediger

Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32 kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er både genom og mRNA. For et isolat af 2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875 baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17 gener, som koder for 27-28 proteiner.[11][12]

ProteinerRediger

Coronavirus har op til 29 proteiner, deriblandt fire-fem strukturproteiner:[13][14]

  • Membrane (M) er et glycoprotein med 222 aminosyrer
  • Nucleocapsid (N) er et fosfoprotein med 419 aminosyrer[27]
  • Hemagglutinin esterase (He), se en:hemagglutinin esterase[28]

Nonstrukturelle proteiner kaldet nsp1-nsp16 involveret i replikationen:

  • nsp1 (måske beskyttelse mod værtsorganismens immunsystem) [29]
  • nsp3, PLpro, protease
  • nsp5, Mpro, main protease [30]
  • nsp12, RdRp, RNA dependent RNA polymerase [31]
  • nsp16 [32]

Desuden andre proteiner, nogle af dem kaldet accessory protein [33]

  • Viroporin (3a/4a)[34][35]
  • 3CL-proteinase [36][37]
  • Protein 4a
  • Proteinerne 3a, 3b, 6, 7a, 7b, 8a, 8b, 9b og 14 (for SARS-virus)[36]

SARS-CoV-2 eller CoV-2Rediger

  Uddybende artikler: COVID-19, COVID-19-pandemien og SARS-CoV-2

En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget i Wuhan i december 2019.[38] Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2 men er ofte forkortet til CoV-2. Den forårsager en potentielt dødelig infektionssygdom kaldet CoViD-19. Spredningen af CoV-2 blev af WHO erklæret for en international sundhedskrise den 30. januar 2020 og i februar 2020 blev CoViD-19 kategoriseret som en mild pandemi. Udviklingen følges nøje.[39][40][41][42][43][44][45]

Symptomerne på COVID-19 sygdommen er influenza-lignende inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Infektionen kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis, septisk shock og cytokin-storm, som kan medføre døden.[46][47][48][49] For folk med et nedsat immunforsvar kan virusset ramme de nedre luftveje og give lungebetændelse eller bronkitis.[50][51]

CoV-2 smitteveje og infektionsstadier er beskrevet her.[52] Den molekylære struktur er beskrevet og vist her.[53] De molekylære reaktioner er beskrevet og vist grafisk her.[54][55]

For at stoppe CoViD-19 pandemien vurderer sundhedsmyndighederne at der kræves global flokimmunitet eller et globalt vaccinationsprogram. Der er pr. 1. maj 2020 op mod 100 tiltag for at lave en vaccine.[56][57][58] I slutningen af 2020 var de første mRNA-vacciner klar til brug[56] og der arbejdedes også intenst på at finde lægemidler virksomme mod SARS-CoV-2, se også nedenfor. Dexamethason, der er et immunregulerende lægemiddel, og Remdesivir, der er et bredspektret antiviralt lægemiddel, er i juni 2020 de mest lovende bud på lægemidler.[59][60][61]

En bekymrende udvikling skete i efteråret 2020 med smittespredning via mink til mennesker i Nordjylland (se Minksagen)[62][63][64] Og i begyndelsen af 2021 rullede anden bølge kraftigt ind over Danmark samtidig med at nye mere smitsomme muterede varianter blev detekteret i mange lande, se også her:

  • Cluster 5, “ΔFVI-spike”, en af fem danske mink-varianter (cluster1-5)
  • B1.1.7, “Cluster B117” med oprindelse i Storbritannien [24]
  • B1.351, “Cluster B1351” tidligere kaldet Variant 501Y.V2, (501Y.V2), fra Sydafrika [65][66]
  • P.1 fra Brazilien [67]
  • B1.526 fra USA [68]
  • “Pelican”, “Robin”, “Yellowhammer” og “Mockingbird” fra USA [68]

De første corona-vaccinerRediger

  Uddybende artikel: COVID-19-vaccine

I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19-vacciner:[69] Tozinameran fra partnerskabet mellem Pfizer og BioNTech og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer-BioNTech-vaccinen.[70][71]

I begyndelsen af marts 2021 var der i forskellige lande godkendt i alt 12 vacciner til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner.[72][73]

Forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[70][74]

Andre danske forskere er i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.[75]

KlassifikationRediger

De latinske navne for coronavirus er Orthocoronavirinae eller Coronavirinae.[76][77][78] Coronavirusser tilhører familien Coronaviridae, orden Nidovirales, og domæne Riboviria.[79][80] Coronavirusser inddeles i alphacoronavirusser og betacoronavirusser som inficerer pattedyr - og gammacoronavirusser og deltacoronavirusser, som primært inficerer fugle.[81][82]

Der er syv kendte coronavirus der kan inficere mennesker: HCoV-229E, HCoV-HKU1, HCoV-NL63, HCoV-OC43, MERS-CoV, SARS-CoV og SARS-CoV-2.

SenfølgerRediger

Udenlandske studier har indikeret at op til 10% af corona-patienter får senfølger, men den første store danske undersøgelse fra maj 2021 lavet med tal fra Statens Serum Institut publiceret i britiske The Lancet Infectious Diseases, tyder på at meget få danskere har fået alvorlige senfølger i det første halve år efter sygdommen. Tallene viser, at omkring 95% af smittede danskere ikke har fået senfølger.[88]

AndetRediger

Ultraviolet lys, dvs. lys med bølgelængder mellem 200 og 400 nm, kan dræbe virus. Hård ultraviolet lys (såkaldt UVC) (208 til 222 nm) har vist sig at kunne dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[89][90] Der arbejdes i Japan på at lave en LED som kan udsende lys med bølgelængder på 210 nm.[kilde mangler]

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ "How China's 'Bat Woman' Hunted Down Viruses from SARS to the New Coronavirus - Scientific American". Hentet 13. maj 2022.
  2. ^ Conversation, Haitao Guo et al , The. "Snakes Are The Likely Source of China's Deadly Coronavirus. Here's Why". ScienceAlert. Hentet 13. maj 2022.
  3. ^ Khan, Natasha (8. jan. 2020). "New Virus Discovered by Chinese Scientists Investigating Pneumonia Outbreak". Hentet 13. maj 2022 – via www.wsj.com.
  4. ^ Fung, To Sing; Liu, Ding Xiang (8. sep. 2019). "Human Coronavirus: Host-Pathogen Interaction". Annual Review of Microbiology. 73 (1): 529-557. doi:10.1146/annurev-micro-020518-115759. Arkiveret fra originalen 21. februar 2020. Hentet 13. maj 2022 – via DOI.org (Crossref).
  5. ^ "Virus: Hvad er en virus egentlig?". videnskab.dk. 16. mar. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  6. ^ "coronavirus | Definition, Features, & Examples | Britannica". www.britannica.com. Hentet 13. maj 2022.
  7. ^ Cabeça, Tatiane Karen; Carraro, Emerson; Watanabe, Aripuanã; Granato, Celso; Bellei, Nancy (13. aug. 2012). "Infections with human coronaviruses NL63 and OC43 among hospitalised and outpatient individuals in São Paulo, Brazil". Memórias do Instituto Oswaldo Cruz. 107: 693-694. doi:10.1590/S0074-02762012000500020. Hentet 13. maj 2022 – via SciELO.
  8. ^ "Aper huser virus. Flaggermus huser virus. Pangolin huser virus. Og disse dyrene spises av mennesker". www.aftenposten.no. Hentet 13. maj 2022.
  9. ^ Themes, U. F. O. (11. aug. 2016). "Coronaviridae". Hentet 13. maj 2022.
  10. ^ Corum, Jonathan; Zimmer, Carl (11. mar. 2020). "How Coronavirus Hijacks Your Cells". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
  11. ^ "Scientists Compare Novel Coronavirus with SARS and MERS Viruses". The Scientist Magazine®. Hentet 13. maj 2022.
  12. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08., open access
  13. ^ "SARS-CoV-2 Proteins". Eurogentec. Hentet 13. maj 2022.
  14. ^ Corum, Jonathan; Zimmer, Carl (3. apr. 2020). "Bad News Wrapped in Protein: Inside the Coronavirus Genome". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
  15. ^ "Derfor er musen menneskets bedste ven i kampen mod COVID-19". videnskab.dk. 27. mar. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  16. ^ Uncanny similarity of unique inserts in the 2019-nCoV spike protein to HIV-1 gp120 and Gag. bioRxiv 2020
  17. ^ Park, Young-Jun; Walls, Alexandra C.; Wang, Zhaoqian; Sauer, Maximillian M.; Li, Wentao; Tortorici, M. Alejandra; Bosch, Berend-Jan; DiMaio, Frank; Veesler, David (13. dec. 2019). "Structures of MERS-CoV spike glycoprotein in complex with sialoside attachment receptors". Nature Structural & Molecular Biology. 26 (12): 1151-1157. doi:10.1038/s41594-019-0334-7. Hentet 13. maj 2022 – via www.nature.com.
  18. ^ Vuksanaj, Kathy (1. apr. 2020). "Understanding Glycans in COVID-19 Drug Design". Hentet 13. maj 2022.
  19. ^ "Nanobodies Facilitate Improved COVID-19 Imaging". from Technology Networks. Hentet 13. maj 2022.
  20. ^ "SARS-CoV-2 D614G variant exhibits efficient replication ex vivo and transmission in vivo. Science 2020". Hentet 13. maj 2022.
  21. ^ Conversation, Connor Bamford, The. "Will The New Coronavirus Mutation Affect The Vaccine? Here's What You Need to Know". ScienceAlert. Hentet 13. maj 2022.
  22. ^ "New Coronavirus Variant: What Is The Spike Protein And Why Are Mutations On It Important?". IFLScience. Hentet 13. maj 2022.
  23. ^ "Scientists Produce 3D Map of SARS-CoV-2's Spike Protein | Medicine | Sci-News.com". Breaking Science News | Sci-News.com. Hentet 13. maj 2022.
  24. ^ a b Corum, Jonathan; Zimmer, Carl (18. jan. 2021). "Inside the B.1.1.7 Coronavirus Variant". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
  25. ^ "New SARS-CoV-2 variants have changed the pandemic. What will the virus do next?". www.science.org. Hentet 13. maj 2022.
  26. ^ Schoeman, Dewald; Fielding, Burtram C. (27. maj 2019). Coronavirus envelope protein: current knowledge. "Coronavirus envelope protein: current knowledge". Virology Journal. 16 (1): 69. doi:10.1186/s12985-019-1182-0. PMC 6537279. PMID 31133031. Hentet 13. maj 2022 – via BioMed Central. {{cite journal}}: Tjek |url= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: PMC format (link)
  27. ^ "Structures and Functions of Coronavirus Proteins: Molecular Modeling of Viral Nucleoprotein. Researchgate 2017". Hentet 13. maj 2022.
  28. ^ "Structure of coronavirus hemagglutinin-esterase offers insight into corona and influenza virus evolution. PNAS 2008". Hentet 13. maj 2022.
  29. ^ "PDB101: Learn: Structural Biology Highlights: SARS Coronavirus Nonstructural Protein 1". RCSB: PDB-101. Hentet 13. maj 2022.
  30. ^ Gildenhuys, Samantha (29. apr. 2020). "Expanding our understanding of the role polyprotein conformation plays in the coronavirus life cycle". Biochemical Journal. 477 (8): 1479-1482. doi:10.1042/BCJ20200223. Hentet 13. maj 2022 – via Silverchair.
  31. ^ "How the coronavirus multiplies its genetic material. Max Planck Institute 2020". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 13. maj 2022.
  32. ^ "Scientists Prepare for Next Coronavirus Pandemic, Maybe in 2028?". Lab Manager. Hentet 13. maj 2022.
  33. ^ Ogando, Natacha S.; Ferron, Francois; Decroly, Etienne; Canard, Bruno; Posthuma, Clara C.; Snijder, Eric J. (13. maj 2019). "The Curious Case of the Nidovirus Exoribonuclease: Its Role in RNA Synthesis and Replication Fidelity". Frontiers in Microbiology. 10. doi:10.3389/fmicb.2019.01813/full. Hentet 13. maj 2022 – via Frontiers.
  34. ^ Gonzalez, Maria Eugenia; Carrasco, Luis (18. sep. 2003). "Viroporins". FEBS Letters. 552 (1): 28-34. doi:10.1016/S0014-5793(03)00780-4. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 13. maj 2022 – via DOI.org (Crossref).
  35. ^ Zhang, Ronghua; Wang, Kai; Lv, Wei; Yu, Wenjing; Xie, Shiqi; Xu, Ke; Schwarz, Wolfgang; Xiong, Sidong; Sun, Bing (1. apr. 2014). "The ORF4a protein of human coronavirus 229E functions as a viroporin that regulates viral production". Biochimica et Biophysica Acta (BBA) - Biomembranes. 1838 (4): 1088-1095. doi:10.1016/j.bbamem.2013.07.025. Hentet 13. maj 2022 – via ScienceDirect.
  36. ^ a b "Coronaviridae ~ ViralZone". viralzone.expasy.org. Hentet 13. maj 2022.
  37. ^ "Scientists Map 3D Structure of SARS-CoV-2's Main Protease | Sci-News.com". Breaking Science News | Sci-News.com. Hentet 13. maj 2022.
  38. ^ "Coronavirus disease (COVID-19) – World Health Organization". www.who.int. Hentet 13. maj 2022.
  39. ^ "Corona: Tal, kort og grafer om smittede, indlagte og døde i Danmark og hele verden". videnskab.dk. 21. jan. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  40. ^ "Experience". experience.arcgis.com. Hentet 13. maj 2022.
  41. ^ "COVID-19 tracker". vac-lshtm.shinyapps.io. Hentet 13. maj 2022.
  42. ^ "ArcGIS Dashboards Classic". gisanddata.maps.arcgis.com. Hentet 13. maj 2022.
  43. ^ "Novel Coronavirus 2019-nCoV". www.healthmap.org. Hentet 13. maj 2022.
  44. ^ "The Coronavirus App". coronavirus.app. Hentet 13. maj 2022.
  45. ^ "Coronavirus | The Guardian". the Guardian. Hentet 13. maj 2022.
  46. ^ "Nogle får slet ingen symptomer: Sådan kan corona-smitte vise sig". DR. Hentet 13. maj 2022.
  47. ^ "Covid-19". www.sst.dk. Hentet 13. maj 2022.
  48. ^ "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  49. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  50. ^ "Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina?". DR. 21. jan. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  51. ^ "Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark'". DR. 25. jan. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  52. ^ "Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus". videnskab.dk. 20. mar. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  53. ^ Hays, Veronica Falconieri. "How I Built a 3-D Model of the Coronavirus for Scientific American". Scientific American. Hentet 13. maj 2022.
  54. ^ Glaunsinger, Mark Fischetti,Veronica Falconieri Hays,Britt. "Inside the Coronavirus". Scientific American. Hentet 13. maj 2022.
  55. ^ "Britt Glaunsinger: "Coronavirus biology" (9/8/2020)". Hentet 13. maj 2022 – via www.youtube.com.
  56. ^ a b "Genetic Engineering Could Make a COVID-19 Vaccine in Months Rather Than Years - Scientific American". Hentet 13. maj 2022.
  57. ^ Callaway, Ewen (28. apr. 2020). "The race for coronavirus vaccines: a graphical guide". Nature. 580 (7805): 576-577. doi:10.1038/d41586-020-01221-y. Hentet 13. maj 2022 – via www.nature.com.
  58. ^ "Vacciner mod COVID-19. Lægemiddelstyrelsen 2021". Hentet 13. maj 2022.
  59. ^ Conversation, David C. Gaze, The. "What You Need to Know About Dexamethasone, The 'New' COVID-19 Drug". ScienceAlert. Hentet 13. maj 2022.
  60. ^ "Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?". videnskab.dk. 25. maj 2020. Hentet 13. maj 2022.
  61. ^ Zimmer, Carl; Wu, Katherine J.; Corum, Jonathan; Kristoffersen, Matthew (16. jul. 2020). "Coronavirus Drug and Treatment Tracker". Hentet 13. maj 2022 – via NYTimes.com.
  62. ^ Fischer, Lars. "The Real Danger Posed by Coronavirus-Infected Mink". Scientific American. Hentet 13. maj 2022.
  63. ^ "Mutationer i minkvirus". www.ssi.dk. Hentet 13. maj 2022.
  64. ^ "SARS-CoV-2 mink-associated variant strain – Denmark. WHO 2020". Hentet 13. maj 2022.
  65. ^ 2021/status-for-udviklingen-med-cluster-b117 "Status for udviklingen med cluster B.1.1.7". Statens Seruminstitut. 2021. Hentet 13. maj 2022. {{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)
  66. ^ Tegally, Houriiyah; Wilkinson, Eduan; Giovanetti, Marta; Iranzadeh, Arash; Fonseca, Vagner; Giandhari, Jennifer; Doolabh, Deelan; Pillay, Sureshnee; San, Emmanuel James; Msomi, Nokukhanya; Mlisana, Koleka; Gottberg, Anne von; Walaza, Sibongile; Allam, Mushal; Ismail, Arshad; Mohale, Thabo; Glass, Allison J.; Engelbrecht, Susan; Zyl, Gert Van; Preiser, Wolfgang; Petruccione, Francesco; Sigal, Alex; Hardie, Diana; Marais, Gert; Hsiao, Marvin; Korsman, Stephen; Davies, Mary-Ann; Tyers, Lynn; Mudau, Innocent; York, Denis; Maslo, Caroline; Goedhals, Dominique; Abrahams, Shareef; Laguda-Akingba, Oluwakemi; Alisoltani-Dehkordi, Arghavan; Godzik, Adam; Wibmer, Constantinos Kurt; Sewell, Bryan Trevor; Lourenço, José; Alcantara, Luiz Carlos Junior; Pond, Sergei L. Kosakovsky; Weaver, Steven; Martin, Darren; Lessells, Richard J.; Bhiman, Jinal N.; Williamson, Carolyn; Oliveira, Tulio de (22. dec. 2020). "Emergence and rapid spread of a new severe acute respiratory syndrome-related coronavirus 2 (SARS-CoV-2) lineage with multiple spike mutations in South Africa". s. 2020.12.21.20248640. doi:10.1101/2020.12.21.20248640v1. Hentet 13. maj 2022 – via medRxiv.
  67. ^ "Brazilian Covid variant: what do we know about P1?". the Guardian. 8. apr. 2021. Hentet 13. maj 2022.
  68. ^ a b Callaway, Ewen (5. mar. 2021). "Multitude of coronavirus variants found in the US — but the threat is unclear". Nature. 591 (7849): 190-190. doi:10.1038/d41586-021-00564-4. Hentet 13. maj 2022 – via www.nature.com.
  69. ^ Moore, Anne. "How are COVID-19 vaccines made? An expert explains". The Conversation. Hentet 13. maj 2022.
  70. ^ a b "Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål". videnskab.dk. 17. nov. 2020. Hentet 13. maj 2022.
  71. ^ CNN, Maggie Fox. "How Covid-19 vaccines work". CNN. Hentet 13. maj 2022.
  72. ^ "COVID-19 vaccines: How do they work?". www.medicalnewstoday.com. 2. mar. 2021. Hentet 13. maj 2022.
  73. ^ published, Nicoletta Lanese (22. mar. 2022). "Quick guide: Most widely used COVID-19 vaccines and how they work". livescience.com. Hentet 13. maj 2022.
  74. ^ "Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19". www.ssi.dk. Hentet 13. maj 2022.
  75. ^ "Danske forskere knokler løs med covid-19-vacciner. Men kommer vi nogensinde til at få dem?". DR. 9. mar. 2021. Hentet 13. maj 2022.
  76. ^ "2017.012-015S" (xlsx). International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). oktober 2018. Arkiveret fra originalen 14. maj 2019. Hentet 24. januar 2020.
  77. ^ "ICTV Taxonomy history: Orthocoronavirinae". International Committee on Taxonomy of Viruses (ICTV) (engelsk). Hentet 24. januar 2020.
  78. ^ Fan Y, Zhao K, Shi ZL, Zhou P (marts 2019). "Bat Coronaviruses in China". Viruses. 11 (3): 210. doi:10.3390/v11030210. PMC 6466186. PMID 30832341.
  79. ^ de Groot RJ, Baker SC, Baric R, Enjuanes L, Gorbalenya AE, Holmes KV, Perlman S, Poon L, Rottier PJ, Talbot PJ, Woo PC, Ziebuhr J (2011). "Family Coronaviridae". I King AM, Lefkowitz E, Adams MJ, Carstens EB, International Committee on Taxonomy of Viruses, International Union of Microbiological Societies. Virology Division (red.). Ninth Report of the International Committee on Taxonomy of Viruses. Oxford: Elsevier. s. 806-28. doi:10.1016/B978-0-12-384684-6.00068-9. ISBN 978-0-12-384684-6. S2CID 212719285.
  80. ^ International Committee on Taxonomy of Viruses (24. august 2010). "ICTV Master Species List 2009—v10" (xls).
  81. ^ Wertheim JO, Chu DK, Peiris JS, Kosakovsky Pond SL, Poon LL (juni 2013). "A case for the ancient origin of coronaviruses". Journal of Virology. 87 (12): 7039-45. doi:10.1128/JVI.03273-12. PMC 3676139. PMID 23596293. Alphacoronaviruses and betacoronaviruses are found exclusively in mammals, whereas gammacoronaviruses and deltacoronaviruses primarily infect birds.
  82. ^ "auspice". nextstrain.org. Hentet 13. maj 2022.
  83. ^ Decaro N (2011). Tidona C, Darai G (red.). Alphacoronavirus. The Springer Index of Viruses (engelsk). Springer. s. 371-383. doi:10.1007/978-0-387-95919-1_56. ISBN 978-0-387-95919-1. PMC 7176201.
  84. ^ Decaro N (2011). Tidona C, Darai G (red.). Betacoronavirus. The Springer Index of Viruses. Springer. s. 385-401. doi:10.1007/978-0-387-95919-1_57. ISBN 978-0-387-95919-1. PMC 7176184.
  85. ^ a b Graham J. Belsham; Lars E. Larsen; Pia Ryt-Hansen; Thomas Bruun Rasmussen; Anette Bøtner (12. marts 2020), "Coronavirus i danske produktionsdyr, kæledyr og vilde dyr", Dansk Veterinærtidsskrift (3), Wikidata Q104641454
  86. ^ Vijgen L, Keyaerts E, Moës E, Thoelen I, Wollants E, Lemey P, Vandamme AM, Van Ranst M (februar 2005). "Complete genomic sequence of human coronavirus OC43: molecular clock analysis suggests a relatively recent zoonotic coronavirus transmission event". Journal of Virology. 79 (3): 1595-1604. doi:10.1128/jvi.79.3.1595-1604.2005. PMC 544107. PMID 15650185.
  87. ^ Decaro N (2011). "Gammacoronavirus". I Tidona C, Darai G (red.). Gammacoronavirus‡: Coronaviridae. The Springer Index of Viruses (engelsk). Springer. s. 403-413. doi:10.1007/978-0-387-95919-1_58. ISBN 978-0-387-95919-1. PMC 7176155.
  88. ^ "Meget få danskere rammes af alvorlige corona-senfølger", TV2, TV2, 11. maj 2021, hentet 12. maj 2021
  89. ^ "Forskere: En sikker type UV-lys er et nyt våben mod corona og fremtidige epidemier". videnskab.dk. 4. mar. 2022. Hentet 13. maj 2022.
  90. ^ David Welch, Manuela Buonanno m.fl. (9. februar 2018), "Far-UVC light: A new tool to control the spread of airborne-mediated microbial diseases", Sci Rep, Nature, hentet 3. februar 2020

Eksterne henvisningerRediger


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Coronavirus&oldid=11300527"