Frédéric Chopin: Forskelle mellem versioner

Chopin blev født i landsbyen [[Żelazowa Wola]] 46 kilometer vest for Warszawa i [[Hertugdømmet Warszawa]]. Der hersker uklarhed om hans præcise fødselsdato; en kirkebog, der blev fundet i 1892, angiver den 22. februar 1810 som hans fødselsdag,<ref>{{efn|Optegnelsen om Chopins dåb (på latin, dateret 23. april), Sankt Rochs sogn i Brochów, Polen, anfører Chopins fødselsdag som 22. februar: <ref>[http://diaph16.free.fr/chopin//actenaissancechopin.png]</ref>}} men selv anførte Chopin og hans familie den 1. marts som hans fødselsdag.<ref name="Smolenska">Smolenska-Zielinska, Barbara. [http://www.chopin.pl/biography_chopin.en.html ''Life / Biography – general outline'']. Fryderyk Chopin Society. Besøgt 26. juni 2012.</ref> Ifølge et brev fra Chopin til formanden for Det Polske Litterære Selskab i Paris den 16. januar 1833,<ref>{{fr sprog}} [http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:hqcseFaFlEAJ:www.bibliotheque-polonaise-paris-shlp.fr/index.php%3Fid_page%3D210+Soci%C3%A9t%C3%A9+litt%C3%A9raire+polonaise+%C3%A0+Paris&cd=1&hl=fr&ct=clnk&gl=us&client=firefox-a Bibliothèque Polonaise de Paris].</ref> blev han ”født den 1. marts 1810 i landsbyen Żelazowa Wola i [[Masovien]].”<ref>''Selected Correspondence of Fryderyk Chopin'', s. 116.</ref> Han var søn af [[Nicolas Chopin]], der var indvandret fra [[Lorraine]] i 1787, og Justyna Krzyżanowska. Chopin var parrets andet barn.

Familien Chopins hjem emmede af polsk kultur og sprog; det var en af grundene til, at Chopin aldrig lærte at tale flydende fransk. Biografen Louis Énault citerer George Sand for at have beskrevet Chopin som ”mere polsk end Polen.”<ref>{{efn|''"Chopin, in spite of spending half of his life in Paris, remained characteristically Polish and was a 'lonely soul.' Louis Enault, a biographer, said: 'The Slavs lend themselves gladly but never give themselves; Chopin is more Polish than Poland.'"'' Bauer, Marion. <ref>[http://books.google.dk/books?id=kjJr5JcbH90C&pg=PA248&lpg=PA248&dq=george+sand+chopin+%22more+polish%22&hl=da ''Music Through the Ages – A Narrative for Student and Layman''], s. 248.</ref>}}

I familien Chopin var der mange med musikalske talenter. Chopins far spillede [[fløjte]] og [[violin]]; hans mor spillede klaver og underviste drenge i klaverspil.<ref name=autogenerated1>Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'. I ''[[Polski słownik biograficzny]]''. 3. bind, s. 420. Kraków: Polska Akademia Umiejętności, 1937.</ref><ref>{{efn|''"Four boarders at his parents' apartments became his intimates: Tytus Woyciechowski, Jan Białobłocki, Jan Matuszyński and Julian Fontana; he would share aspects of his [later] Parisian life with the latter two."'' Tad Szulc. ''Chopin in Paris'', s. 41–42. ''"Tytus Woyciechowski was the most important... Fryderyk made him his most trusted confidant—the only one in his life—after Białobłocki, his earliest friend, died of bone tuberculosis in 1827."'' Tad Szulc. <ref>''Chopin in Paris'', s. 42.</ref>}} Af den grund blev Chopin fortrolig med musik i en ung alder. Seks år gammel begyndte han at spille de melodier, han hørte, og finde på nye.<ref name="Enc263">Hedley, Arthur, [[et al.]] 'Chopin, Frédéric (François)'. I ''[[Encyclopædia Britannica]]''. 15. udgave, 3. bind, s. 263.</ref> Hans storesøster Ludwika var den første til at undervise ham i klaverspil.<ref name=autogenerated1 />

Den 20. juli 1831 brød Chopin op fra Wien. I stedet for at rejse til Italien drog han mod Paris. Da han i september samme år nærmede sig Paris, kom det ham for øre, at den polske opstand var slået ned. Som reaktion fyldte han siderne i en lille dagbog,<ref>{{efn|''"This relic of Chopin's spiritual becoming (whose text was first published by Stanisław Tarnowski in 1871) is today [1937] found among the Chopin mementoes in the National Library in Warsaw (initially the journal was preserved by Princess Marcelina Czartoryska, a noted pupil of the artist)."'' Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'. I <ref>''Polski słownik biograficzny'', 3. bind, s. 422.</ref>}} som han holdt skjult til sine dages ende, med eder og forbandelser på sit polske modersmål. Han frygtede for sin families og mange andre civilisters sikkerhed, ikke mindst de polske kvinders; han begræd ”den dygtige [general] Sowińskis” død (Chopin havde dedikeret et værk til Sowińskis kone); han bebrejdede franskmændene, at de ikke var kommet polakkerne til hjælp; og han udtrykte skræk over, at Gud havde tilladt russerne at knuse det polske oprør – ”eller er du [Gud] mon selv russer?"<ref>{{efn|På [http://chopin.museum/en/information/visitors/id/222 Chopin-museet] i palæet Zamek Ostrogskich i Warszawa er det muligt at høre en oplæsning af Chopins ord.<ref>[http://chopin.museum/en/information/visitors/id/222 Chopin-museet]</ref>}} Hans frustration kom til udtryk i hans ''Scherzo nr. 1 i h-mol'', opus 20 samt hans ''Revolutionsetude i c-mol'', opus 10, nr. 12.<ref name="Jach422"/>

Skønt Chopin var en glødende polsk patriot,<ref name="Ewen164">Ewen, David. ''Ewen's Musical Masterworks: The Encyclopedia of Musical Masterpieces''. 2. udgave, s. 164.</ref><ref name="Szulc12">Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 12 og 404.</ref> brugte han i Frankrig den franske form af sit navn og rejste med fransk pas, muligvis for at være uafhængig af russiske dokumenter.<ref>{{efn|Et fransk pas, som har tilhørt Chopin, kan ses [http://diaph16.free.fr/chopin//chopin7.htm her.] Tad Szulc skriver (i ''Chopin in Paris'', s. 69): ''"[...] the French granted him permission to stay in Paris indefinitely 'to be able to perfect his art'. Four years later, Frédéric became a French citizen and a French passport was issued to him on 1 August 1835. He is not known to have discussed his decision to change citizenship with anyone, including his father. It is unclear whether he did it to avoid renewing his Russian passport at the Russian embassy for patriotic reasons or simply as a matter of general convenience."''</ref>}} Chopins franske pas blev udstedt den 1. august 1835, efter han var blevet fransk statsborger.<ref>Szulc, Tad. [http://books.google.com/?id=dyGlBVqYFjwC&pg=PA69&dq=%22chopin+in+paris%22++%22Fryderyk+became+a+French+citizen%22&cd=1#v=onepage&q=%22chopin%20in%20paris%22%20%20%22Fryderyk%20became%20a%20French%20citizen%22&f=false ''Chopin in Paris: The Life and Times of the Romantic Composer''], s. 69. Da Capo Press, 30. december 1999, ISBN 978-0-306-80933-0. Besøgt 7. maj 2010.</ref>

I 1835 tog Chopin til [[Karlsbad]], hvor han mødte sine forældre for sidste gang. På hjemrejsen gjorde han ophold i [[Sachsen]], hvor han mødtes med nogle gamle venner fra Warszawa, familien Wodziński. Fem år tidligere havde han mødt deres datter Maria hjemme i Polen, og nu var hun 16 år gammel. Chopin forelskede sig i den charmerende, intelligente og talentfulde pige.<ref>{{efn|''She "made sketches of Chopin's head as he played the piano and talked, then sat him down in an armchair to paint his portrait in watercolors. It is one of the best portraits of Chopin extant—after that by Delacroix—with the composer looking relaxed, pensive, and at peace."'' Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 137. Wodzińskas portræt af Chopin lader til at være virkelighedstro; hendes eget selvportræt stemmer nøje overens med et senere fotografi af hende.</ref>}} I september 1836, da Chopin og familien Wodziński var tilbage i [[Dresden]] efter en ferie i [[Marienbad]], friede han til Maria. Hun sagde ja, og hendes mor, grevinde Wodzińska, gav sit samtykke; men Marias unge alder og Chopins svage helbred (i vinteren 1835-36 havde han været så syg, at der i Warszawa var gået rygter om, at han var død) udsatte brylluppet på ubestemt tid. Chopins og Marias forlovelse forblev hemmelig, og de blev aldrig gift.<ref>{{efn|Den 24. juli 1841 giftede Maria Wodzińska (7. januar 1819 – 7. december 1896) sig med grev Józef Skarbek, søn af Chopins gudfar Fryderyk Florian Skarbek (1792-1866). Parret blev skilt efter syv års ægteskab. I 1848 giftede Maria sig med Władysław Orpiszewski, der forpagtede ejendommene tilhørende hendes første ægtemand.</ref>}} Til sidst lagde Chopin alle brevene fra Maria og hendes mor i en stor konvolut, på hvilken han skrev de polske ord ''”Moja bieda”'' ('min sorg').<ref name="Jach423"/>

Chopins popularitet som virtuos aftog, og det samme gjorde antallet af elever. I februar 1848 gav han sin sidste koncert i Paris. I april 1848, da [[Februarrevolutionen (Frankrig)|Februarrevolutionen]]<ref>{{efn|Under revolutionen kom nogle af George Sands politisk radikale venner kortvarigt til magten til Chopins store fortrydelse (Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 366–73).</ref>}} var i gang, rejste Chopin til [[London]], hvor han spillede ved et stort antal koncerter og som gæst ved talrige receptioner.<ref name="Jach424"/> Turneen var blevet foreslået af Chopins skotske elev [[Jane Stirling]] og hendes storesøster, Katherine Erskine, der var enke. Jane Stirling havde også stået for planlægningen og det meste af finansieringen.

Sidst i oktober 1848 skrev Chopin sit testamente hos dr. Łyszczyński<ref>{{efn|Chopin holdt meget af at tilbringe adskillige dage sammen med doktoren, for han var altid på udkig efter nogen at tale polsk med – især nu, da han ikke kunne engelsk. Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 382 og passim.</ref>}} – det var ”en fordeling af mine ejendele for det tilfælde, at jeg skulle falde død om et sted,” skrev han til sin ven Wojciech Grzymała. Hans tanker kredsede hele tiden om hans mor og søstre, og han fremmanede billeder fra sit fædreland ved at spille fortolkninger af polsk folkemusik om aftenen på Jane Stirlings slot.<ref name="Jach424"/>

Chopins sygdom og dødsårsag forblev usikre og er blevet genstand for lægelig [[polemik]]. Hans dødsattest angiver dødsårsagen som [[tuberkulose]]. I 2008 blev en alternativ årsag foreslået: [[cystisk fibrose]].<ref name="News24">[http://www.news24.com/printArticle.aspx?iframe&aid=d9a2b6c0-e9a2-41b3-92fe-947c69380a7a&cid=1132 'Home is where the heart'll stay']. News24.com South Africa. 26. juli 2008. Besøgt 26. juni 2012. {{efn|I 2008 opstod en diskussion om, hvorvidt Chopin døde af tuberkulose eller cystisk fibrose, en uhelbredelig genetisk sygdom, som først blev opdaget i 1930’erne, næsten et århundrede efter hans død. Den polske regering ville ikke lade forskere fjerne Chopins hjerte fra dets hvilested for at tage DNA-prøver.</ref name="News24"><ref>Ifølge[http://www.news24.com/printArticle.aspx?iframe&aid=d9a2b6c0-e9a2-41b3-92fe-947c69380a7a&cid=1132 en'Home artikelis iwhere the heart'll stay'Times]. ofNews24.com India''South fraAfrica. den 2326. junijuli 2008:. Besøgt 26. juni 2012.</ref>}}{{efn|Wojciech Cichy, ekspert i cystisk fibrose, hævder, at Chopins symptomer er karakteristiske for cystisk fibrose, en genetisk sygdom, der fylder lungerne med tykt, klæbrigt slim. ''"From childhood he was weak, prone to chest infections, wheezing, coughing."'' Som voksen var Chopin 170 cm høj og vejede 40 kg, så han var kronisk undervægtig – endnu et symptom på cystisk fibrose. Det er blevet foreslået, at Chopins hjerte bliver taget ud af dets krystalurne, som står i en søjle i Warszawas Helligkorskirke, og undersøgt for genet CTFR, som er årsag til cystisk fibrose.</ref>Ifølge en artikel i ''Times of India'' fra den 23. juni 2008: </ref>}} Et modargument er dog, at der på Chopins tid kun var en minimal chance for at blive 39 år for en patient med ubehandlet cystisk fibrose.<ref>Mantle, D.J., og Norman, A.P. 'Life-table for Cystic Fibrosis'. I ''British Medical Journal'', nummer 5524, s. 1238–41.</ref> En samlet vurdering af de mulige årsager til Chopins lange sygdomsforløb blev offentliggjort i 2011.<ref>Lagerberg, Steven. ''Chopin's Heart – The Quest to Identify the Mysterious Illness of the World's Most Beloved Composer''.</ref> På baggrund af de forhåndenværende fakta virker det mest sandsynligt, at Chopin led af [[tuberkulose|lungetuberkulose]].

Chopin nøjedes med at klassificere sine værker ud fra genre og nummer, og han udstyrede dem aldrig med tematiske titler.<ref name="JachimeckiHedley">Jachimecki, s. 421. Hedley. ''Encyclopædia Britannica'', s. 264: {{efn|''"He valued [sensuous beauty] throughout life as much as he abhorred descriptive titles or any hint of an underlying 'program.'"'' Andre, fortrinsvis opportunistiske forlæggere, tildelte nogle af Chopins værker til- eller øgenavne imod hans vilje.<ref name="JachimeckiHedley">Jachimecki, s. 421. Hedley. ''Encyclopædia Britannica'', s. 264</ref>}} Hans værker var dog ofte inspireret af følelsesmæssige eller sensuelle oplevelser. En sådan inspiration fik han første gang fra en smuk ung pige Konstancja Gładkowska, der studerede sang ved Warszawas konservatorium. (Hun blev senere sangerinde ved [[Teatr Wielki w Warszawie|byens opera]]). I breve til sin ven Tytus Woyciechowski skrev Chopin, hvilke værker og endda hvilke dele af dem som var inspireret af hans erotiske reaktioner. Hans venskaber med førende repræsentanter for Warszawas kunstneriske og intellektuelle miljø som [[Maurycy Mochnacki]], [[Józef Bohdan Zaleski]] og Julian Fontana gav i ungdomsårene yderligere næring til hans kunstneriske sjæl.<ref>Jachimecki, s. 421–22.</ref>

<blockquote>”… det er skitser, etudefragmenter, eller ruiner om man vil, enkelte er flyvefærdige, i et farverigt og vildt virvar. Men hvert stykke præges af hans adelsmærke: ”Friedrich Chopin skrev dette”; man genkender ham på pausens heftige åndedrag. Han er og bliver tidens modigste og stolteste digterånd. Hæftet indeholder også sygt, feberhedt, frastødende [materiale]; så enhver kan finde sin egen favorit, men bør holde sig fra filistrene.”<ref>{{efn|''"... es sind Skizzen, Etudenanfänge, oder will man, Ruinen, einzelne Adlerfittige, alles bunt und wild durcheinander. Aber mit seiner Perlenschrift steht in jedem der Stücke ‚Friedrich Chopin schrieb's‘; man erkennt ihn in den Pausen am heftigen Athmen. Er ist und bleibt der kühnste und stolzeste Dichtergeist der Zeit. Auch Krankes, Fieberndes, Abstoßendes enthält das Heft; so suche jeder, was ihm frommt und bleibe nur der Philister weg."'' <ref>Robert Schumann i ''Neue Zeitschrift für Musik'', 19. november 1839. Gengivet i Burger, Ernst. ''Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten'', s. 234.</ref>}}</blockquote>

Tredjesatsen i ''Klaversonate nr. 2'', opus 35 (fuldført i 1839) indeholder den berømte ''Sørgemarch'' med ''Grave – doppio movimento'' og ''Scherzo'' som første og anden sats og ''Finale: Presto'' som afslutningssats. Allerede på Chopins tid vakte dette værk stor opstandelse; alle satserne er i mol, men er så uensartede, at Robert Schumann bemærkede, at Chopin i dette værk ”havde samlet fire af sine mest uregerlige børn.”<ref>{{efn|''"vier seiner tollsten Kinder vereinigt"''</ref>}}<ref name="Schumann">Robert Schumann i ''Neue Zeitschrift für Musik'', 1. februar 1841. Gengivet i Burger, Ernst. ''Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten'', s. 220.</ref> ''Grave – doppio movimento'' begynder med et stormfuldt førstetema, som går over i et mere lyrisk tema. ''Scherzo'' er virtuos og drilsk med et mere melodisk B-stykke (Schumann: ”Dristig, åndrig, fantastisk”).<ref>{{efn|''"kühn, geistreich, phantastisch"''</ref>}}<ref name="Schumann"/> Den tragiske ''Begravelsesmarch'' har tempobetegnelsen [[lento]] (langsomt) og rummer et mere melodiøst B-stykke. ''Finale: Presto'' er et stormløb, hvor højre og venstre hånd spiller unisont, uden en eneste pause eller akkord før de afsluttende takter. Selv beskrev Chopin finalesatsen således: ”Den venstre hånd sludrer unisont med den højre efter marchen.”<ref>{{efn|Brev til Julian Fontana, poststemplet 10. august 1839, i Burger, Ernst. <ref>''Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten'', s. 220.</ref>}}

== LitteraturReferencer ==

===Eksterne linkshenvisninger===