|
=== Mykobakterier ===
[[Fil:Mycobacterium tuberculosis.jpg|thumb|[[Elektronmikroskopi]] af ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'']]
Den største årsag til TB er ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', en lille [[Aerob organisme|aerob]] [[Bakterier|bakterie]], der ikke kan bevæge sig.<ref name=ID10> {{cite book|last=Dolin|first=[edited by] Gerald L. Mandell, John E. Bennett, Raphael|title=Mandell, Douglas, and Bennett's principles and practice of infectious diseases|year=2010|publisher=Churchill Livingstone/Elsevier|location=Philadelphia, PA|isbn=978-0-443-06839-3|pages=Chapter 250|edition=7th}} </ref> Mange af denne sygdomsfremkaldende bakteries unikke kliniske kendetegn skyldes dens høje indhold af [[lipid]]er.<ref> {{cite book|author=Southwick F |title=Infectious Diseases: A Clinical Short Course, 2nd ed. |publisher=McGraw-Hill Medical Publishing Division |date=10. december 2007 |pages=313–4 |chapter=Chapter 4: Pulmonary Infections |page=104|url=http://pharma-books.blogspot.com/2009/01/infectious-disease-clinical-short.html |isbn=0-07-147722-5|archiveurl=https://archive.is/rSN4|archivedate=13. juli 2012}} </ref> Cellen [[celledeling|deler sig]] hver 16. –20. time. Det er meget langsomt sammenlignet med andre bakterier, der normalt deler sig på mindre end en time.<ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=525|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA525}} </ref> Mykobakterier har et lipidlag om [[Cellemembran|cellemembranen]].<ref name=Niederweis2010> {{cite journal |author=Niederweis M, Danilchanka O, Huff J, Hoffmann C, Engelhardt H |title=Mycobacterial outer membranes: in search of proteins |journal=Trends in Microbiology |volume=18 |issue=3 |pages=109–16 |yeardate=marts 2010 |month=March |pmid=20060722 |pmc=2931330|doi=10.1016/j.tim.2009.12.005 }} </ref> Ved en [[gramfarvning]] vil MTB kun vise sig meget lidt eller slet ikke "grampositive", fordi cellevæggen har et højt indhold af [[lipid]]er og [[mykolsyre]].<ref name=Madison_2001> {{cite journal |author=Madison B |title=Application of stains in clinical microbiology |journal=Biotech Histochem |volume=76 |issue=3 |pages=119–25 |year=2001 |pmid=11475314 |doi=10.1080/714028138}} </ref> MTB kan modstå svage bakteriedræbende midler og kan overleve som [[endospore]] (dvs. i dehydreret tilstand) i flere uger. I naturen kan bakterien kun vokse i en [[vært (biologi)|værtsorganisme]], men ''M. tuberculosis'' kan dyrkes [[in vitro|i laboratoriet]].<ref name=Parish_1999> {{cite journal |author=Parish T, Stoker N |title=Mycobacteria: bugs and bugbears (two steps forward and one step back) |journal=Molecular Biotechnology |volume=13 |issue=3 |pages=191–200 |year=1999| pmid=10934532 |doi = 10.1385/MB:13:3:191}} </ref>
Ved hjælp af [[histologi]]sk farvning i prøver af ophostet [[slim]] (også kaldet [[opspyt]]) kan forskere identificere MTB i et almindeligt mikroskop. Nogle af ''M. tuberculosis''-pletterne overlever behandling med en syreopløsning. Den klassificeres derfor som en [[syrefast bakterie]].<ref name=Robbins/><ref name="Madison_2001"/> De to mest almindelige farvningsteknikker ved syrefaste bakterier er [[Ziehl–Neelsen-farvning]], som farver syrefaste bakterier klart røde, så de kan ses tydeligt på en blå baggrund,<ref name=Stain2000> {{cite book |author= |title=Medical Laboratory Science: Theory and Practice|publisher=Tata McGraw-Hill |location=New Delhi |year=2000 |pages=473 |isbn=0-07-463223-X|url=http://books.google.ca/books?id=lciNs3VQPLoC&pg=PA473}} </ref> og [[auramin-rhodamin-farvning]] efterfulgt af [[fluorescerensmikroskopi]].<ref> {{cite book|last=Piot|first=editors, Richard D. Semba, Martin W. Bloem; foreword by Peter|title=Nutrition and health in developing countries|year=2008|publisher=Humana Press|location=Totowa, NJ|isbn=978-1-934115-24-4|pages=291|url=http://books.google.ca/books?id=RhH6uSQy7a4C&pg=PA291|edition=2nd ed.}} </ref>
''M. tuberculosis''-komplekset omfatter fire andre [[mykobakterie]]r, der giver tuberkulose: “[[Mycobacterium bovis|M. bovis]],” “[[Mycobacterium africanum|M. africanum]],” “[[Mycobacterium canetti|M. canetti]],” og “[[Mycobacterium microti|M. microti]]".<ref> {{cite journal |author=van Soolingen D |title=A novel pathogenic taxon of the Mycobacterium tuberculosis complex, Canetti: characterization of an exceptional isolate from Africa |journal=International Journal of Systematic Bacteriology |volume=47 |issue=4 |pages=1236–45 |year=1997 |pmid=9336935|doi=10.1099/00207713-47-4-1236 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Hoogenboezem |first2=T. |last3=De Haas|first3=P. E. W. |last4=Hermans |first4=P. W. M. |last5=Koedam |first5=M. A. |last6=Teppema |first6=K. S. |last7=Brennan|first7=P. J. |last8=Besra |first8=G. S. |last9=Portaels |first9=F.}} </ref> “M. africanum” er ikke så udbredt, men den er årsag til mange tuberkulosetilfælde i Afrika.<ref> {{cite journal |author=Niemann S |title=Mycobacterium africanum Subtype II Is Associated with Two Distinct Genotypes and Is a Major Cause of Human Tuberculosis in Kampala, Uganda|journal=J. Clin. Microbiol. |volume=40 |issue=9 |pages=3398–405 |year=2002 |pmid=12202584 |pmc=130701|doi=10.1128/JCM.40.9.3398-3405.2002 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Rusch-Gerdes |first2=S. |last3=Joloba|first3=M. L. |last4=Whalen |first4=C. C. |last5=Guwatudde |first5=D. |last6=Ellner |first6=J. J. |last7=Eisenach|first7=K. |last8=Fumokong |first8=N. |last9=Johnson |first9=J. L.}} </ref><ref> {{cite journal |author=Niobe-Eyangoh SN|title=Genetic Biodiversity of Mycobacterium tuberculosis Complex Strains from Patients with Pulmonary Tuberculosis in Cameroon |journal=J. Clin. Microbiol. |volume=41 |issue=6 |pages=2547–53 |year=2003 |pmid=12791879 |pmc=156567|doi=10.1128/JCM.41.6.2547-2553.2003 |author-separator=, |display-authors=1 |last2=Kuaban |first2=C. |last3=Sorlin|first3=P. |last4=Cunin |first4=P. |last5=Thonnon |first5=J. |last6=Sola |first6=C. |last7=Rastogi |first7=N.|last8=Vincent |first8=V. |last9=Gutierrez |first9=M. C.}} </ref> “M. bovis” var tidligere en udbredt årsag til tuberkulose, men efter indførelsen af [[pasteurisering|pasteuriseret mælk]] er denne mykobakterie næsten udryddet i i-landene.<ref name=Robbins/><ref> {{cite journal |author=Thoen C, Lobue P, de Kantor I |title=The importance of''Mycobacterium bovis'' as a zoonosis |journal=Vet. Microbiol. |volume=112 |issue=2–4 |pages=339–45 |year=2006|pmid=16387455 |doi=10.1016/j.vetmic.2005.11.047}} </ref> “M. canetti” er sjælden og synes kun at findes på [[Afrikas Horn]], selvom der har været nogle få tilfælde blandt afrikanske emigranter.<ref> {{cite book|last=Acton|first=Q. Ashton|title=Mycobacterium Infections: New Insights for the Healthcare Professional|year=2011|publisher=ScholarlyEditions|isbn=978-1-4649-0122-5|pages=1968|url=http://books.google.ca/books?id=g2iFfV6uEuAC&pg=PA1968}} </ref><ref> {{cite journal|lastlast1=Pfyffer|firstfirst1=GE|coauthorslast2=Auckenthaler, |first2=R, |last3=van Embden, |first3=JD, |last4=van Soolingen, |first4=D|title=Mycobacterium canettii, the smooth variant of M. tuberculosis, isolated from a Swiss patient exposed in Africa.|journal=Emerging infectious diseases|date=1998 Octoktober-Decdecember 1998|volume=4|issue=4|pages=631-4|pmid=9866740}} </ref> “M. microti” er også sjælden og ses mest hos mennesker med svækket immunforsvar, men den kan være mere udbredt, end vi tror.<ref> {{cite journal|lastauthor=Panteix|first=, G|coauthors=; Gutierrez, MC,; Boschiroli, ML,; Rouviere, M,; Plaidy, A,; Pressac, D,; Porcheret, H,; Chyderiotis, G,; Ponsada, M,; Van Oortegem, K,; Salloum, S,; Cabuzel, S,; Bañuls, AL,; Van de Perre, P,; Godreuil, S|title=Pulmonary tuberculosis due to Mycobacterium microti: a study of six recent cases in France.|journal=Journal of medical microbiology|date=2010august Aug2010|volume=59|issue=Pt 8|pages=984-9|pmid=20488936}} </ref>
Andre kendte [[Patogen|patogene]] mykobakterier er “[[Mycobacterium leprae|M. leprae]],” “[[Mycobacterium avium complex|M. avium]],” og “[[Mycobacterium kansasii|M. kansasii]].” De sidste to er klassificeret som "[[ikke tuberkuløse mykobakterier]]" på engelsk kaldet "nontubercolous mycobacteria" (NTM). Disse bakterier giver ikke TB eller [[spedalskhed]], men de giver andre lungesygdomme, der minder om TB.<ref name=ALA_1997> {{cite journal |title=Diagnosis and treatment of disease caused by nontuberculous mycobacteria. This official statement of the American Thoracic Society was approved by the Board of Directors, March 1997. Medical Section of the American Lung Association |journal=Am J Respir Crit Care Med |volume=156 |issue=2 Pt 2 |pages=S1–25 |year=1997 |pmid = 9279284 |author=American Thoracic Society }} </ref>
=== Risikofaktorer ===
Der er flere faktorer, der gør folk mere modtagelige for TB-infektioner. Den største faktor på verdensplan er [[HIV]]; 13% af alle, der får TB, har også HIV-virus.<ref name=WHO2011/> Det er et udbredt problem i [[Afrika syd for Sahara]], hvor mange har HIV.<ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/en/index.html|title=Global tuberculosis control–surveillance, planning, financing WHO Report 2006|accessdate=13. oktober 2006}} </ref><ref> {{cite journal|lastlast1=Chaisson|firstfirst1=RE|coauthorslast2=Martinson, |first2=NA|title=Tuberculosis in Africa--combating an HIV-driven crisis|journal=The New England Journal of Medicine|date=13. marts 2008|volume=358|issue=11|pages=1089–92|pmid=18337598|doi=10.1056/NEJMp0800809}} </ref> Tuberkulose hænger tæt sammen med stor befolkningstæthed og [[Fejlernæring|dårlig ernæring]]. Denne forbindelse gør TB til en af de største [[fattigdomssygdomme]].<ref name=Lancet11/> Følgende grupper har en høj risiko for at få TB: folk, der tager ulovlige stoffer; folk, der bor eller arbejder, hvor udsatte grupper mødes (såsom fængsler og hjemløseherberger); folk, der er fattige og ikke har adgang til korrekt lægebehandling; udsatte etniske minoriteter; børn, der kommer i tæt kontakt med udsatte grupper; og det sundhedspersonale, der hjælper disse mennesker.<ref name=Griffith_1996> {{cite journal |author=Griffith D, Kerr C|title=Tuberculosis: disease of the past, disease of the present |journal=J Perianesth Nurs |volume=11 |issue=4|pages=240–5 |year=1996|pmid = 8964016|doi = 10.1016/S1089-9472(96)80023-2}} </ref> Kronisk lungesygdom er endnu en risikofaktor. [[Stenlunger]] øger risikoen ca. 30 gange.<ref name=table3> {{cite journal |title=Targeted tuberculin testing and treatment of latent tuberculosis infection. American Thoracic Society |journal=MMWR Recomm Rep |volume=49 |issue=RR–6|pages=1–51|yeardate=200|month=June9. juni 2000|pmid=10881762|url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/rr4906a1.htm#tab3|author1=ATS/CDC Statement Committee on Latent Tuberculosis Infection}} </ref> Folk, der ryger [[cigaret]]ter, har en næsten dobbelt så høj risiko for at få TB som ikke-rygere.<ref> {{cite journal|lastauthor=van Zyl Smit|first, =RN|coauthors=; Pai, M,; Yew, WW,; Leung, CC,; Zumla, A,; Bateman, ED,; Dheda, K|title=Global lung health: the colliding epidemics of tuberculosis, tobacco smoking, HIV and COPD.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=2010januar Jan2010|volume=35|issue=1|pages=27-33|pmid=20044459|quote=These analyses indicate that smokers are almost twice as likely to be infected with TB and to progress to active disease (RR of ∼1.5 for latent TB infection (LTBI) and RR of ∼2.0 for TB disease). Smokers are also twice as likely to die from TB (RR of ∼2.0 for TB mortality), but data are difficult to interpret because of heterogeneity in the results across studies.}} </ref> Andre tilstande kan også øge risikoen for at udvikle tuberkulose, blandt andet [[alkoholisme]]<ref name=Lancet11/> og [[diabetes mellitus]] (tre gange så høj risiko).<ref> {{cite journal|last=Restrepo|first=BI|title=Convergence of the tuberculosis and diabetes epidemics: renewal of old acquaintances|journal=Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America|date=15. august 2007|volume=45|issue=4|pages=436–8|pmid=17638190|doi=10.1086/519939|pmc=2900315}} </ref> Visse lægemidler, såsom [[kortikosteroider]] og [[infliximab]] (et [[Monoklonale antistoffer|monoklonalt]] antistof mod TNF-α) udgør en stadig større risikofaktor især i [[i-land]]ene.<ref name=Lancet11/> Man kan også være [[Gen|genetisk disponeret]],<ref> {{cite journal|lastlast1=Möller|firstfirst1=M|coauthorslast2=Hoal, |first2=EG|title=Current findings, challenges and novel approaches in human genetic susceptibility to tuberculosis|journal=Tuberculosis (Edinburgh, Scotland)|date=marts 2010 Mar|volume=90|issue=2|pages=71–83|pmid=20206579|doi=10.1016/j.tube.2010.02.002}} </ref> men videnskaben ved endnu ikke, hvor stor den risiko er.<ref name=Lancet11/>
== Mekanisme ==
Tuberkulose klassificeres som en [[granuloma]]tøs betændelsessygdom. [[Makrofage]]r, [[T-celle|T-lymfocytter]], [[B-celle|B-lymfocytter og]] [[fibroblast]]er er nogle af de celler, der samler sig og danner [[granulom]]er. [[Lymfocytter]] omgiver de inficerede makrofager. Granulomerne forhindrer spredningen af mykobakterierne og danner et miljø, hvor immunsystemets celler kan samarbejde. De bakterier, der er inde i et granulom kan ligge i dvale, hvilket giver en latent infektion. Endnu en egenskab ved granulomerne er, at de udvikler abnormal celledød ([[nekrose]]) midt i [[Tuberkel (anatomi)|tuberklerne]]. Med det blotte øje minder nekrosen om blød, hvid ost, og den kaldes derfor [[kaseøs]] (osteagtig) [[nekrose]].<ref name=Grosset> {{cite journal |author=Grosset J |title=Mycobacterium tuberculosis in the Extracellular Compartment: an Underestimated Adversary |journal=Antimicrob Agents Chemother |volume=47|issue=3 |pages=833–6 |year=2003|pmid = 12604509|doi = 10.1128/AAC.47.3.833-836.2003 |pmc=149338}} </ref>
TB-bakterier kan nå ind i blodårerne fra et område med skadet væv. De kan sprede sig i hele kroppen og danne mere end et infektionsfokus, der kan ses som små hvide tuberkler i vævet.<ref> {{cite book|last=Crowley|first=Leonard V.|title=An introduction to human disease : pathology and pathophysiology correlations|year=2010|publisher=Jones and Bartlett|location=Sudbury, Mass.|isbn=978-0-7637-6591-0|pages=374|url=http://books.google.ca/books?id=TEiuWP4z_QIC&pg=PA374|edition=8th ed.}} </ref> Denne alvorlige type TB kaldes [[miliærtuberkulose]], og den er mest udbredt blandt små børn og HIV-patienter.<ref> {{cite book|last=Skolnik|first=Richard|title=Global health 101|year=2005|publisher=Jones & Bartlett Learning|location=Burlington, MA|isbn=978-92-4-154634-8|pages=75|url=http://books.google.ca/books?id=sBQRpj4uWmYC&pg=PA253|edition=2nd ed.}} </ref> Personer med denne disseminerede (udbredte) TB har en højere risiko for at dø, selvom de modtager behandling (cirka 30%).<ref name=Gho2008> {{cite book|last=Ghosh|first=editors-in-chief, Thomas M. Habermann, Amit K.|title=Mayo Clinic internal medicine : concise textbook|year=2008|publisher=Mayo Clinic Scientific Press|location=Rochester, MN|isbn=978-1-4200-6749-1|pages=789|url=http://books.google.ca/books?id=YJtodBwNxokC&pg=PA789}} </ref><ref> {{cite journal|lastlast1=Jacob|firstfirst1=JT|coauthorslast2=Mehta, |first2=AK, |last3=Leonard, |first3=MK|title=Acute forms of tuberculosis in adults.|journal=The American journal of medicine|date=2009januar Jan2009|volume=122|issue=1|pages=12-7|pmid=19114163}} </ref>
Hos mange patienter aftager og tiltager infektionen. Ødelæggelse af væv og nekrose afbalanceres tit af, at vævet kommer sig og af [[fibrose]].<ref name=Grosset/> Ødelagt væv erstattes af arvæv og udhulninger udfyldes af kaseøst, nekrotisk materiale. Mens sygdommen er aktiv, forbindes nogle af udhulningerne med luftvejene [[bronkierne]], og så bliver noget af materialet hostet op. Materialet indeholder levende bakterier, der kan sprede infektionen. Hvis man behandles med de rette [[antibiotika]], slås bakterierne ihjel, og vævet kan hele. Når sygdommen er kureret, erstattes de angrebne områder af arvæv.<ref name=Grosset/>
[[Fil:TB in sputum.png|thumb|''[[Mycobacterium tuberculosis]]'' ([[Ziehl-Neelsen farvning|farvet røde]]) i [[opspyt]]]]
=== Aktiv tuberkulose ===
Det er vanskeligt at diagnosticere aktiv tuberkulose udelukkende ud fra tegn og symptomer.<ref name=DiagP2011> {{cite journal|lastlast1=Bento|firstfirst1=J|coauthorslast2=Silva, |first2=AS, |last3=Rodrigues, |first3=F, |last4=Duarte, |first4=R|title=[Diagnostic tools in tuberculosis].|journal=Acta medica portuguesa|date=2011 Janjanuar-Febfebruar 2011|volume=24|issue=1|pages=145–54|pmid=21672452}} </ref> Det er også vanskeligt at diagnosticere sygdommen hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsuppression]].<ref name=Clinic2009> {{cite journal|last=Escalante|first=P|title=In the clinic. Tuberculosis.|journal=Annals of internal medicine|date=20092. Junjuni 2009 2|volume=150|issue=11|pages=ITC61-614; quiz ITV616|pmid=19487708}} </ref> Men personer med tegn på lungesygdom eller [[konstitutionelle symptomer]] i over to uger kan have TB.<ref name=Clinic2009/> Et [[røntgenbillede af brystkassen]] og flere [[Dyrkning|opdyrkninger]] af opspyt for [[syrefaste bakterier]] indgår normalt i den første udredning.<ref name=Clinic2009/> [[Interferon]]-gamma frigørelsesanalyser (IGRA'er) og tuberkulinprøver kan ikke bruges i den tredje verden.<ref> {{cite journal|lastlast1=Metcalfe|firstfirst1=JZ|coauthorslast2=Everett, |first2=CK,|last3= Steingart, |first3=KR, |last4=Cattamanchi, |first4=A, |last5=Huang, |first5=L, |last6=Hopewell, |first6=PC, |last7=Pai, |first7=M|title=Interferon-γ release assays for active pulmonary tuberculosis diagnosis in adults in low- and middle-income countries: systematic review and meta-analysis.|journal=The Journal of infectious diseases|date=201115. Novnovember 152011|volume=204 Suppl 4|pages=S1120-9|pmid=21996694}} </ref><ref name=autogeneret1> {{cite journal|lastauthor=Sester|first=, M|coauthors=; Sotgiu, G,; Lange, C,; Giehl, C,; Girardi, E,; Migliori, GB,; Bossink, A,; Dheda, K,; Diel, R,; Dominguez, J,; Lipman, M,; Nemeth, J,; Ravn, P,; Winkler, S,; Huitric, E,; Sandgren, A,; Manissero, D|title=Interferon-γ release assays for the diagnosis of active tuberculosis: a systematic review and meta-analysis.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=2011januar Jan2011|volume=37|issue=1|pages=100-11|pmid=20847080}} </ref> IGRA'erne duer heller ikke til personer med HIV.<ref> {{cite journal|lastauthor=Chen|first=, J|coauthors=; Zhang, R,; Wang, J,; Liu, L,; Zheng, Y,; Shen, Y,; Qi, T,; Lu, H|title=Interferon-gamma release assays for the diagnosis of active tuberculosis in HIV-infected patients: a systematic review and meta-analysis.|journal=PloS one|date=2011|volume=6|issue=11|pages=e26827|pmid=22069472}} </ref><ref name=autogeneret1 />
En definitiv diagnose af TB foreligger, når der findes “M. tuberculosis” i en klinisk prøve af fx [[opspyt]], [[Betændelse (Pus)|pus]] eller en [[vævsprøve]]. Dog kan den vanskelige dyrkningsproces af denne langsomtvoksende organisme tage mellem to og seks uger for blod og opspyt.<ref> {{cite book|last=Diseases|first=Special Programme for Research & Training in Tropical|title=Diagnostics for tuberculosis : global demand and market potential.|year=2006|publisher=World Health Organization on behalf of the Special Programme for Research and Training in Tropical Diseases|location=Geneva|isbn=978-92-4-156330-7|pages=36|url=http://books.google.ca/books?id=CFPpcCef4yQC&pg=PA36}} </ref> Derfor indledes behandlingen tit, før prøverne bekræftes.<ref name=NICE2011/>
[[Nukleinsyreamplifikationstestning]] og [[adenosindeaminase]]-testning kan hurtigt diagnosticere TB.<ref name=DiagP2011/> Dog anbefales disse prøver ikke rent rutinemæssigt, fordi de sjældent ændrer på behandlingen.<ref name=NICE2011/> Blodprøver for antistoffer er ikke [[sensitivitet og specificitet|specifikke]] eller [[sensitivitet og specificitet|sensitive]], så de anbefales ikke.<ref> {{cite journal|lastauthor=Steingart|first=, KR|coauthors=; Flores, LL,; Dendukuri, N,; Schiller, I,; Laal, S,; Ramsay, A,; Hopewell, PC,; Pai, M|title=Commercial serological tests for the diagnosis of active pulmonary and extrapulmonary tuberculosis: an updated systematic review and meta-analysis.|journal=PLoS medicine|date=2011august Aug2011|volume=8|issue=8|pages=e1001062|pmid=21857806|doi=10.1371/journal.pmed.1001062|pmc=3153457}} </ref>
=== Latent tuberkulose ===
[[Fil:Mantoux tuberculin skin test.jpg|thumb|[[Mantoux-test|Mantoux tuberkulinprøve]]]]
En [[Mantouxprøve|Mantoux tuberkulinprøve]] bruges tit til at screene folk, der har høj risiko for at få TB.<ref name=Clinic2009/> Personer, der tidligere er blevet immuniseret, kan give falsk positivt resultat.<ref name=Rothel_2005> {{cite journal|author=Rothel J, Andersen P |title=Diagnosis of latent ''Mycobacterium tuberculosis'' infection: is the demise of the Mantoux test imminent?|journal=Expert Rev Anti Infect Ther |volume=3 |issue=6 |pages=981–93 |year=2005|pmid = 16307510|doi = 10.1586/14787210.3.6.981}} </ref> Andre grupper, der kan give et falsk positivt resultat, er personer med [[sarkoidose]], [[Hodgkins lymfom]] og [[underernæring]]. Men endnu vigtigere er det, at personer med aktiv tuberkulose kan givet et falsk negativt resultat.<ref name=Robbins/> [[Interferon-gamma frigørelsesanalyser]] (IGRA'er) af en blodprøve anbefales til folk, der har en positiv tuberkulinprøve.<ref name=NICE2011> {{NICE|117|Tuberculosis|2011}} </ref> IGRA'er påvirkes ikke af immunisering eller af de fleste [[mykobakterier i miljøet]], så de giver færre [[falsk positive]] resultater.<ref> {{cite journal|author=Pai M, Zwerling A, Menzies D|title=Systematic Review: T-Cell–based Assays for the Diagnosis of Latent Tuberculosis Infection: An Update |journal=Ann. Intern. Med. |volume=149 |issue=3 |pages=1–9 |year=2008 |pmid=18593687 |pmc=2951987}} </ref> De reagerer dog på “M. szulgai,” “M. marinum” og “M. kansasii".<ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=544|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA544}} </ref> IGRA'er kan øge sensitiviteten, når de bruges som supplement til tuberkulinprøven. Men IGRA'er kan være mindre sensitive end tuberkulinprøven, hvis de anvendes alene.<ref> {{cite journal|lastlast1=Amicosante|firstfirst1=M|coauthorslast2=Ciccozzi, |first2=M, |last3=Markova, |first3=R|title=Rational use of immunodiagnostic tools for tuberculosis infection: guidelines and cost effectiveness studies.|journal=The new microbiologica|date=2010april Apr2010|volume=33|issue=2|pages=93-107|pmid=20518271}} </ref>
== Forebyggelse ==
=== Vacciner ===
I skrivende stund (2011), er den eneste [[vaccine]] [[Bacillus Calmette-Guérin|Calmette-vaccinen]]. Calmette-vaccinen er effektiv mod dissemineret (miliær) TB i barndommen, men den er ikke en sikker beskyttelse mod lungetuberkulose.<ref> {{cite journal|last=McShane|first=H|title=Tuberculosis vaccines: beyond bacille Calmette–Guérin|journal=Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences|date=12. oktober 2011|volume=366|issue=1579|pages=2782–9|pmid=21893541|doi=10.1098/rstb.2011.0097|pmc=3146779}} </ref> Ikke desto mindre er det den mest udbredte vaccine på verdensplan, da over 90% af alle børn er blevet vaccineret.<ref name=Lancet11/> Dog falder immuniteten efter cirka ti år.<ref name=Lancet11/> Tuberkulose er stort set ukendt i det meste af Canada, Storbritannien og USA, så i de lande får kun personer, der har en høj risiko, en Calmette-vaccine.<ref> {{cite web|url=http://www.cdc.gov/tb/topic/vaccines/|title=Vaccine and Immunizations: TB Vaccine (BCG)|publisher =Centers for Disease Control and Prevention|year=2011|accessdate=26. juli 2011}} </ref><ref> {{cite web|title=BCG Vaccine Usage in Canada -Current and Historical|url=http://www.phac-aspc.gc.ca/tbpc-latb/bcgvac_1206-eng.php|work=Public Health Agency of Canada|accessdate=30. december 2011|yeardate=september 2010|month=September}} </ref><ref name=UK06> {{cite journal|lastlast1=Teo|firstfirst1=SS|coauthorslast2=Shingadia, |first2=DV|title=Does BCG have a role in tuberculosis control and prevention in the United Kingdom?|journal=Archives of Disease in Childhood|date=juni 2006 Jun|volume=91|issue=6|pages=529–31|pmid=16714729|pmc= 2082765|doi=10.1136/adc.2005.085043 }} </ref> En grund til at undgå vaccinen er, at den giver falsk positive resultater af [[tuberkulinprøver]], så prøven kan ikke bruges til at screene for sygdommen.<ref name=UK06/> Nye vacciner er under udvikling.<ref name=Lancet11/>
Danske forskere fra [[Statens Serum Institut|Seruminstituttet]] i [[København]] publicerede i december 2013, at de har udviklet en ny vaccine, der lærer immunforsvaret at genkende nogle essentielle proteiner i tuberkulose-bakterien. Vaccinen gør, at bakterien har langt sværere ved at undslippe kroppens naturlige forsvar. Vaccinen er indtil videre kun afprøvet på mus, men den har vist lovende tendenser.<ref>[http://www.pnas.org/content/early/2014/01/03/1314973111.abstract?sid=3653a9e7-b707-47df-8b61-175a19300b69 Tuberculosis vaccine with high predicted population coverage and compatibility with modern diagnostics] (PNAS).</ref><ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-laver-ny-vaccine-mod-tuberkulose Danske forskere laver ny vaccine mod tuberkulose] (Videnskab.dk 14-01-2014).</ref> I 2014 blev forberedt forsøg på mennesker i både Europa og Afrika, hvilke if. SSI er i gang i 2016.<ref>[http://www.ssi.dk/English/News/RD-News/2014/Novel%20vaccine%20Trial%20TB.aspx Prevention of TB infection study underway in South Africa (SSI, 11-03-2014, hentet 24-06-2016)</ref><ref>[http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Vacciner/Tuberkulose%20vaccine.aspx Tuberkulose Vaccine Forskning (SSI, 11-05-2016, hentet 24-06-2017)]</ref>
== Behandling ==
TB behandles med [[antibiotika]], der slår bakterierne ned. Det er svært at behandle TB effektivt på grund af den usædvanlige opbygning og kemiske sammensætning af mykobakteriernes cellevægge. Cellevæggen holder medicinen ude, så meget antibiotika ikke virker.<ref> {{cite journal |author=Brennan PJ, Nikaido H |title=The envelope of mycobacteria|journal=Annu. Rev. Biochem. |volume=64 |pages=29–63 |year=1995 |pmid=7574484|doi=10.1146/annurev.bi.64.070195.000333}} </ref> De to mest anvendte typer antibiotika er [[isoniazid]] og [[rifampicin]], og en behandling kan tage flere måneder.<ref name=CDCcourse/> Latent TB behandles sædvanligvis med et enkelt antibiotikum.<ref name=Latent2011/> Aktiv TB behandles bedst med en kombination af flere antibiotika for at mindske risikoen for at bakterierne udvikler [[antibiotikaresistens]].<ref name=Lancet11/> Personer med latente infektioner modtager også behandling, så de ikke udvikler aktiv TB senere i livet.<ref name=Latent2011> {{cite journal|lastlast1=Menzies|firstfirst1=D|coauthorslast2=Al Jahdali, |first2=H, |last3=Al Otaibi, |first3=B|title=Recent developments in treatment of latent tuberculosis infection.|journal=The Indian journal of medical research|date=marts 2011 Mar|volume=133|pages=257-66|pmid=21441678}} </ref> WHO anbefaler [[DOTS-behandling]]. DOTS står for "directly observed therapy" og betyder, at sundhedspersonalet skal se, at personen tager sin medicin. Målet er at nedbringe antallet af personer, der ikke tager medicinen korrekt.<ref> {{cite book |author=Arch G., III Mainous |title=Management of Antimicrobials in Infectious Diseases: Impact of Antibiotic Resistance |publisher=Humana Pr |location= |year=2010 |pages=69 |isbn=1-60327-238-0 |oclc=|url=http://books.google.ca/books?id=hwVFAPLYznsC&pg=PA69}} </ref> Dog er der ikke mange beviser for, at DOTS er effektiv.<ref> {{cite journal |author=Volmink J, Garner P |title=Directly observed therapy for treating tuberculosis |journal=Cochrane Database Syst Rev |volume= |issue=4 |pages=CD003343 |year=2007|pmid=17943789 |doi=10.1002/14651858.CD003343.pub3 |url=}} </ref> Metoder, der husker folk på, at behandlingen er vigtig, er effektive.<ref> {{cite journal|lastlast1=Liu|firstfirst1=Q|coauthorslast2=Abba, |first2=K; |last3=Alejandria, |first3=MM; |last4=Balanag, |first4=VM; |last5=Berba, |first5=RP; |last6=Lansang, |first6=MA|title=Reminder systems and late patient tracers in the diagnosis and management of tuberculosis.|journal=Cochrane database of systematic reviews (Online)|date=20088. Octoktober 2008 8|issue=4|pages=CD006594|pmid=18843723}} </ref>
=== Nyt udbrud ===
En TB-infektion overgår til TB-sygdom, når bakterierne overvinder immunsystemets forsvarsmekanismer og begynder at formere sig. Ved primær TB (ca. 1-5% af tilfældene) sker overgangen hurtigt efter den første infektion.<ref name=Robbins/> Men i de fleste tilfælde bliver det til en [[Latent tuberkulose|latent infektion]] uden synlige symptomer.<ref name=Robbins/> Den latente infektion bliver til aktiv tuberkulose i 5–10% af tilfældene, og det sker tit mange år efter infektionen.<ref name=Pet2005/>
Risikoen øges, hvis immunforsvaret svækkes, som det fx er tilfældet, hvis man inficeres med HIV. Folk, der både er inficeret med “M. tuberculosis” og HIV, har en 10% højere risiko for en genaktivering pr. år.<ref name=Robbins/> Studier, som anvender dna-fingeraftryk af “M. tuberculosis”-stammer, viser, at folk, der smittes med TB igen, har en større risiko for en opblussen, end man tidligere har ment.<ref> {{cite journal |doi=10.1016/S1473-3099(03)00607-8 |title=Recurrence in tuberculosis: relapse or reinfection? |year=2003 |author=Lambert M |journal=Lancet Infect Dis |volume=3 |page=282 |pmid=12726976 |issue=5|author-separator=, |display-authors=1 |last2=Hasker |first2=Epco |last3=Deun |first3=Armand Van |last4=Roberfroid|first4=Dominique |last5=Boelaert |first5=Marleen |last6=Van Der Stuyft |first6=Patrick |pages=282–7}} </ref> Gentagen smitte kan være ansvarlig for over 50% af de genaktiverede tilfælde i områder med udbredt TB.<ref> {{cite journal|lastauthor=Wang|first=, JY|coauthors=; Lee, LN,; Lai, HC,; Hsu, HL,; Liaw, YS,; Hsueh, PR,; Yang, PC|title=Prediction of the tuberculosis reinfection proportion from the local incidence|journal=The Journal of infectious diseases|date=15. juli 2007|volume=196|issue=2|pages=281–8|pmid=17570116|doi=10.1086/518898}} </ref> Risikoen for at dø af tuberkulose var ca. 4% i 2008. Tallet er faldet fra 8% i 1995.<ref name=Lancet11/>
== Epidemiologi ==
Tuberkulose er den næstmest udbredte dødsårsag blandt infektionssygdommene (kun overgået af HIV/AIDS).<ref name=ID10/> Det samlede antal af tuberkulosetilfælde ("[[Udbredelse (epidemiologi)|udbredelse]]") har været faldende siden 2005. Antallet af nye tuberkulosetilfælde er faldet siden 2002.<ref name=WHO2011/> Især i Kina er der sket store fremskridt. Kinas dødelighed som følge af TB er faldet med ca. 80% mellem 1990 og 2010.<ref name=WHO2011Control/> Tuberkulose er mere udbredt i udviklingslandene. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%.<ref name=Robbins/> Eksperter have håbet, at TB kunne komme helt under kontrol. Men flere faktorer har gjort dette usandsynligt. Det har været svært at udvikle en effektiv vaccine. Det er dyrt og tager tid at diagnosticere sygdommen. Behandlingen tager mange måneder. Flere HIV-patienter udvikler TB. Der opstod modstandsdygtig TB i 1980'erne.<ref name=Lancet11/>
[[Fil:TB incidence.png|thumb|left|Det årlige antal af anmeldte nye TB-tilfælde. Data fra [[Verdenssundhedsorganisationen|WHO]].<ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2008/annex_3/en/index.html|title=WHO report 2008: Global tuberculosis control|accessdate=13. april 2009}} </ref> ]]
I 2007 var det land, man anslog, der havde de fleste tilfælde af TB, [[Swaziland]] med 1.200 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Indien havde det største samlede antal tilfælde med et anslået antal på 2,0 millioner.<ref name=WHO2009-Epidemiology/> I i-landene er tuberkulose mindre udbredt og ses mest i byområderne. I 2010 var antallet af TB-patienter pr. 100.000 indbyggere i forskellige dele af verden: Globalt 178, Afrika 332, Nord- og Sydamerika 36, det østlige Middelhavsområde 173, Europa 63, Sydøstasien 278, og den vestlige Stillehavsregion 139.<ref name=WHO2011Control/> I Canada og Australien er tuberkulose meget mere udbredt blandt [[Oprindelige befolkninger|den oprindelige befolkning]] især i fjerntliggende områder.<ref> {{cite journal|lastlast1=FitzGerald|firstfirst1=JM|coauthorslast2=Wang, |first2=L, |last3=Elwood, |first3=RK|title=Tuberculosis: 13. Control of the disease among aboriginal people in Canada.|journal=CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l'Association medicale canadienne|date=20008. Febfebruar 82000|volume=162|issue=3|pages=351-5|pmid=10693593}} </ref><ref> {{cite book |author=Quah, Stella R.; Carrin, Guy; Buse, Kent; Kristian Heggenhougen |title=Health Systems Policy, Finance, and Organization |publisher=Academic Press |location=Boston |year=2009 |pages=424 |isbn=0-12-375087-3 |oclc= |url=http://books.google.ca/books?id=IEXUrc0tr1wC&pg=PA424}} </ref> I USA har den oprindelige befolkning en fem gange så høj dødelighed af TB.<ref> {{cite book |author= Anne-Emanuelle Birn |title= Textbook of International Health: Global Health in a Dynamic World |year=2009|pages=261 |isbn= 9780199885213 |url=http://books.google.ca/books?id=2XBB4-eYGZIC&pg=PT261 |doi= |accessdate=}} </ref>
Udbredelsen af TB svinger med alderen. I Afrika rammer det mest børn, unge mellem 12 og 18 samt unge mennesker.<ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|title=Global Tuberculosis Control Report, 2006 – Annex 1 Profiles of high-burden countries|format=PDF|accessdate=13. oktober 2006|archiveurl=http://web.archive.org/20060716135331/www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|archivedate=16. juli 2006}} </ref> Men i de lande, såsom USA, hvor der er meget færre tilfælde, er TB mest en sygdom, der rammer de ældre og folk med svækket immunforsvar.<ref name=Robbins/><ref> {{cite web|author=Centers for Disease Control and Prevention|url=http://www.cdc.gov/nchstp/tb/pubs/slidesets/surv/surv2005/default.htm|title=2005 Surveillance Slide Set|date=12. september 2006|accessdate=13. oktober 2006}} </ref>
[[Fil:Mummy at British Museum.jpg|thumb|Egyptisk [[mumie]] på [[British Museum]]. Der er fundet knogleændringer efter TB i rygraden på [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r.]]
Mennesket har lidt af tuberkulose siden [[oldtiden]].<ref name=Lancet11> {{cite journal|lastlast1=Lawn|firstfirst1=SD|coauthorslast2=Zumla, |first2=AI |title=Tuberculosis|journal=Lancet|date=2. juli 2011|volume=378|issue=9785|pages=57–72|pmid=21420161|doi=10.1016/S0140-6736(10)62173-3}} </ref> De første spor af “M. tuberculosis” er spor af sygdommen i resterne af en bison fra for ca. 17.000 år siden.<ref> {{cite journal |author=Rothschild BM |title=Mycobacterium tuberculosis complex DNA from an extinct bison dated 17,000 years before the present |journal=Clin. Infect. Dis. |volume=33 |issue=3 |pages=305–11 |yeardate=august 2001|month=August |pmid=11438894 |doi=10.1086/321886 |url=http://www.journals.uchicago.edu/cgi-bin/resolve?CID001531|author-separator=, |author2=Martin LD |author3=Lev G |display-authors=3 |last4=Bercovier |first4=Helen |last5=Bar‐Gal|first5=Gila Kahila |last6=Greenblatt |first6=Charles |last7=Donoghue |first7=Helen |last8=Spigelman |first8=Mark|last9=Brittain |first9=David}} </ref> Det er dog ikke klart, om tuberkulose opstod i kvæg og så blev overført til mennesket, eller om det er kommet fra en fælles ane.<ref> {{cite journal |author=Pearce-Duvet J |title=The origin of human pathogens: evaluating the role of agriculture and domestic animals in the evolution of human disease|journal=Biol Rev Camb Philos Soc |volume=81 |issue=3 |pages=369–82 |year=2006|pmid = 16672105|doi=10.1017/S1464793106007020}} </ref> Forskere har tidligere troet, at mennesket fik tuberkulose fra dyr, da man begyndte af holde husdyr. Men [[gen]]erne i “M. tuberculosis”-komplekset i mennesker er blevet sammenlignet med dem fra dyr, og det har modbevist teorien. Begge stammer af tuberkulosebakterien har en fælles stamfader, som måske har inficeret mennesker helt tilbage til [[den neolitiske revolution]].<ref> {{cite journal|lastlast1=Comas|firstfirst1=I|coauthorslast2=Gagneux, |first2=S|title=The past and future of tuberculosis research.|journal=PLoS pathogens|date=2009oktober Oct2009|volume=5|issue=10|pages=e1000600|pmid=19855821}} </ref> Skeletdele viser, at forhistoriske mennesker (4000 [[f.v.t.]]) havde TB. Forskere har fundet tuberkuløse skeletændringer i [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r fra 3000–2400 f.v.t.<ref> {{cite journal |author=Zink A, Sola C, Reischl U, Grabner W, Rastogi N, Wolf H, Nerlich A |title=Characterization of Mycobacterium tuberculosis Complex DNAs from Egyptian Mummies by Spoligotyping |journal=J Clin Microbiol |volume=41 |issue=1 |pages=359–67 |year=2003 |pmid=12517873|doi=10.1128/JCM.41.1.359-367.2003 |pmc=149558}} </ref> "Phthisis" er et græsk ord for “tæring,” som er en gammel betegnelse for lungetuberkulose.<ref> {{cite book|title=The Chambers Dictionary.|year=1998|publisher=Allied Chambers India Ltd.|location=New Delhi|isbn=978-81-86062-25-8|pages=352|url=http://books.google.ca/books?id=pz2ORay2HWoC&pg=RA1-PA352}} </ref> Omkring 460 f.v.t. identificerede [[Hippocrates]] phthisis som datidens mest udbredte sygdom. Folk med phthisis fik feber og hostede blod op. Phthisis havde næsten altid dødelig udgang.<ref> Hippocrates.[http://web.archive.org/web/20050211173218/http://classics.mit.edu/Hippocrates/aphorisms.mb.txt Aphorisms.] Accessed 7 October 2006. </ref> Genetiske studier tyder på, at der var TB i [[Nord- og Sydamerika]] fra ca. år 100 e.v.t.<ref> {{cite journal |author=Konomi N, Lebwohl E, Mowbray K, Tattersall I, Zhang D |title=Detection of Mycobacterial DNA in Andean Mummies |journal=J Clin Microbiol |volume=40 |issue=12 |pages=4738–40 |year=2002 |pmid=12454182|doi=10.1128/JCM.40.12.4738-4740.2002 |pmc=154635}} </ref>
Før den [[industrielle revolution]] forbandt man tit i folkeovertroen tuberkulose med [[vampyr]]er. Når et medlem af en familie døde af det, kunne de andre smittede i familien også sygne langsomt hen. Man troede, at den første TB-patient havde suget livet ud af de andre.<ref name=sledzik> {{cite journal |lastlast1=Sledzik |firstfirst1=Paul S. |coauthorslast2=Nicholas Bellantoni |monthfirst2=JuneNicholas |yeardate=juni 1994 |title=Bioarcheological and biocultural evidence for the New England vampire folk belief |journal=American Journal of Physical Anthropology |volume=94 |issue=2 |pages=269–274|doi=10.1002/ajpa.1330940210 |url=http://www.ceev.net/biocultural.pdf |format=PDF|pmid=8085617 |issn=0002-9483}} </ref>
I 1689 etablerede [[Dr. Richard Morton]] den lungetuberkulose, man får af [[tuberkel (anatomi)|tuberkler]] som diagnose.<ref name="WhoNamedIt-Calmette"> {{WhoNamedIt|doctor|2413|Léon Charles Albert Calmette}} </ref><ref name="MedHist1970-Trail"> {{cite journal |author=Trail RR |title=Richard Morton (1637-1698) |journal=Med Hist |volume=14|issue=2 |pages=166–74 |yeardate= april 1970 |month=April |pmid=4914685 |pmc=1034037 }} </ref> Men TB gav mange symptomer, så TB blev ikke identificeret som en enkelt sygdom før i 1820'erne. Det blev ikke kaldt tuberkulose før i 1839 af [[Johann Lukas Schönlein|J. L. Schönlein]].<ref> Zur Pathogenie der Impetigines. Auszug aus einer brieflichen Mitteilung an den Herausgeber. [Müller’s] ''Archiv für Anatomie, Physiologie und wissenschaftliche Medicin''. 1839, page 82. </ref> Fra 1838 til 1845 bragte Dr. John Croghan, der ejede [[Mammoth Cave]], folk med tuberkulose til hulen, i håb om at helbrede sygdommen med den konstante temperatur og den rene huleluft. De døde inden for et år.<ref> [http://edition.cnn.com/2004/TRAVEL/DESTINATIONS/02/26/mammoth.cave.ap/index.html Kentucky: Mammoth Cave long on history.] ''[[CNN]]''. 27. februar 2004. AccessedHentet 8. Octoberoktober 2006. </ref> Hermann Brehmer åbnede det første TB-[[sanatorium]] i 1859 i [[Sokołowsko|Sokołowsko, Polen]].<ref name =sanatoria> {{cite journal |author=McCarthy OR |title=The key to the sanatoria |journal=J R Soc Med |volume=94 |issue=8 |pages=413–7 |yeardate=august 2001 |month=August |pmid=11461990 |pmc=1281640|url=http://www.jrsm.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=11461990}} </ref>
[[Fil:RobertKoch.jpg|upright|thumb|left|Dr. Robert Koch opdagede tuberkulosebakterien.]]
Den bakterie, der giver tuberkulose, “Mycobacterium tuberculosis", blev identificeret og beskrevet den 24. marts 1882 af [[Robert Koch]]. Han modtog [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] i 1905 for opdagelsen.<ref> [[Nobel Foundation]]. [http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1905/ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1905.]Accessed Hentet 7. Octoberoktober 2006. </ref> Koch mente ikke, at kvægtuberkulose og menneskelig tuberkulose var det samme. Det gjorde, at det tog længere tid, før man indså, at inficeret mælk var en smittekilde. Senere blev risikoen for overførsel ad denne vej kraftigt reduceret, da man opfandt [[pasteurisering]]sprocessen. Koch erklærede, at et [[glycerin]]-ekstrakt af tuberkel-bakterierne var en "kur" for tuberkulose i 1890. Han kaldte det "tuberkulin". Selvom "tuberkulin" ikke var effektivt, kunne det anvendes til at undersøge, om en person havde præsymptomatisk tuberkulose.<ref> {{cite journal|author=Waddington K |title=To stamp out "So Terrible a Malady": bovine tuberculosis and tuberculin testing in Britain, 1890–1939 |journal=Med Hist |volume=48 |issue=1 |pages=29–48 |yeardate=januar 2004 |month=January |pmid=14968644 |pmc=546294 }} </ref>
[[Albert Calmette]] og [[Camille Guérin]] var de første, der immuniserede imod tuberkulose i 1906. De bruge en svækket stamme af kvægtuberkulose, og de kaldte vaccinen BCG ([[Bacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette-Guérin]]). På dansk kaldes den calmette-vaccinen. Calmette-vaccinen blev først brugt på mennesker i 1921 i [[Frankrig]],<ref name="Bonah">{{cite journal |author=Bonah C|title=The 'experimental stable' of the BCG vaccine: safety, efficacy, proof, and standards, 1921–1933 |journal=Stud Hist Philos Biol Biomed Sci |volume=36 |issue=4 |pages=696–721 |year=2005 |pmid=16337557|doi=10.1016/j.shpsc.2005.09.003}} </ref> men det var først efter anden verdenskrig, at dens anvendelse blev almindelig udbredt i [[De Forenede Stater|USA]], [[Storbritannien]] og [[Tyskland]].<ref name=Comstock> {{cite journal |author=Comstock G |title=The International Tuberculosis Campaign: a pioneering venture in mass vaccination and research |journal=Clin Infect Dis |volume=19 |issue=3 |pages=528–40 |year=1994|pmid=7811874|doi=10.1093/clinids/19.3.528}} </ref>
I Europa begyndte tuberkulose at blive mere udbredt tidligt i 1600-tallet. TB var på sit højeste i Europa i 1800-tallet, da det var skyld i næsten 25% af alle dødsfald.<ref> {{cite book|last=Bloom|first=editor, Barry R.|title=Tuberculosis : pathogenesis, protection, and control|year=1994|publisher=ASM Press|location=Washington, D.C.|isbn=978-1-55581-072-6}} </ref> Dødeligheden faldt med næsten 90% i 1950'erne.<ref> {{cite book|last=Persson|first=Sheryl|title=Smallpox, Syphilis and Salvation: Medical Breakthroughs That Changed the World|year=2010|publisher=ReadHowYouWant.com|isbn=978-1-4587-6712-7|pages=141|url=http://books.google.ca/books?id=-W7ch1d6JOoC&pg=PA141}} </ref> En forbedring af folkesundheden gjorde indhug i tuberkulosetallene, selv før [[streptomycin]] og andre typer antibiotika blev taget i brug. Men sygdommen var stadig en trussel for folkesundheden. Da [[Medical Research Council (UK)|Medical Research Council]] blev dannet i Storbritannien i 1913 var det først med fokus på tuberkuloseforskning.<ref> {{cite book|last=editor|first=Caroline Hannaway,|title=Biomedicine in the twentieth century: practices, policies, and politics|year=2008|publisher=IOS Press|location=Amsterdam|isbn=978-1-58603-832-8|pages=233|url=http://books.google.ca/books?id=o5HBxyg5APIC&pg=PA233}} </ref>
I 1946 gjorde [[streptomycin]] det muligt effektivt at behandle TB. Før dette lægemiddel blev indført, var den eneste behandling (bortset fra sanatorier) kirurgiske indgreb. Med "[[pneumothorax]]-teknikken" punkteres en inficeret lunge, så den kan hvile, og tuberkuloselæsionerne kan heles.<ref> {{cite book|last=Shields|first=Thomas|title=General thoracic surgery|year=2009|publisher=Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=978-0-7817-7982-1|pages=792|url=http://books.google.ca/books?id=bVEEHmpU-1wC&pg=PA792|edition=7th ed.}} </ref> Multiresistent TB har gjort det acceptabelt igen at anvende kirurgi som behandling mod TB-infektioner. Ved de moderne indgreb fjernes syge brysthulrum (kaverner) i lungerne for at mindste antallet af bakterier og give lægemidlerne i blodårerne bedre adgang til de tilbageværende bakterier. Indgrebet begrænser det totale antal bakterier og øger effektiviteten af systemisk antibiotikabehandling.<ref> {{cite journal |author=Lalloo UG, Naidoo R, Ambaram A |title=Recent advances in the medical and surgical treatment of multi-drug resistant tuberculosis |journal=Curr Opin Pulm Med |volume=12|issue=3 |pages=179–85 |yeardate=maj 2006 |month=May |pmid=16582672 |doi=10.1097/01.mcp.0000219266.27439.52|url=http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=1070-5287&volume=12&issue=3&spage=179}} </ref> Eksperterne havde håbet, de helt kunne udrydde TB (''se også'' [[kopper]]), men de [[modstandsdygtige]] stammer, der er opstået siden 1980'erne gør det mindre sandsynligt. Tuberkulose kom så stærkt tilbage, at WHO i 1993 erklærede det en global sundhedsnødsituation.<ref> {{cite web|title=Frequently asked questions about TB and HIV|url=http://www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|work=World Health Organization|accessdate=15. april 2012|archiveurl=http://web.archive.org/20041225163604/www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|archivedate=25. december 2004}} </ref>
== Samfund og kultur ==
[[WHO|Verdenssunhedsorganisationen]] og [[Bill and Melinda Gates Foundation]] støtter en ny hurtigvirkende test, der kan bruges i lande med en lav eller mellemhøj indtægt.<ref name=Xpert2011> {{cite journal|lastlast1=Lawn|firstfirst1=SD|coauthorslast2=Nicol, |first2=MP|title=Xpert® MTB/RIF assay: development, evaluation and implementation of a new rapid molecular diagnostic for tuberculosis and rifampicin resistance.|journal=Future microbiology|date=2011september Sep2011|volume=6|issue=9|pages=1067-82|pmid=21958145}} </ref><ref> {{cite news|url=http://www.reuters.com/article/idUSTRE6B71RF20101208 |title=WHO says Cepheid rapid test will transform TB care|work= Reuters | date=8. december 2010}} </ref> I 2011 har mange fattige steder stadig kun adgang til dyrkning af opspyt.<ref> {{cite journal|lastlast1=Lienhardt|firstfirst1=C|coauthorslast2=Espinal, |first2=M, |last3=Pai, |first3=M, |last4=Maher, |first4=D, |last5=Raviglione, |first5=MC|title=What research is needed to stop TB? Introducing the TB Research Movement.|journal=PLoS medicine|date=november 2011 Nov|volume=8|issue=11|pages=e1001135|pmid=22140369|doi=10.1371/journal.pmed.1001135|pmc=3226454}} </ref>
I 2010 havde Indien det højeste antal TB-tilfælde på verdensplan. En af årsagerne er, at det private sundhedsvæsen ikke behandler sygdommen godt. Programmer som [[Revised National Tuberculosis Control Program]] er med til at reducere TB-niveauet blandt folk, der er under et offentligt sundhedsvæsen.<ref name="Bhargava"> {{cite journal |author=Anurag Bhargava, Lancelot Pinto, Madhukar Pai |title=Mismanagement of tuberculosis in India: Causes, consequences, and the way forward |journal=Hypothesis|volume=9 |issue=1 |pages=e7 |year=2011 |url=http://www.hypothesisjournal.com/?p=989}} </ref><ref> {{cite journal|last=Amdekar|first=Y|title=Changes in the management of tuberculosis.|journal=Indian journal of pediatrics|date=2009juli Jul2009|volume=76|issue=7|pages=739-42|pmid=19693453}} </ref>
== Forskning ==
Calmette-vaccinen har sine begrænsninger, og der forskes stadig i at udvikle nye TB-vacciner.<ref name=VacRes2011> {{cite journal|lastlast1=Martín Montañés|firstfirst1=C|coauthorslast2=Gicquel, |first2=B|title=New tuberculosis vaccines.|journal=Enfermedades infecciosas y microbiologia clinica|date=marts 2011 Mar|volume=29 Suppl 1|pages=57–62|pmid=21420568|doi=10.1016/S0213-005X(11)70019-2}} </ref> Flere potentielle kandidater er nu i fase I og II [[Klinisk undersøgelse|kliniske forsøg]].<ref name=VacRes2011/> To hovedstrategier forsøger at forbedre de eksisterende vacciners effektivitet. Det ene tilføjer en subenhedsvaccine til calmette-vaccinen. Den anden strategi prøver at skaber nye og bedre levende vacciner.<ref name=VacRes2011/> [[MVA85A]] er et eksempel på en [[subenhedsvaccine]], der er i forsøgsstadiet i Sydafrika. MVA85A er baseret på en genetisk modificeret [[vaccinia]]-virus.<ref name=Ibanga_2006> {{cite journal |author=Ibanga H, Brookes R, Hill P, Owiafe P, Fletcher H, Lienhardt C, Hill A, Adegbola R, McShane H |title=Early clinical trials with a new tuberculosis vaccine, MVA85A, in tuberculosis-endemic countries: issues in study design |journal=Lancet Infect Dis |volume=6 |issue=8|pages=522–8 |year=2006 |doi= 10.1016/S1473-3099(06)70552-7| pmid = 16870530}} </ref> Det håbes, at vaccination kan spille en stor rolle i behandlingen af latent og aktiv TB.<ref> {{cite journal|author=Kaufmann SH|title=Future vaccination strategies against tuberculosis: Thinking outside the box|journal=Immunity|year=2010|volume=33|pages=567–77|pmid = 21029966|doi=10.1016/j.immuni.2010.09.015|issue=4}} </ref>
For at fremme yderligere opdagelser har forskere og politiske beslutningstagere udviklet nye økonomiske modeller for udvikling af vacciner, bl.a. priser, skatteincitamenter og [[advance market commitments|AMC]].<ref> {{cite journal|author=Webber D, Kremer M|url=http://www.who.int/bulletin/archives/79(8)735.pdf |title=Stimulating Industrial R&D for Neglected Infectious Diseases: Economic Perspectives |journal=Bulletin of the World Health Organization|volume=79|issue=8|year=2001|pages=693–801}} </ref><ref> {{cite journal|author=Barder O, Kremer M, Williams H|url=http://www.bepress.com/ev/vol3/iss3/art1 |title=Advance Market Commitments: A Policy to Stimulate Investment in Vaccines for Neglected Diseases|journal=The Economists' Voice|volume=3|year=2006|issue=3|doi=10.2202/1553-3832.1144}} </ref> Flere grupper deltager i forskningen, bl.a. [[Stop TB Partnership]],<ref> {{cite book|last=Economic|firstauthor =Department of Social Affairs|title=Achieving the global public health agenda : dialogues at the Economic and Social Council|year=2009|publisher=United Nations|location=New York|isbn=978-92-1-104596-3|pages=103|url=http://books.google.ca/books?id=VeF9dv74C4MC&pg=PA103|coauthors=Affairs, Social}} </ref> [[South African Tuberculosis Vaccine Initiative]] og [[Aeras Global TB Vaccine Foundation]].<ref> {{cite book|last=Jong|first=[edited by] Jane N. Zuckerman, Elaine C.|title=Travelers' vaccines|year=2010|publisher=People's Medical Pub. House|location=Shelton, CT|isbn=978-1-60795-045-5|pages=319|url=http://books.google.ca/books?id=BKRpWFEy66wC&pg=PA319|edition=2nd ed.}} </ref> Aeras Global TB Vaccine Foundation modtog i 2007 en gave på over 280 million US dollar fra [[Bill and Melinda Gates Foundation]] til at udvikle og få godkendt en forbedret vaccine mod tuberkulose, der kan bruges i hårdt belastede lande.<ref> {{Cite web|last=Bill and Melinda Gates Foundation Announcement|title=Gates Foundation Commits $82.9 Million to Develop New Tuberculosis Vaccines|date=2004-02-12| url=http://www.globalhealth.org/news/article/4134}} </ref><ref> {{Cite web|last=Nightingale|first=Katherine|title=Gates foundation gives US$280 million to fight TB|date=2007-09-19|url=http://www.scidev.net/en/news/gates-foundation-gives-us280-million-to-fight-tb.html}} </ref>
== Hos andre dyr ==
Mykobakterier rammer mange forskellige dyr også fugle,<ref> {{cite journal|lastlast1=Shivaprasad|firstfirst1=HL|coauthorslast2=Palmieri, |first2=C|title=Pathology of mycobacteriosis in birds.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=januar 2012 Jan|volume=15|issue=1|pages=41-55, v-vi|pmid=22244112}} </ref> gnavere,<ref> {{cite journal|lastlast1=Reavill|firstfirst1=DR|coauthorslast2=Schmidt, |first2=RE|title=Mycobacterial lesions in fish, amphibians, reptiles, rodents, lagomorphs, and ferrets with reference to animal models.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=januar 2012 Jan|volume=15|issue=1|pages=25-40, v|pmid=22244111}} </ref> og krybdyr.<ref> {{cite journal|last=Mitchell|first=MA|title=Mycobacterial infections in reptiles.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=2012januar Jan2012|volume=15|issue=1|pages=101-11, vii|pmid=22244116}} </ref> Underarten “Mycobacterium tuberculosis” ses sjældent hos vilde dyr.<ref> {{cite book|last=Wobeser|first=Gary A.|title=Essentials of disease in wild animals|year=2006|publisher=Blackwell Publ.|location=Ames, Iowa [u.a.]|isbn=978-0-8138-0589-4|pages=170|url=http://books.google.ca/books?id=JgyS6fxVasYC&pg=PA170|edition=1st ed.}} </ref> Der har været bestræbelser i gang for at udrydde kvægtuberkulose, der skyldes “[[Mycobacterium bovis]]”, hos kvæg- og hjortebestande i [[New Zealand]], og de har været ret vellykkede.<ref> {{cite journal|lastlast1=Ryan|firstfirst1=TJ|coauthorslast2=Livingstone, |first2=PG, |last3=Ramsey, |first3=DS, |last4=de Lisle, |first4=GW, |last5=Nugent, |first5=G, |last6=Collins, |first6=DM, |last7=Buddle, |first7=BM|title=Advances in understanding disease epidemiology and implications for control and eradication of tuberculosis in livestock: the experience from New Zealand.|journal=Veterinary microbiology|date=200625. Febfebruar 252006|volume=112|issue=2-4|pages=211-9|pmid=16330161}} </ref> Bestræbelser i Storbritannien har ikke haft samme held.<ref> {{cite journal|lastlast1=White|firstfirst1=PC|coauthorslast2=Böhm, |first2=M, |last3=Marion, |first3=G, |last4=Hutchings, |first4=MR|title=Control of bovine tuberculosis in British livestock: there is no 'silver bullet'.|journal=Trends in microbiology|date=september 2008 Sep|volume=16|issue=9|pages=420-7|pmid=18706814}} </ref><ref> {{cite journal|lastlast1=Ward|firstfirst1=AI|coauthorslast2=Judge, |first2=J, |last3=Delahay, |first3=RJ|title=Farm husbandry and badger behaviour: opportunities to manage badger to cattle transmission of Mycobacterium bovis?|journal=Preventive veterinary medicine|date=20101. Janjanuar 12010|volume=93|issue=1|pages=2-10|pmid=19846226}} </ref>
'''Tuberkulose''', også kaldet '''TB''' (fork. for ''tubercle bacillus''), er den mest almindelige dødelige [[infektion]]ssygdom i [[verden]] i dag. Den forårsages af en [[bakterie|mykobakterie]], normalt ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose. Smitten sker ved dråbeinfektion, i det bakterierne indåndes i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en anden person med '''lungetuberkulose'''. Ved hoste, tale og nysen spredes de små dråber i luften. Tuberkulose angriber som oftest lungerne. Infektionen kan dog ramme [[centralnervesystem]]et ved at sprede sig med [[blod]]et.
|
