Steffen Pierini Lüders (født 21. marts 1963) er en dansk erhvervsmand og elite-triatlet. I 2016 tiltrådte han som Head of Communication and Stakeholder Relations i Novo Nordisk Fonden og datterselskabet Novo Holdings A/S.[1]

Han besidder en række bestyrelsesposter og har bl.a. været med til at udvikles CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen.[2]

Lüders er desuden triatlet på eliteniveau og har tidligere været en del af det danske landshold , ligesom han i 2015 blev dobbelt verdensmester ved ITU World Championship i Chicago i sin aldersklasse.[3]

Baggrund og karriere

redigér

Steffen Lüders blev født 21. marts 1963 i Frederikshavn.[4]

Han har læst biologi ved Københavns Universitet fra 1985-89, men færdiggjorde ikke studierne.[5]

Efter to år som marketingdirektør hos Instituttet for Fremtidsforskning indledte Lüders sin næsten 25 år lange karriere i kommunikationsvirksomheden Mannov i 1993. To år senere var han medejer og administrerende direktør i en alder af 31 år.

Bestyrelsesarbejde

redigér

Lüders har bl.a. påtaget sig tillidserhverv, som medlem af bestyrelsen for Dansk Erhverv og formand for udvalg i brancheforeningen, ligesom han har været formand for PR-netværket GCI Europa og for PR bureauer i GCI-kæden i Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig og Sydafrika. For netværket udviklede han et globalt akademi for krise- og issue-management. Herudover er han en del af CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen[6].

Aktive bestyrelsesposter:[7][8][2]

  • Det International Handelskammer - International Chamber of Commerce Denmark (ICC) - (2009-nu)
  • Olsens Mindefond – (2012 – nu)
  • Vilhelm & Charlotte Holstebroes Legat (Formand for bestyrelsen) – (1998 – nu)
  • Mannov Group (Forman for bestyrelsen) – (1995-nu)
  • Finn Nørgaard Foreningen (næstformand i bestyrelsen) – (2015 – nu)
  • Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark (næstformand i bestyrelsen) – (2013 - nu)

Triatlon

redigér

Lüders har været på landsholdet i flere år og vandt bl.a. Hungary International Ironman i 1990. I de senere år har han vundet mesterskaber, bl.a. som Europamester i henholdsvis langdistance og sprint, ligesom han blev verdensmester i 2015 ved ITU World Championship Chicago i både sprint distance og OL distance for sin aldersgruppe[6][9].

Privatliv

redigér

Privat har Lüders 3 børn og er gift med jurist Elisabeth Pierini Lüders.[6]

  1. ^ "Novo Nordisk Fonden ansætter erfaren bureauleder som ny kommunikationschef | Novo Nordisk Fonden". Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 12. november 2017.
  2. ^ a b Bestyrelsesarbejde i Mindre og Mellemstore Virksomheder 2018 | CBS - Copenhagen Business School
  3. ^ Triathlon.org
  4. ^ Steffen Lüders - Altinget - Alt om politik
  5. ^ https://dk.linkedin.com/in/steffenluders/da (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ a b c Triatlonmand og kriseknuser
  7. ^ "ICC Danmark | The world business organization". Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 12. november 2017.
  8. ^ Finn Nørgaard Foreningen
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 12. november 2017.