Syldsten
Syldsten er betegnelse for et bygningsfundament af kampesten eller anden form for natursten uden bindemiddel, hvorpå bindingsværksbygningers fodrem blev lagt og stolper sat[1]. Syldsten skulle forhindre bindingsværkstræet i at rådne.
Syldsten kendes bl.a. fra ældre bygningsanlæg, bl.a. fra bindingsværkbyggeri samt fra middelalderens borganlæg, hvorfra der findes rester på de mange voldsteder, der findes spredt ud over landet.
Betegnelsen syldsten anvendes også som betegnelse for natursten i nutidigt byggeri, bl.a. anvendt som hel eller delvis beklædning af vægge.[kilde mangler]
Ordet syldsten er afledt af det oldnordisk ord syld, der betyder fundament, og som udover et stenfundament også omfatter fundamenter, som udelukkende består af trærammer.
Litteratur
redigér- Grith Lerche: Bøndergårde i Danmark 1789-90. Byggeskik på Landboreformernes tid (Landbohistorisk Selskab 1987), s.220
Eksterne henvisninger
redigérNoter
redigér- ^ jvf. ODS: Syld-sten, en. (ogs. Sylde-. vAph.(1759). Rask.FynskeBS.61. PGThorsen. De da.Runemindesmærker.I.(1864).227. Aarb KbhAmt.1930.13. UfF. jf. Feilb. Rietz.706. – ogs. Suld-. AarbFrborg.1918.18. jf. Rietz. 706). (ænyd. syldesteen). Sten, der anvendes som underlag i en bygning; dels (især foræld.) i bindingsværksbygning (ell. stavbygning): sten, hvorpaa stolperne sættes, ell. som stikkes ind under syldstykket ell. syldtræet for at støtte dette; dels (oftest i flt.; nu især dial.) om (kampe)sten, der danner et bygningsværks fundament. Moth.S996. Leth. (1800). Rotterne kom frem af dybe Huller under de graa Syldsten, henne hvor Svinehuset stødte op mod den hvidtede Hovedbygning. Aakj.VB.1. Sylden . . blev lagt med Enderne paa Stolpestenene, og derpaa blev der stukket mindre Sten, Suldstene, ind under den. AarbFrborg.1918.18. HZangenberg.Da.Bøndergaarde.(1925).71. MDL. Thorsen.180. Feilb. UfF. billedl.: *Kirkens Vel er ej af denne Verden, | Og Ti'nde-Negen ej dens Syldesten. Grundtv.PS.II.525. de gamle i Aftægtsstuerne, De, hos hvem Kristendommens Basis og Syldsten dannedes af Balles Lærebog. Aakj.DK.46."