Teddy Petersen

dansk kapelmester og violinist (1892-1991)

Teddy Petersen (fuldstændige navn Theodor Marius Christian Petersen, senere ændret efternavnet til Sørensen[1]), (født 21 november 1892 i København, død 15 april 1991) var en dansk kapelmester og musiker (violinist).

Teddy Petersen
Født21. november 1892 Rediger på Wikidata
Død15. april 1991 (98 år) Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDirigent, musiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Teddy Petersen (længst til venstre, med violin) med sit orkester, cirka 1941.
Teddy Petersens grav på Holmens Kirkegård i København.

Liv og karriere

redigér

Petersen, som blev næsten hundrede år, blev allerede i 1941 af sin kollega Otto Lington (i dennes bog Jazz skal der til) beskrevet som "en fast institution i dansk musikliv". Ifølge Lington begyndte Petersen sin karriere som professionel musiker allerede, da han i en alder af tretten år blev "piberdreng" ved Den Kongelige Livgarde.[2] Efter tre år som sådan rejste han i 1910 til USA, hvor han spillede i forskellige biograforkestre i New York, blandt andet på Strand TheatreBroadway. Han vendte tilbage til Danmark 1918 og studerede ved konservatoriet i København. Samtidig blev han koncertmester i Carl Johan Meinungs orkester på den fashionable restaurant Wivex i Tivoli i København.

I begyndelsen af 1920'erne dannede Petersen sit eget orkester, som fik engagementer i blandt andet Århus og Aalborg. 1927 vendte han tilbage til København, hvor han fik arbejde ved "Marmorhaven" på Palace Hotel, en plads han beholdt i tre år. 1931 vendte han så tilbage til Wivex for et engagement, som varede helt til 1946 (hvor restauranten ødelagdes af en brand) og definitivt gjorde ham til et kendt navn. Han medvirkede også flittigt i radio og på grammofonplader (omkring tusinde indspilninger) samt turnerede, blandt andet i Sverige.

1948 blev Petersen leder af Danmarks Radios underholdningsorkester.[3]

Petersen ligger begravet på Holmens KirkegårdØsterbro.

Filmografi (musiker, dirigent) i udvalg

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Politiets Registerblade, Københavns Stadsarkiv, set på Politiets registerblade den 23. april 2015
  2. ^ Politiets registerblade, Københavns Stadsarkiv, set på Politiets registerblade den 23. april 2015
  3. ^ ""75 øjebliksbilleder af dansk musikliv" af Jens Bruno Hansen". Arkiveret fra originalen 24. august 2005. Hentet 22. maj 2011.

Eksterne henvisninger

redigér