Thatcherismen er en fællesbetegnelse for den politik, som blev ført af Margaret Thatcher under hendes tid som Storbritanniens premierminister i årene 1979-1990.

Hovedpunkterne i thatcherismen er:

  • Markedsøkonomi
  • Privatisering af statslige foretagender
  • Kraftig sænkning af skattesatser, delvis finansieret ved fjernelse af særordninger og fradrag
  • Individualisme og selvhjulpenhed frem for omfordeling
  • Skepsis over for EU

Thatcherismen har betydet et øget fokus på borgeren som skatteyder og på effektivisering gennem management-tænkning. Margaret Thatcher var desuden imod fagforeningernes magt, som hun mente bar en stor del af skylden for landets økonomiske problemer i 1970'erne. Ikke mindst utilfredshed med omfattende strejker i vinteren 1978-79 (siden kendt som "utilfredshedens vinter" (the winter of discontent)) førte til Thatchers valg til premierminister i 1979 under sloganet "Labour isn't working". Thatcherismens ideologiske udgangspunkt var Friedrich von Hayek og Milton Friedman. Thatcherismen kan ses som led i en international tendens til politisk højredrejning i 1980'erne efter en periode med venstredominans i 1970'erne. Den vigtigste eksponent herfor var formentlig Ronald Reagan i USA, men tendensen omfattede også f.eks. Helmut Kohl i Tyskland, Ruud Lubbers i Holland og Poul Schlüter i Danmark.

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.