Thomas Herschmiller

Thomas Alan "Tom" Herschmiller (født 6. april 1978 i Comox) er en canadisk tidligere roer.

Thomas Herschmiller
Født 6. april 1978 (46 år) Rediger på Wikidata
Comox, Britisk Columbia, Canada Rediger på Wikidata
Højde 198 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Princeton Universitet,
University of Sydney Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 2004 - mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2000 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ved OL 2000 i Sydney deltog Herschmiller med den canadiske besætning i otteren. Canadierne blev nummer tre i det indledende heat og nummer tre i opsamlingsheatet. De kom dermed i B-finalen, som de vandt, hvorfor de blev nummer syv i den samlede konkurrence.[1]

Herschmiller skiftede derpå til firer uden styrmand, og her vandt han VM-guld i 2003 i Milano.[2]

Ved OL 2004 i Athen stillede han op i firer uden styrmand (sammen med Cameron Baerg, Jake Wetzel og Barney Williams). Den canadiske båd vandt sit indledende heat og sin semifinale og var derfor i A-finalen. Canadiernes tid i semifinalen var blot et kvart sekund dårligere end briternes, og finalen blev også et tæt løb mellem disse to både, som briterne vandt med blot 0,08 sekund, hvilket betød, at canadierne vandt sølv.[3]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 22. februar 2021
  2. ^ "Worldrowing.com: Thomas Herschmiller". Arkiveret fra originalen 12. januar 2021. Hentet 2019-09-18.
  3. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 15. februar 2021

Eksterne henvisninger redigér