Tidssignal

Et tidssignal er et synlig, hørbar, mekanisk eller elektronisk signal anvendt som en reference til at bestemme tidendøgnet.

Disse automatiske signalure blev synkroniseret via telegrafi i 1905 før den store anvendelse af radiobølger.

Hørbar og synlige tidssignalerRediger

En slags af offentlige tidssignaler er selvfølgelig et slående ur. Disse ure var kun så gode som klokværket som aktiverende dem; de er blevet forbedret betydeligt siden de første ure fra det 14. århundrede. For mange borgere er det eneste offentlige ur som de behøver rådhusuret.

Når mere præcise offentlig tidssignaler blev nødvendige indenfor navigation, blev et antal af traditionelle hørbare eller synlige tidssignaler etableret med formålet at tillade navigatører at tjekke deres marinekronometre. Disse offentlige tidssignaler blev tidligere etableret i mange havnebyer.

Som et eksempel på et sådan signal, i Vancouver, British Columbia, lyder der stadig et skud fra en "kl. 21 pistol". Denne pistol blev bragt til Stanley Park af den canadiske fiskeriafdeling i 1894 for at advare fiskerne, at fiskeriet lukkede søndag kl. 18. Kl. 21 affyringen blev senere etableret som et tidssignal for offentligheden. Steder hvor en kanon anvendes som et tidssignal, laver de lokale ofte grin med at de kan genkende turister, fordi de hopper pga. overraskelsen, hvorimod de lokale tjekker deres armbåndsure.

 
Faldende kugle ved Greenwich Observatory, London, er vist foroven til højre i billedet.

Den første faldende kugle blev rejst ved Portsmouth, England i 1829 af dens opfinder Robert Wauchope. [1] En blev installeret i 1833 på taget af Royal Observatory i Greenwich, London, og kuglen faldt ned kl. 13 hver dag siden dengang. [2] Den første amerikanske faldende kugle blev taget i brug i 1845. [1] Fordi lyshastigheden er meget hurtigere end lydhastigheden, muliggør synlige signaler større præcision end via lyd; men lydsignaler fungerer selvom sigtbarheden er ringe. I 1861 og 1862, havde den britiske Post Office Directory et tidspistol landkort som viste hvor mange sekunder det tog tidspistolsignalet, at nå forskellige lokaliteter i Edinburgh. Times Square Ball drop/slåning ceremonien ved nytårsaften i Times Square, New York City, er en rest fra den visuelle indikation af klokken.

I mange støjende fabrikker fungerer en fløjte som et offentligt tidssignal før radio gjorde dem forældede.

Elektriske tidssignalerRediger

Sandford Fleming foreslog et enkelt 24-timers ur for hele verden. Ved et møde hos Royal Canadian Institute d. 8. februar 1879 knyttede han uret til anti-meridianen til Greenwich (nu 180°). Han foreslog at standard tidszoner kunne anvendes lokalt, men at de var subordinat til hans enkelte verdenstid.

Standardtiden kom til verden i USA d. 18. november 1883. Tidligere, d. 11. oktober 1883, godkendte General Time Convention, foreløberen for American Railway Association, en plan som opdelte USA i adskillige tidszoner. På denne novemberdag telegraferede United States Naval Observatory et signal som koordinerede middag ved Eastern standard time med kl. 11 central, kl. 10 mountain – og kl. 9 Pacific standard time.

Radiotidssignal kilderRediger

 
Et moderne langbølge radiour som får sin tid fra tidssignalsenderens atomur.

Dedikerede tidssignal radioudsendelserRediger

Telegrafisk distribution af tidssignaler blev forældede af brugen af AM, FM, kortbølgeradio, Internettets Network Time Protocol servere såvel som atomurene i GPS satellitterne. Siden 1905 er tidssignaler blev udsendt via radiobølger. [3]

Tidssignal radiostationer der anvendes på langbølge radiobåndet har yderst forudsigelige radioudbredelse karakteristikker, hvilket giver lav usikkerhed i de modtagne tidssignaler. Stationerne som anvendes på kortbølgebåndet kan dække større arealer med laveffekt radiosendere, men den variable afstand signalerne løber øger tidssignalets usikkerhed i størrelsesordenen millisekunder. [4]

De følgende radiostationer udsender klokken både oplæst og maskinlæsbar tidskode form, som kan anvendes som en reference for radiostyrede ure. [4] Den oplæste del af klokken fra stationsudsendelserne fra WWV og WWVH, kan også høres via telefon. Klokken annonceringen er normalt forsinket mindre end 30 ms, når fastnettelefoni anvendes indefra det kontinentale USA, og tidsforsinkelsesvariationerne er normalt mindre end < 1 ms. Når mobiltelefoni anvendes, er forsinkelsen normalt mere end 100 ms grundet tekniske mobiltelefoniforhold. Når telefoniforbindelsen går via satellit, er klokken forsinket mellem 250 til 500 ms.

For at høre disse udsendelser, ring (303) 499-7111 for WWV (Colorado) – og (808) 335-4363 for WWVH (Hawaii). Opringninger afbrydes efter 2 minutter. Disse er ikke gratisnumre; opringere udenfor det lokale område bliver trukket et beløb svarende til langdistancekald.

 
En lavpris langbølge radiours modtager, antenne til venstre, modtager til højre.

Loran-C tidssignaler kan også anvendes til radiours synkronisering.

Liste over radiostationer som udsender tidssignaler
Kaldenavn Frekvens [kHz] Effekt [kW] Lokalitet Antennetype Information
JJY 40 50   Japan Mount Otakadoya Kapacitans hat, højde 250 m Lokaliseret nær Fukushima og fra Mount Hagane (lokaliseret på Kyushu øen)
RTZ 50   Russisk Irkutsk
JJY 60 50   Japan Mount Hagane Kapacitans hat, højde 200 m Lokaliseret på Kyushu øen
MSF60 60 15   Anthorn Afstand op til 1500 km. Før 1. april 2007, blev tidssignalet udsendt fra Rugby, Warwickshire
WWVB 60 70   USA Fort Collins, Colorado To kapacitans hatte, højde 122 m Kan modtages i det meste af USAs hovedland.
RBU 66,66 10   Russisk Moskva 55° 44' N, 38° 12' E[5]
BPC 68,5   Kina Xi'an
HBG 75 20   Prangins Indtil 31. december 2011. Anvender et format kompatibelt med DCF77
DCF77 77,5 30   Tyskland Mainflingen vertikal rundstrålende antenner med top-loadet kapacitet, højde 150 m[6] Lokaliseret nær Frankfurt med en rækkevidde på op til 2000 km[7]
TDF 162 2000   Frankrig Allouis To stålgittermaster med barduner, højde 350 m Lokaliseret 150 km syd for Paris. Anvender en DCF77 lignende kodning, men forudsætter en mere kompleks modtager
BPM 2500   Kina Xi'an
WWV 2500 2.5   USA Fort Collins, Colorado BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
WWVH 2500 2,5   USA Kekaha, Hawaii BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
CHU 3330 3   Canada Ottawa, Ontario 300 baud Bell 103 tidskode
RWM 4996 5–8   Russisk Moskva Frekvens 9996 og 14996 kHz, SSB
BPM 5000   Kina Xi'an
BSF 5000   Chung-Li
HLA 5000   Taejon
LOL1 5000   Buenos Aires
WWV 5000 2,5   USA Fort Collins, Colorado BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
WWVH 5000 10   USA Kekaha, Hawaii BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
YVTO 5000 1   Caracas
CHU 7850 10   Canada Ottawa, Ontario 300 baud Bell 103 underbærebølge
BPM 10000   Kina Xi'an
LOL1 10000   Buenos Aires
WWV 10000 10   USA Fort Collins, Colorado BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
WWVH 10000 10   USA Kekaha, Hawaii BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
ATA National Physical Laboratory 11000   New Delhi
CHU 14670 3   Canada Ottawa, Ontario 300 baud Bell 103 tidskode
BSF 15000   Chung-Li
BPM 15000   China Xi'an
WWV 15000 10   USA Fort Collins, Colorado BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge
WWVH 15000 10   USA Kekaha, Hawaii tidskode på en 100 Hz underbærebølge
WWV 20000 2,5   USA Fort Collins, Colorado BCD tidskode på en 100 Hz underbærebølge

Se ogsåRediger

Kilder/referencerRediger

  1. ^ a b Aubin, David The Heavens on Earth: Observatories and Astronomy in Nineteenth-Century Science and Culture p.164. Duke University Press, 2010
  2. ^ Greenwich Time Ball
  3. ^ R. W. Burns, Communications: an international history of the formative years, IET, 2004 ISBN 0863413277 page 121
  4. ^ a b Dennis D. McCarthy, P. Kenneth Seidelmann Time: From Earth Rotation to Atomic Physics,Wiley-VCH, 2009 ISBN 3-527-40780-4, page 256
  5. ^ "Low-frequency radio time signals".  retrieved 090917 cl.cam.ac.uk
  6. ^ Yvonne Zimber (9. maj 2007). "DCF77 transmitting facilities". Hentet 2. maj 2010. 
  7. ^ "Synchronizing time with DCF77 and MSF60".  090917 compuphase.com
  • Downing, Michael, Spring Forward: The Annual Madness of Daylight Saving Time (Shoemaker and Hoard, 2005) ISBN 1-59376-053-1

Eksterne henvisningerRediger