Åbn hovedmenuen

Koordinater: 55°10′N 61°24′Ø / 55.167°N 61.400°Ø / 55.167; 61.400 Tjeljabinsk (russisk: Челя́бинск, tr. Tjeljábinsk) er en by i Tjeljabinsk oblast, Urals føderale distrikt i Den Russiske Føderation, beliggende lige øst for Uralbjergene, ved bredden af floden Miass. Byen er det administrative center i oblasten, og har 1.202.371 (2018)[2]Rediger på Wikidata indbyggere, hvilket gør Tjeljabinsk til den Russiske føderations syvende største by.

Tjeljabinsk
ЧелябинскRediger på Wikidata
Tjeljabinsks byvåben Tjeljabinsks byflag
CoA of Chelyabinsk (2000).svg Flag of Chelyabinsk.svg
Кировка.jpg
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2015)[1]
Jevgenij Teftelev
(Forenede Rusland)
Føderalt distrikt Ural
Økonomisk region Ural
Oblast Tjeljabinsk
Grundlagt 1736Rediger på Wikidata
Bystatus: 1781
Postnr. 454000–454999Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.202.371 (2018)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal 501 km²
 - Befolkningstæthed 2.400 pr. km²
Storbyområde 1.564.000
Iflg. skøn 2014
Andet
Tidszone UTC+05:00 (MSK+2)
Højde m.o.h. 220 mRediger på Wikidata
Hjemmeside www.cheladmin.ru
Oversigtskort
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland
Tjeljabinsk ligger i Tjeljabinsk oblast
Tjeljabinsk
Tjeljabinsk

Byen er kendt som et af Ruslands industrielle centre, især med fokus på produktion af metalvarer.

Indholdsfortegnelse

GeografiRediger

Tjeljabinsk ligger øst for Uralbjergene, 199 km syd for Jekaterinburg 200-250 moh.

Byen er gennemskæres af floden Miass, der betragtes som grænsen mellem Ural og Sibirien. Dette afspejles i geologien, med Urals lave granitbjerge vest for byen og de lavere sedimentbjerge på den Vestsibiriske slette øst for byen.

"Leningrad broen" forbinder Miassflodens to bedder, og kaldes "Ural-broen til Sibirien". Tjeljabinsk er kendt som "Porten til Sibirien".[3]

KlimaRediger

Tjeljabinsk har tempereret fastlandsklima, den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på - 14,1 °C, varmeste måned juli med gennemsnitligt + 19,3 °C. Årsgennemsnittet er + 3,2 °C. Det gennemsnitlige ned er 430 mm pr. år.

Vinteren er lang, kold og snedækket. Permanent snedække på 15-18 cm dannes i november og ligger i 145-150 dage. Snestorme forekommer i 30-35 dage.

HistorieRediger

Fortet Tjeljaba, der har givet byen sit navn, blev grundlagt på stedet i 1736. I 1781 var byen og fortet vokset sammen. Omkring år 1900 tjente byen som udgangspunkt for konstruktionen af den Transsibiriske jernbane. I 1913 blev indbyggertallet opgjort til 45.000.

Byen voksede kraftigt under den store industrialisering i 1930'erne. En række store fabrikker blev bygget i denne periode. Under 2. verdenskrig besluttede Stalin at flytte en stor del af den russiske industri til områder øst for Uralbjergene. Hermed kom nye store fabrikker og tusindvis af arbejdere til byen. Der blev opført flere enorme anlæg til produktion af T-34-kampvogne og Katjusja-raketbatterier (stalinorgler), og byen blev kendt under navnet tankograd (sammensat af tank og den russiske endelse for by: -grad, dvs. kampvognsbyen). Hermed voksede byen fra en lille provinsby til en stor industriby og centrum for sværindustri.

Hele oblasten var lukket for udlændinge indtil 1992.

Tjeljabinsk er en by der har mange seværdigheder og kendte navne.[4]

BefolkningsudviklingRediger

År Indbyggere
1897 19.998
1939 273.116
1959 689.049
1970 875.210
1979 1.029.522
1989 1.141.777
2002 1.077.174
2010 1.130.132

Note: Data fra folketællinger

 
Vinter i Tjeljabinsk

ErhvervRediger

Nær Tjeljabinsk findes brunkul og marmor, der anvendes i industrien, som fremstiller metal, stål, stålrør (Tjeljabinsk Rør-valse Værk), traktorer, elektroteknik, ure (Molnija). Dele af industrien er fra sovjettiden integreret i militæret.

Uddannelse og kulturRediger

Der findes to universiteter: Syd Urals Universitet og Tjeljabinsk Statsuniversitet, et Medicinsk Akademi samt et Pædagogisk Universitet. Byen huser en opera og teatre.

Kysjtym-ulykkenRediger

  Uddybende artikel: Kysjtym-ulykken

I 1957 skete en alvorlig atomulykkeMajak-anlægget til oparbejdning af atombrændsel, ca. 150 km nordvest for byen. Man estimerer at udslippet var på ca. 2 millioner Curie (2 MCi).[5] Ulykken medførte op mod 200 dødsfald og sygdom i Tjeljabinsk oblast, men byen gik fri. 10.000 mennesker blev evakueret og op imod en halv million mennesker i området er blevet udsat for stråling over de tilladte grænseværdier – i nogle tilfælde op til 20 gange mere end hos ofrene for Tjernobylulykken.[6]

Anlægget blev opført i stor hast og fuldstændig hemmeligt i 1945-48 som del af Sovjetunionens atomvåbenprogram. Anlægget skulle oprindeligt bruges til at producere plutonium til våbenbrug, og fem kernereaktorer blev opført til dette formål. Senere blev anlægget bygget om til at oparbejde plutonium fra nedlagte atomvåben som brændsel.

Arbejdsmiljøet var fra starten elendigt hvilket gav anledning til megen sygdom blandt de ansatte, og der var flere mindre ulykker.[7]

I de første år blev der udledt en del radioaktivt forurenet vand til en række mindre søer i nærheden af anlægget og ud i floden Techa, som løber ud i floden Ob.

Majak var målet for Gary Powers spionflyvning i maj 1960.[6]

Først i 1992 blev ulykken officielt indrømmet. Også i 1967 og 1968 forekom alvorlige ulykker på Majak.

MeteoritnedfaldRediger

Den 15. februar 2013 eksploderede en meteor på anslået over 10.000 ton i en højde af 15-20 km over byen og forårsagede op mod 1200 personskader og mange skader på byens bygninger.

VenskabsbyerRediger

Personer med tilknytning til TjeljabinskRediger

ReferencerRediger

  1. ^ chelyabinsk.74.ru: Депутаты потеряли голову, hentet 9. februar 2017 (russisk)
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru. Hentet 23. januar 2019.
  3. ^ (på russisk). Портал Челябинская область. 
  4. ^ Seværdigheder i byen Tjeljabinsk
  5. ^ See en:List of military nuclear accidents and http://www.american.edu/projects/mandala/TED/ural.htm
  6. ^ a b CHELYABINSK "The Most Contaminated Spot on the Planet" – a documentary film by Slawomir Grunberg – Log In Productions – distributed by LogTV LTD
  7. ^ Larin, Vladislav (september–oktober 1999). "Mayak's walking wounded". "Bulletin of the Atomic Scientists". 55 (5): 20–27. doi:10.2968/055005008. Hentet 2009-08-05. 

Eksterne henvisningerRediger