Tjeljabinsk (russisk: Челя́бинск, tr. Tjeljábinsk) er en by i Tjeljabinsk oblast, Urals føderale distrikt i Den Russiske Føderation, beliggende lige øst for Uralbjergene, ved bredden af floden Miass. Byen er det administrative center i oblasten, og har 1.182.517 (2023) indbyggere, hvilket gør Tjeljabinsk til den Russiske føderations syvende største by.

Tjeljabinsk
Челябинск Rediger på Wikidata
Tjeljabinsks byvåben Tjeljabinsks byflag
Overblik
LandRusland Rusland
Borgmester
(fra 2015), Kotova, Natalia Petrovna[1][2]
Jevgenij Teftelev
Føderalt distriktUral
Økonomisk regionUral
OblastTjeljabinsk
Grundlagt1736 Rediger på Wikidata
Bystatus: 1781
Postnr.454000–454999 Rediger på Wikidata
Telefonkode351 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)74, 174, 774 Rediger på Wikidata
UN/LOCODERUCEK Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.182.517 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal501 km²
 - Befolknings­tæthed2.361 pr. km²
Storbyområde1.564.000
Iflg. skøn 2014
Andet
TidszoneUTC+5 (MSK+2)
Højde m.o.h.220 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.cheladmin.ru
Oversigtskort
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland
Tjeljabinsk ligger i Tjeljabinsk oblast
Tjeljabinsk
Tjeljabinsk
Tjeljabinsks beliggenhed i Tjeljabinsk oblast 55°10′N 61°24′Ø / 55.167°N 61.400°Ø / 55.167; 61.400

Byen er kendt som et af Ruslands industrielle centre, især med fokus på produktion af metalvarer.

Geografi

redigér

Tjeljabinsk ligger øst for Uralbjergene, 199 km syd for Jekaterinburg 200-250 moh.

Byen gennemskæres af floden Miass, der betragtes som grænsen mellem Ural og Sibirien. Dette afspejles i geologien, med Urals lave granitbjerge vest for byen og de lavere sedimentbjerge på den Vestsibiriske slette øst for byen.

"Leningrad broen" forbinder Miassflodens to bedder, og kaldes "Ural-broen til Sibirien". Tjeljabinsk er kendt som "Porten til Sibirien".[3]

Tjeljabinsk har tempereret fastlandsklima, den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på - 14,1 °C, varmeste måned er juli med gennemsnitligt + 19,3 °C. Årsgennemsnittet er + 3,2 °C. Den gennemsnitlige nedbør er 430 mm pr. år.

Vinteren er lang, kold og snedækket. Permanent snedække på 15-18 cm dannes i november og ligger i 145-150 dage. Snestorme forekommer i 30-35 dage.

Historie

redigér

Fortet Tjeljaba, der har givet byen sit navn, blev grundlagt på stedet i 1736. I 1781 var byen og fortet vokset sammen. Omkring år 1900 tjente byen som udgangspunkt for konstruktionen af den Transsibiriske jernbane. I 1913 blev indbyggertallet opgjort til 45.000.

Byen voksede kraftigt under den store industrialisering i 1930'erne. En række store fabrikker blev bygget i denne periode. Under 2. verdenskrig besluttede Stalin at flytte en stor del af den russiske industri til områder øst for Uralbjergene. Hermed kom nye store fabrikker og tusindvis af arbejdere til byen. Der blev opført flere enorme anlæg til produktion af T-34-kampvogne og Katjusja-raketbatterier (stalinorgler), og byen blev kendt under navnet tankograd (sammensat af tank og den russiske endelse for by: -grad, dvs. kampvognsbyen). Hermed voksede byen fra en lille provinsby til en stor industriby og centrum for sværindustri.

Hele oblasten var lukket for udlændinge indtil 1992.

Tjeljabinsk er en by der har mange seværdigheder og kendte navne.[4]

Befolkningsudvikling

redigér
År Indbyggere
1897 19.998
1939 273.116
1959 689.049
1970 875.210
1979 1.029.522
1989 1.141.777
2002 1.077.174
2010 1.130.132

Note: Data fra folketællinger

 
Vinter i Tjeljabinsk

Erhverv

redigér

Nær Tjeljabinsk findes brunkul og marmor, der anvendes i industrien, som fremstiller metal, stål, stålrør (Tjeljabinsk Rør-valse Værk), traktorer, elektroteknik, ure (Molnija). Dele af industrien er fra sovjettiden integreret i militæret.

Uddannelse og kultur

redigér

Der findes to universiteter: Syd Urals Universitet og Tjeljabinsk Statsuniversitet, et Medicinsk Akademi samt et Pædagogisk Universitet. Byen huser en opera og teatre.

Kysjtym-ulykken

redigér
  Uddybende artikel: Kysjtym-ulykken

I 1957 skete en alvorlig atomulykkeMajak-anlægget til oparbejdning af atombrændsel, ca. 150 km nordvest for byen. Man estimerer at udslippet var på ca. 2 millioner Curie (2 MCi).[5] Ulykken medførte op mod 200 dødsfald og sygdom i Tjeljabinsk oblast, men byen gik fri. 10.000 mennesker blev evakueret og op imod en halv million mennesker i området er blevet udsat for stråling over de tilladte grænseværdier – i nogle tilfælde op til 20 gange mere end hos ofrene for Tjernobylulykken.[6]

Anlægget blev opført i stor hast og fuldstændig hemmeligt i 1945-48 som del af Sovjetunionens atomvåbenprogram. Anlægget skulle oprindeligt bruges til at producere plutonium til våbenbrug, og fem kernereaktorer blev opført til dette formål. Senere blev anlægget bygget om til at oparbejde plutonium fra nedlagte atomvåben som brændsel.

Arbejdsmiljøet var fra starten elendigt hvilket gav anledning til megen sygdom blandt de ansatte, og der var flere mindre ulykker.[7]

I de første år blev der udledt en del radioaktivt forurenet vand til en række mindre søer i nærheden af anlægget og ud i floden Techa, som løber ud i floden Ob.

Majak var målet for Gary Powers spionflyvning i maj 1960.[6]

Først i 1992 blev ulykken officielt indrømmet. Også i 1967 og 1968 forekom alvorlige ulykker på Majak.

Meteoritnedfald

redigér

Den 15. februar 2013 eksploderede en meteor på anslået over 10.000 ton i en højde af 15-20 km over byen og forårsagede op mod 1200 personskader og mange skader på byens bygninger.

Venskabsbyer

redigér

Tjeljabinsk har syv venskabsbyer:

Personer med tilknytning til Tjeljabinsk

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ chelyabinsk.74.ru: Депутаты потеряли голову Arkiveret 2. februar 2017 hos Wayback Machine, hentet 9. februar 2017 (russisk)
  3. ^ История Челябинска - от крепости до железнодорожной станции (russisk). Портал Челябинская область. Arkiveret fra originalen 31. marts 2008. Hentet 5. oktober 2016.
  4. ^ "Seværdigheder i byen Tjeljabinsk". Arkiveret fra originalen 17. marts 2011. Hentet 25. oktober 2009.
  5. ^ See en:List of military nuclear accidents and http://www.american.edu/projects/mandala/TED/ural.htm
  6. ^ a b CHELYABINSK "The Most Contaminated Spot on the Planet" – a documentary film by Slawomir Grunberg – Log In Productions – distributed by LogTV LTD
  7. ^ Larin, Vladislav (september-oktober 1999). "Mayak's walking wounded". "Bulletin of the Atomic Scientists". 55 (5): 20-27. doi:10.2968/055005008. Hentet 2009-08-05.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)

Eksterne henvisninger

redigér