Tom Ahlberg

svenskfødt dansk forlægger og politiker

Tom Anders Ahlberg (født 14. juli 1958 i Sverige) er en dansk forlægger og tidligere dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti.

Tom Ahlberg
Borgmester for Magistratens 1. afdeling
Embedsperiode
1986–1994
Foregående Bent Nebelong
Efterfulgt af Jens Johansen
Personlige detaljer
Født 14. juli 1958 (64 år)
Ängelholm, Sverige
Politisk parti SF
Uddannelses­sted Christianshavns Gymnasium
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Tom Ahlberg er student fra Christianshavns Gymnasium 1977 og var bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 1975-76. I årene 1977-1982 var han konsulent for Dansk Ungdoms Fællesråd og chauffør, SP Forlag A/S.

Fra 1982 studerede Ahlberg på Danmarks Journalisthøjskole, men færdiggjorde ikke uddannelsen, da han blev valgt til borgmester i København. Han var skole- og kulturborgmester (borgmester for 1. afdeling) 1986-1994 og var dengang landets yngste borgmester. I hans borgmestertid fik han bl.a. udarbejdet et projekt til et kombineret skole- og kulturområde på Ny TøjhusIslands Brygge, som arkitekten Anna Maria Indrio i 1989 tegnede et projekt til. På grund af Forsvarets modvilje blev projektet ikke til noget.

Som borgmester var han bl.a. formand for Københavns Kulturfond, Thorvaldsens Museum, Københavns Bymuseum og Legetøjsmuseet samt medlem af Københavns Idrætsparks bestyrelse og Museumsrådet.

Han var i samme periode næstformand for Kulturby 96 og formand for sammes Ideudvalg, formand for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab og Sjællands Symfoniorkester. Han havde bestyrelsesposter i Danmarks Biblioteksforening, Indbindingscentralen A/S (næstformand), Dansk BiblioteksCenter A/S, Parken A/S og Ny Carlsberg Glyptotek og sad i repræsentantskabet for Statens Kunstfond, Team Danmark og ARTE.

Dernæst blev Ahlberg redaktør ved Danmarks Radio, P3 Musikredaktionen indtil 1996.

Ahlberg driver i dag Forlaget Underskoven.

Eksterne henvisningerRediger