Trekløftalant

(Omdirigeret fra Trekløft-alant)

Trekløftalant (Inula conyzae) er en vildstaude med en opret vækst. Planten tilhører de kurvblomstrede, men er kendelig på, at kurvene mangler de ydre tungeblomster, og den har i stedet oprette og mere eller mindre trekløvede randkroner. Kurvsvøbbladene har desuden udadbøjede eller tilbagekrummede spidser.

Trekløftalant
Trekløftalant (Inula conyzae) Foto: Benjamin Zwittnig
Trekløftalant (Inula conyzae)
Foto: Benjamin Zwittnig
Bevaringsstatus

Næsten truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Inula (Alant)
Art I. conyzae
Videnskabeligt artsnavn
Inula conyzae
DC.
Synonymer
Conyza squarrosa
Conyza vulgaris
Inula squarrosa
Inula vulgaris
Jacobaea conzyae
Hjælp til læsning af taksobokse

Arten findes i det meste af Eurpoa. Nordgrænsen for dens udbredelse går gennem Danmark hvor den kun findes på få lokaliteter. Den er kategoriseret som næsten truetden danske rødliste 2019.[1]

Kendetegn redigér

Trekløftalant er en to- eller flerårig, urteagtig plante med en opret vækst. Skuddene er tynde og rødlige med bløde, filtagtige hår. Bladene er spredt stillede og ægformede til lancetformede med en grovtakket bladrand. Oversiden er græsgrøn med tydeligt forsænkede bladribber, mens undersiden er lysegrøn og hvidfiltet. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder de endestillede blomster samlet i smalle, oprette kurve, som igen er samlet i en løs top. De enkelte blomster er alle rørformede (egentlige randkroner mangler) og brungule. Frøene er nødder med en kort fnok.

Rodsystemet består af en tyk, lodret rodstok, som er forlænget i en dybtgående pælerod med mange siderødder.

Trekløftalant når en højde på 100 cm og en bredde på ca. 25 cm.

Hjemsted redigér

Trekløftalant hører hjemme på tørre, lysåbne områder med en kalkrig jordbund. Derfor findes den på overdrev, kystskrænter og i skovbryn og lysninger. Planten er på sin nordgrænse i Danmark, hvor den kun findes i Molslandet, ved Horsens og den nordlige del af Storebæltsregionen. Ved landsbyen Vellinge i det sydvestlige Skåne, findes en lav skråning. Her er jorden veldrænet, kystnær og kalkrig, og her vokser arten sammen med bl.a. Agerpadderok, Agertidsel, Almindelig kvik, Draphavre, Enggedeskæg, Følfod, Horsetidsel, Hvas randfrø, Lodden dueurt, Rød svingel, Rørgræs og Stortoppet hvene[2]

Galleri redigér

Trekløftalant
 
Vækstform
 
Blade
 
Frugter
 
Blomster
 
Habitat
 
Bladstilling

Kuriosa redigér

Arten er udset til at være underlagt Aarhus Kommunes særlige beskyttelse, idet den nemlig findes "i den nordligste del af kommunen".[kilde mangler]

Noter redigér

  1. ^ a b "Trekløft-alant", Den danske Rødliste, 2019, hentet 1. januar 2021
  2. ^ Rune Svensson, Erling Jirle og Nils-Arvid Andersson: Brunkrissla åter i Sverige Arkiveret 24. august 2017 hos Wayback Machine (svensk)

Eksterne henvisninger redigér


 Søsterprojekter med yderligere information: