Åbn hovedmenuen

UNA-UNSO (Ukrainsk folkeforsamling - Ukrainsk nationale solidaritet organisation) (ukrainsk: УНА-УНСО; Українська народна асамблея - Українська національна солідарна організація)er et højreekstremistisk, nationalistisk ukrainsk politisk parti, der blev grundlagt den 30. juni 1990 i Lviv af nationalisk orienterede unge. Partiet består af den Ukrainsk folkeforsamling (UNA) og den paramilitære gren, Ukrainsk national solidaritet organisation (UNSO). UNA-UNSO er politisk præget af radikale antisemitiske og anti-russiske holdninger. Således sættes der spørgsmålstegn ved den historiske eksistens af Holocaust i publikationer fra organisationen.[4][5]

Ukrainsk folkeforsamling
Українська Національна Асамблея
 
Partileder Jurij Sjukhevitj[1][2]
Partiformand Oleg Vitovitj
 
Grundlagt 30. juni 1990
Hovedkontor Kijev
Antal medlemmer 8.000(2006)[3]
 
Politisk ideologi højreekstremistisk, antisemitisk[4][5]
Partifarve(r) Rød, sort
 
Website http://www.unaunso.org/

KonflikterRediger

Under Nagorno-Karabakh-krigen kæmpede UNA-UNSO på Aserbajdsjans side.[6] Under den første tjetjenske krig kæmpede UNA-UNSO på de tjetjenske separatisters side og under TransnistrienkrigenTransnistriens side.[7] Under krigen i Sydossetien i 2008 kæmpede 200 UNA-UNSO-medlemmer på den georgiske side mod Rusland.[8]

IdeologiRediger

Partiet har et tæt forhold til Nationaldemokratische Partei Deutschlands, som anses for at promovere en neo-nazistisk ideologi. UNA-UNSO er almindeligt anset for at have anvendt nynazistiske metoder og ideologi.[9][10][11]

International sikkerhedsekspert Andrew Mcgregor har i 2006 udtalt, at UNA-UNSO "bedst kan karakteriseres som en indflydelsesrig nichebevægelse", og at "organisationens store synlighed modsiges af det begrænsede antal medlemmer".[3]

KilderRediger

  1. ^ Shukhevych re-elected as UNA-UNSO leader, Kyiv Post (June 30, 2010)
  2. ^ UNA-UNSO Official party web page
  3. ^ a b McGregor, Andrew (30. marts 2006), Radical Ukrainian Nationalism and the War in Chechnya, The Jamestown Foundation. 
  4. ^ a b Wilson, Andrew (2005), Ukraine's Orange Revolution, Yale University Press, s. x. 
  5. ^ a b Ramet, Sabrina P. (1998), Nihil Obstat: Religion, Politics, and Social Change in East-Central Europe and Russia, Duke University Press, s. 257. 
  6. ^ Karen Dawisha (1997): Democratic Changes and Authoritarian Reactions in Russia, Ukraine, Belarus, s. 349, Cambridge Univ. Press, På Google bøger, hentet 5. jan. 2014, (engelsk)
  7. ^ Bundeszentrale für politische Bildung: Analyse: Die Entstehung des ukrainophonen parteiförmigen Rechtsextremismus in der Ukraine der 1990er, hentet 5. januar 2014 (tysk)
  8. ^ RIA Novosti: Ukrainische Soldaten waren beim Angriff Georgiens auf Südossetien dabei, hentet 5. januar 2014 (tysk)
  9. ^ Global Research, Neo-Nazi Organizations in the Ukraine, December 17, 2004
  10. ^ Adam Zwass, From Failed Communism to Underdeveloped Capitalism, M.E. Sharpe:2001, p117.
  11. ^ Walter Laqueur, Fascism: Past, Present, Future, Oxford University Press, 2001.

Eksterne henvisningerRediger