Lviv
Lviv (ukrainsk: Львів, tr. Lviv, polsk: Lwów, jiddisch: לעמבערג, latin: Leopolis (dvs. "Løvebyen"), tysk: Lemberg, russisk: Львов, tr. Lvov) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine. Byen har et areal på 182 km2 og et befolkningstal på 724.314 (2020)[1] indbyggere. Den blev grundlagt i 1256 af kong Danylo Halytskij af Rurikslægten og blev opkaldt efter hans søn Lev.
| Lviv ukrainsk: Львів polsk: Lwów jiddisch: לעמבערג tysk: Lemberg russisk: Львов | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Lviv | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Ukraine | ||||
| Borgmester |
Andrij Sadovij  | ||||
| Oblast |
 Lviv oblast | ||||
| Rajon | Lviv rajon | ||||
| Grundlagt |
1240-1247 Byrettigheder: 1356 | ||||
| Postnr. |
79000–79490 | ||||
| Telefonkode |
322 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
BC / 14 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
724.314 (2020)[1] | ||||
| - Areal | 182 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 3.980 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone |
UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||||
| Højde m.o.h. |
296 m | ||||
| Hjemmeside | city-adm.lviv.ua | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Lviv Lvivs beliggenhed i Ukraine 49°50′33″N 24°01′56″Ø / 49.8425°N 24.0322°ØKoordinater: 49°50′33″N 24°01′56″Ø / 49.8425°N 24.0322°Ø | |||||
Lviv er en universitetsby med et rigt kulturliv og smuk arkitektur. Byen blev kun i beskeden grad bombet under Anden Verdenskrig. Omkring halvdelen af alle kulturminder i Ukraine befinder sig i Lviv, og det historiske centrum i byen er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.[2]
HistorieRediger
I 1346 gav kong Kasimir 3. af Polen byen byrettigheder. Lwów (nu Lviv) hørte tidligere under den polske krone. Som en af de ti største og mest indflydelsesrige byer i Polen havde Lwów ret til at deltage i valget af konger i Polen (efter indførelsen af valg i 1569).[3]
Byen blev indlemmet i Østrig i Polens 1. deling i 1772, og fra 1772 til 1918 var den, under navnet Lemberg, hovedstad i det habsburgske kongerige Galicien og Lodomerien[4] og Storhertugdømmet Krakow med hertugdømmerne Auschwitz og Zator.[5]
Efter Polens tab af uafhængighed var byen et førende center for polsk kultur. Polske museer, teatre, biblioteker, foreninger, sportsforeninger (herunder de ældste polske fodboldklubber) blev oprettet her. Efter Polens uafhængighed i 1918 var den Polens tredjestørste by (efter Warszawa og Łódź). Under anden verdenskrig blev Lviv besat af Sovjetunionen og Nazi-Tyskland. Efter krigen blev byen indlemmet i Sovjetunionen.
Mellem september 1914 og juli 1944 skiftede byen således hænder otte gange. Under første verdenskrig hed byparken Stadtpark og lå omkring Landtagsgebäude, parlamentet i Galicja, Østrig-Ungarns østligste provins. Ti år senere lå parken på det samme sted, men nu i Polen, og byparken hed Park Kościuszki. Parlamentet var borte, men bygningen lå der endnu, og husede nu Jan Kazimierz-universitetet. Sommeren 1941, da Generalguvernementet overtog byen, blev sproget tysk igen, parkbænkene arianiseret og stod nu i Jesuitengarten (= Jesuithaven). Senere er parken blevet til Ivan Franko-parken,[6] med navn efter en ukrainsk forfatter,[7] som har også har givet navn til universitetsbygningen.[8]
Samme dag som Versaillestraktaten blev underskrevet i 1919, blev den polske minoritetstraktat signeret. Den var påtvunget landet for at sikre polske minoriteters borgerrettigheder. Artikkel 4 i traktaten fastslog, at enhver født i Lviv inden aftalen blev signeret i 1919, var at anse som polsk borger, "ipse facto og uden formaliteter". Man behøvede ikke at indsende nogen ansøgning.[9] I september 1934 tilsidesatte den polske udenrigsministeren Józef Beck[10] minoritetstraktaten i en tale til Folkeforbundet, og jøder og andre polske minoriteter blev dermed statsløse.[11]
Efter første verdenskrig blev byen igen polsk, frem til den i 1939 blev besat af Sovjetunionen, og byens polske flertalsbefolkning blev fordrevet. Byen blev omringet af tyske styrker 14. september 1939 efter invasionen af Polen to uger tidligere. Sovjetiske tropper angreb 17. september, og polske styrker opgav byen 22. september. Polske officerer og menige blev interneret i Sovjetunionen, og mange af officererne henrettet i Katyn.[12]
Da Nazi-Tyskland i juni 1941 invaderede Sovjetunionen, blev byen snart besat. Dens jødiske befolkning var stor, og snart indledte civilbefolkningen omfattende pogromer. Da ukrainsk hjælpepoliti begyndte at arrestere jøder om morgenen 25. juli 1941, gik civilbefolkningen samtidig løs på dem ude i gaderne.[13] Tyskerne nøjede sig først med at se til, men da SS Einsatzgruppen ankom byen, iværksatte disse massemord på jøder. I september samme år blev byen gjort til en del af Generalguvernementet under Hans Frank. I 1944 indtog Den røde hær byen. I efterkrigstiden blev den en del af den ukrainske sovjetrepublik, ligesom resten af Galicia. Efter Sovjetunionens opløsning har den været en del af Ukraine.
Lviv er en universitetsby med et stort kulturelt tilbud og køn arkitektur. Byen blev i beskeden grad bombet under anden verdenskrig, og slap også for de værste forfølgelser under Stalin. Omkring halvdelen af alle kulturminder i Ukraine befinder sig i Lviv. Byen har daglige flyforbindelser til Warszawa, Frankfurt am Main og Wien.
GeografiRediger
Lviv ligger på Lviv-plateauet, et højtliggende kuperet område, som er beliggende i den yderste nordvestlige del af det podiliske højland, et arealmæssigt stort højland i det vestlige Ukraine.
Lviv ligger lige på det europæiske hovedvandskel, der udgør et bakkedrag i byen. Syd for dette løber floderne ud i Sortehavet, nord herfor løber de ud i Østersøen. Den kanaliserede flod Poltva, som flyder gennem byen under jorden, løber ud i floden Bug og dermed gennem floden Vistula ud i Østersøen.[14]
GalleriRediger
Potocki-paladset.
Kong Johan Sobieskis hus.
Stanisław Lems barndomshjem.
Bernardinerkirken.
Hovedbanegården.
Opera
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
KilderRediger
- ^ a b ЧИСЕЛЬНІСТЬ НАЯВНОГО НАСЕЛЕННЯ УКРАЇНИ на 1 січня 2020 року, State Statistics Service of Ukraine (fra Wikidata).
- ^ "UNESCO World Heritage Convention: L'viv – the Ensemble of the Historic Centre". UNESCO World Heritage Centre.
- ^ Polska Encyklopedia Szlachecka, t. I, Warszawa 1935, s. 42.
- ^ https://forgottengalicia.com/historical-maps-of-galicia-1775-1918/
- ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 25), forlaget Press, Oslo 2018, ISBN 978-82-328-0201-2
- ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 25-26)
- ^ https://www.britannica.com/biography/Ivan-Franko
- ^ https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/ivan-franko-national-university-lviv
- ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 50)
- ^ https://www.britannica.com/biography/Jozef-Beck
- ^ Philippe Sands: Tilbake til Lemberg (s. 64)
- ^ Lynkrig i Polen
- ^ Pogromen 25. juli 1941
- ^ Simon, Stratenwerth & Hinrichs 2007, s. 96ff.
LitteraturRediger
- Sands, Philippe (2018). Tilbake til Lemberg (norsk). Oslo: forlaget Press. ISBN 978-82-328-0201-2.
- Simon, Hermann; Stratenwerth, Irene; Hinrichs, Ronald, red. (2007). Lemberg. Eine Reise nach Europa (tysk). Berlin: Ch. Links Verlag.
Eksterne henvisningerRediger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Spire Denne artikel om Ukraines geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |