Anklager
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En anklager møder på statens vegne i retten i straffesager og søger at få den tiltalte dømt. Anklageren har i Danmark endvidere pligt til at drage omsorg for, at uskyldige ikke bliver genstand for retsforfølgning.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Prosecutor_Robert_Jackson_at_Nuremberg_Trials.jpg/220px-Prosecutor_Robert_Jackson_at_Nuremberg_Trials.jpg)
Rigsadvokat, statsadvokat, politidirektør, vicepolitidirektør, chefanklager, advokaturchef, specialanklager, senioranklager, anklager og anklagerfuldmægtig er titlerne, som anklagerne benytter i Danmark. Ved Højesteret møder Rigsadvokaten og dennes medhjælpere, ved landsretterne statsadvokaterne og disses medhjælpere, og ved byretterne møder politikredsenes jurister. Endvidere møder politiuddannet personale i begrænset omfang i mindre straffesager.
I militære straffesager fungerer ved by- og landsretterne auditører og auditørfuldmægtige som offentlige anklagere, ved Højesteret generalauditøren og dennes fuldmægtige.