Værløse Boldklub
Værløse Boldklub (forkortet Værløse BK eller VB) er en dansk fodboldklub, hjemmehørende i den nordsjællandske by Værløse. Førsteholdet afvikler deres hjemmebanekampe på Værløse Stadion og spiller i 2015/16-sæsonen i den 6. bedste danske fodboldrække, Serie 1, under Dansk Boldspil-Union (DBU). Værløse har hjemsted i Furesø Kommune.
Værløse Boldklub | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Værløse Boldklub | ||
Grundlagt | 1950 | ||
Hjemmebane | Værløse Stadion Værløse, | ||
Kapacitet | 1500 tilskuere | ||
Cheftræner | Jan Bach Petersen | ||
Liga | Serie 1 | ||
Andet | |||
CVR-nummer | 18266350 | ||
Websted | www.vbold.dk | ||
| |||
Klubbens historie
redigérVærløse Boldklub var oprindelig en del af IF Værløse, som blev grundlagt i 1924. Boldklubben blev stiftet rigtigt i 1950, hvilket har givet anledning til nogle jubilæer i 1975, 1990 og det seneste i 2000. Klubbens motto er Fodbold med glæde. Værløse Stadion, hvor klubbens fodboldhold afvikler deres træning og hjemmebanekampe, ligger centralt i byen tæt ved Værløsehallerne og kaldes også "Daugaard Grounds" efter klubbens første æresmedlem baneinspektør Ejvind Daugaard.[kilde mangler]
I 2000 påbegyndte 3 oprykninger for klubbens 1. seniorhold tre år i træk, fra Serie 1 (2000) via Sjællandsserien (2001) og Kvalifikationsrækken (foråret 2002, de vandt deres pulje) til Danmarksserien (for første gang i klubbens historie). Herefter blev de i Danmarksserien i et år, hvorefter de vandt rækken og rykkede op i 2. division i 2004. Klubbens første sæson i den tredjebedste fodboldrække endte med en sidsteplads, men på grund af en ny opdeling af 2. division i en 2.division Øst og 2. division Vest forblev holdet i divisionen. Cheftræner Finn Christoffersen og assistenttræner Jens Jørgensen, som ledede holdet igennem denne såkaldte oprykningsperiode, modtog klubbens pokal som årets trænere i 2003, før de overgav holdet til Bent "turbo" Christensen. Årenes spiller og anfører, Kim Berthelsen, stoppede i slutningen af 2003. Siden har holdet været trænet af den tidligere Malawi-landstræner Kim Splidsboel. Nu trænes det af Michael Kristensen "Krisser"
Med oprykningen til Danmarksturneringen i fodbold kunne klubben endvidere for første gang skrive kontrakter med dets førsteholdsspillere, hvorefter Værløse Boldklub's Fodbold A/S blev etableret.
Kendte spillere
redigér- Mikkel Jensen (Hammarby IF)
- Pierre Larsen (17 A-landskampe for Danmark)
- Bent Christensen (Tidligere Lyngby)
- Klaus Granlund (Tidligere Ikast)
- Mike Chuma, landsholdsspiller for Tanzania
- Bent Christensen Arensøe