Wikipedia

VM i orientering

Verdensmesterskab i orientering (engelsk: World Orienteering Championships, fork. WOC) er det officielle verdensmesterskab i orientering. Det blev for første gang afholdt i 1966 i den finske by Fiskars.[1] I perioden 1966-2003 blev stævnet afholdt hvert andet år, dog både i 1978 og 1979.[1] Siden 2003 har det været en årlig begivenhed.[1] Deltagende lande skal være medlem af det Internationale Orienterings-Forbund (IOF).

Tjekkiske herrestafethold på toppen af skamlen ved VM i Schweiz 2012.

Ved stævnet konkurreres der i fire forskellige discipliner, en langdistance, en mellemdistance, en sprintdistance og en stafet. Oprindeligt var der kun to discipliner, klassisk og stafet. I 1991 kom der en kort distance med, som dog i 2003 blev erstattet af en mellemdistance. I 2001 kom sprintorientering med på programmet.

Siden 1990 har der været afholdt et særskilt Junior-VM.

Format redigér

Programmet for et VM i orientering har ændret sig meget gennem årene. Tilbage i 1966 bestod den kun af to konkurrencer, stafet og individuelt løb. Ved VM 1991 i Tjekkoslovakiet, blev programmet udvidet til også at omfatte en kort distance (med en vindertid på omkring 25 min) og klassisk distance, som erstattede den individuelle. Programmet blev sidste gang ændret i 2003, og VM har nu følgende discipliner (med tilhørende kvalifikationer):

  • Sprint – cirka tre kilometer for begge køn(løbes på 12 – 15 minutter)
  • Mellem – cirka 6-7 kilometer for mænd og 4,5-6 kilometer for kvinder(løbes på cirka 30 minutter for begge).
  • Lang – cirka 15-18 kilometer for mænd (løbes på 90 – 100 minutter) og 9-12 kilometer for kvinder (løbes på 70-75 minutter).
  • Stafet – (tilbagelægges på cirka 3 x 45 minutter).

Der må ifølge IOF retninglinjer pr. 1. juni 2009 deltage 14 deltagere fra hvert nationalt forbund, som skal være ligeligt fordelt på syv kvinder og syv mænd.

Nyt mesterskabskoncept redigér

IOF har til hensigt at ændre formatet for VM i de kommende år, til det formål at øge interessen for både tilskuere og tv. Bl.a. har man valgt at øge antallet af medaljer, ved at oprette en mix-stafet. Der er også lagt op til at begrænse antallet af kvalifikationer til én, som skal være sprintdisciplinen.[2]

På IOF's generalforsamling Lausanne i 2012 blev det besluttet at tilføje Spritstafet til programmet, der er en såkaldt knock-out-sprint, til programmet. Det planlægges at indføre det til programmet ved VM i Italien i 2014.[3][4]

Historie redigér

IOF blev dannet den 21. maj 1961, på en kongres i København mellem de nationale forbund i Bulgarien, Tjekkoslovakiet, Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Tyske Demokratiske Republik, Finland, Ungarn, Norge, Sverige og Schweiz. Formålet var at standardisering sporten, herunder blev der nedsat et udvalg, der skulle forberede ensartede internationale konkurrenceregler. Ved den efterfølgende kongres i 1963 i Leipzig, blev udvalgets arbejde godkendt, og udvalget blev derefter omdannet til en teknisk komité.[5]

Det første skridt til en international konkurrence var taget. Det første til, at der i 1962 blev afholdt den første internationale konkurrence, der fik status af EM, ved byen Løten i Norge. Ved konkurrencen var der kun én disciplin, klassisk orientering,[Note 1] med deltagelse af atleter fra flere europæiske lande. Kortet var i målestokket 1:25.000 topografisk, hvor mændene skulle konkurrere på en 16,7 km bane med 13 poster, og kvinderne på en bane der var 7,5 og med syv poster.[6] Ved EM året efter i Le Brassus, Schweiz blev stafet en del af programmet for første gang.

EM betragtes som forløberen til VM. På den tredje IOF-kongres, der fandt sted i Bulgarien 1965, blev det besluttet at omdøbe EM til World Cup, selvom de 11 medlemslande i IOF på daværende tidspunkt var lokaliseret i Europa.[7]

I dag tæller IOF 74 medlemslande.[8] VM i skiorientering blev første gang afholdt i Finland, 1975, mens det første VM i MTB-orientering blev afholdt i Frankrig i 2002.[9]

Liste over værtslande redigér

   
Simone Niggli-Luder jubler over sejeren på langdistance, VM 2012
Danske Emma Kligenberg fører ved starten på VM Stafet 2012.
   
Thierry Gueorgiou i opløbet ved VM i Lausanne, Schweiz.
År Datoer Sted
1966 1-2. oktober   Fiskars, Finland
1968 28-29. september   Linköping, Sverige
1970 27–29. september   Friedrichroda, Østtyskland
1972 14–16. september   Staré Splavy (Doksy), Tjekkoslovakiet
1974 20–22. september   Silkeborg/Viborg, Danmark
1976 24–26. september   Aviemore, Storbritannien
1978 15–17. september   Kongsberg, Norge
1979 2–4. september   Tampere, Finland
1981 4–6. september   Thun, Schweiz
1983 1–4. september   Zalaegerszeg, Ungarn
1985 4–6. september   Bendigo, Australien
1987 3–5. september   Gérardmer, Frankrig
1989 17–20. august   Skövde, Sverige
1991 21–25. august   Mariánské Lázně, Tjekkoslovakiet
1993 9–14. oktober   Harriman, New York, USA
1995 15–20. august   Detmold, Tyskland
1997 11–16. august   Grimstad, Norge
1999 1–8. august   Inverness, Storbritannien
2001 29. juli – 4. august   Tampere, Finland
2003 3–9. august   Rapperswil/Jona, Schweiz
2004 11–19. september   Västerås, Sverige
2005 9–15. august   Aichi, Japan
2006 1–5. august   Aarhus/Silkeborg, Danmark
2007 18–26. august   Kyiv, Ukraine
2008 10–20. juli   Olomouc, Tjekkiet
2009 16–23. august   Miskolc, Ungarn
2010 8–15. august   Trondheim, Norge
2011 13–20. august   Savoie, Frankrig
2012 14–22. juli   Lausanne, Schweiz
2013 6–14. juli   Vuokatti, Finland
2014 5–13. juli   Asiago-Lavarone, Italien
2015 1-7. august   Inverness, Storbritannien
2016 20.-28. august   Strömstad/Tanum, Sverige
2017   Otepää, Estland
2018 4.-11. august Riga, Letland
2019 13.-17. august   Østfold, Norge
2020 - Udsat til 2022
2021 4.-9. juli Doksy, Tjekkiet
2022 26.-30. juni   Trekantsområder, Danmark
2023 11.-16. juli   Flims/Laax, Schweiz
2024 12.-16. juli   Edinburght, Skotland
2025 23.-29. juli   Kuopio, Finland
2026 Offentliggøres senere   Genova, Italien

Statistik redigér

 Nr.  Land Guld Sølv Bronze Totalt
1.   Sverige 42 46 42 130
2.   Norge 39 39 39 117
3.   Schweiz 35 20 26 81
4.   Finland 23 38 26 87
5.   Frankrig 10 2 6 18
6.   Rusland 6 8 8 22
7.   Tjekkiet 5 9 13 27
8.   Danmark 4 4 5 13
9.   Storbritannien 3 3 4 10
10.   Ungarn 3 1 2 6
11.   Ukraine 1 2 0 3
12.   Østrig 1 1 0 2
13.   Letland 1 0 1 2
14.   Australien 1 0 0 1
15.   Tyskland 0 0 1 1
16.   Italien 0 0 1 1

Resultater redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Referencer redigér

Fodnote redigér

  1. ^ Det findes nogle enkelte kilder, der nævner at der skulle have fundet en stafet sted - dette var dog ikke et officielt element.

Kilder redigér

  1. ^ a b c "Liste over afholdte og kommende VM'er, sorteret efter årstal". Internationalt Orienterings-Forbund. Arkiveret fra originalen 24. april 2013. Hentet 19. april 2013.
  2. ^ "/ / O-zine . - 2011. - V. 2.. - P. 3-4" (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. oktober 2011. Hentet 9. april 2013.
  3. ^ "Sprint Relay in the World Orienteering Championships from 2014" (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. november 2012. Hentet 9. april 2013.
  4. ^ "Format for the new Sprint Relay" (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 7. december 2012. Hentet 9. april 2013.
  5. ^ Elizarov, Victor. "Historien om orientering i verden" (PDF). Journal "Azimut". Hentet 19. april 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Historien om orientering i verden (http://www.webcitation.org/)" (ungarsk). Tájfutás.hu. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 19. april 2013. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  7. ^ "Medlemslande (1965) (http://www.webcitation.org/)" (engelsk). Tájfutás.hu. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 19. april 2013. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  8. ^ "National Federations" (engelsk). IOF. Hentet 19. april 2013.
  9. ^ "World MTB Orienteering Championships 2002" (engelsk). IOF. Hentet 19. april 2013.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_orientering&oldid=11665637"