Åbn hovedmenuen

Vinter-OL 1924 blev oprindelig kaldt "Semaine des Sports d'Hiver" (på dansk: "International vintersportsuge") og blev afholdt i tilknytning til Sommer-OL 1924. Konkurrencerne blev afvilket for foden af Mont Blanc i Chamonix, Haute-Savoie, Frankrig mellem 25. januar og 5. februar 1924, arrangeret af den franske olympiske komite.

De I Olympiske Vinterlege
1924WOlympicPoster.jpg
Værtsby Frankrig Chamonix, Frankrig
Deltagende lande 16
Deltagende atleter 258
Discipliner 16 i 6 sportsgrene (9 discipliner)
Åbnings-
ceremoni
25. januar
Afslutnings-
ceremoni
4. februar
Officielt åbnet af Gaston Vidal
Atletløfte Camille Mandrillon
Stadion Stade Olympique

Kunstskøjteløb havde tidligere været på programmet ved sommer-OL i 1908 og 1920, og ishockey blev også spillet ved legene i 1920. Men i sagens natur skabte det visse problemer at afholde konkurrencer i disse vintersportsgrene om sommeren. På IOC's kongres i Lausanne i 1921 blev der efterlyst en pendant til sommer-OL for vintersportsgrenene, og efter meget diskussion blev det altså besluttet af afholde en "international vintersportsuge" i Chamonix i 1924.

I 1925 besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC) at afholde vinter-OL (uafhængigt af sommer-OL) hver fjerde år og at vintersportsugen i Chamonix skulle betragtes som de I Olympiske Vinterlege.

Indholdsfortegnelse

HøjdepunkterRediger

Den første guldmedalje ved vinter-OL blev vundet af Charles Jewtraw i den første konkurrence, 500 m hurtigløb på skøjter.

I kvindernes kunstskøjteløb sluttede en blot 11-årig norsk pige som nr. 8 og sidst. Det var Sonja Henie, der ved de tre efterfølgende vinterlege vandt guld.

Den mandlige kunstskøjteløber Gillis Grafström fra Sverige blev den første nogensinde til at forsvare en olympiske titel vundet ved sommer-OL (1920) ved et vinter-OL (1924). Et par dage senere blev det canadiske ishockeyhold de sidste nogensinde til at gøre det samme ved at vinde ishockeyturneringen suverænt.

 
Sonja Henie blev nr. 8 i kunstskøjteløb ved vinter-OL 1924

Ved afslutningsceremonien blev der uddelt en præmie i en sportsgren, der ikke egner sig så godt til konkurrence. Pierre de Coubertin overrakte en præmie for alpinisme til Charles Bruce, der havde været leder af ekspeditionen, der havde forsøgt at bestige Mount Everest i 1922.

I 1974 blev den sidste medalje fra vinter-OL i Chamonix overrakt. Amerikaneren Anders Haugen, der indtil da havde været opført som nr. 4 i skihop, modtog en bronzemedalje. Efter 50 år opdagede man en fejl i udregningen af den oprindelige bronzemedaljevinders (nordmanden Thorleif Haug) score, og dermed byttede de to skihoppere plads i resultatlisten.

I 2006 tildelte IOC med tilbagevirkende kraft guldmedaljer til Storbritanniens curlinghold fra 1924. IOC havde opgraderet curlings status ved vinter-OL 1924 fra demonstrationssport til officiel sport, efter at avisen Glasgow Herald havde fremsat et krav om dette på vegne af holdets familier.[1]

MedaljefordelingRediger

Der blev uddelt medaljer i 16 discipliner i 7 sportsgrene. Mange kilder medtager ikke medaljerne i curling og militærpatrulje, eller medtager dem som demonstrationssportsgrene. Men det var der ikke noget der hed i 1924. I februar 2006 besluttede IOC, at curling var en officiel sport på det olympiske program og har inkluderet de uddelte medaljer i den officielle medaljefordeling.

Medaljefordelingen ved vinter-OL 1924  
Nr. Land Guld Sølv Bronze Total
1.   Norge 4 7 6 17
2.   Finland 4 4 3 11
3.   Østrig 2 1 0 3
4.   Schweiz 2 0 1 3
5.   USA 1 2 1 4
6.   Storbritannien 1 1 2 5
7.   Sverige 1 1 0 2
8.   Canada 1 0 0 1
9.   Frankrig 0 0 3 3
10.   Belgien 0 0 1 1
Total 16 16 17 49

BobslædeRediger

CurlingRediger

I februar 2006 besluttede den Internationale Olympiske Komite, at curling havde været en del af det officielle program i 1924, og ikke kun en demonstrationssport som mange kilder tidligere havde hævdet (selvom IOC aldrig selv havde gjort det). Denne officielle bekræftelse var kulminationen på en kampagne, der blev startet af den skotske avis Glasgow Herald på vegne af familierne til de otte skotter, der vandt de første guldmedaljer i curling. Holdet var blevet udvalgt af Royal Caledonian Curling Club, Perth, curlingens moderklub.

Der var kun en konkurrence for mænd. Frankrig, Storbritannien og Sverige (2 hold) var de eneste deltagende lande, selvom et helt schweizisk hold står opført som tilstedeværende som "et ikke-deltagende hold". Følgende kampe blev spillet (kampene bestod af 18 ender).

  • Sverige II – Frankrig 19-10
  • Storbritannien – Sverige I 38-7
  • Storbritannien – Frankrig 46-4

Play-off om sølv:

  • Sverige I – Frankrig 18-10
Curling, mænd
Guld   Storbritannien
John T.S. Robertson-Aikman (kaptajn), William K. Jackson (skipper), Robin Welsh, Thomas Murray
Alternates: Laurence Jackson, John McLeod, William Brown, D.G. Astley
Sølv   Sverige
Hold I: Johan Petter Åhlén (skip), Carl-Axel F. Pettersson, Karl-Erik Wahlberg, i play-off: D.G. Astley
Hold II: Carl Wilhelm Petersén (skip), Ture Ödlund, Victor E. Wetterström, Erik O. Severin
Alternates: C-A. V. Kronlund, C.W. Petersen
Bronze   Frankrig
F. Cournollet (kaptajn og skip), P. Canivet, A. Bénédic, Gérard André
Alternates: H Aldebert, R Planque

En underlig deltalje ved turneringen var, at Storbritanniens D.G. Astley spillede for Sverige, da de slog Frankrig i play-off om sølvmedaljen. IOC har noteret, at han modtog sølvmedalje sammen med svenskerne og guldmedalje sammen med briterne. Hvis dette er korrekt, er Astley den eneste person, der har vundet både guld- og sølvmedalje i samme olympiske konkurrence, og en af kun få personer, der har vundet olympiske medaljer for to nationer.

Hurtigløb på skøjterRediger

500 m, mænd Tid
Guld   Charles Jewtraw 44,0 sek
Sølv   Oskar Olsen 44,2 sek
Bronze   Roald Larsen 44,8 sek
Bronze   Clas Thunberg 44,8 sek
1500 m, mænd Tid
Guld   Clas Thunberg 2:20,8 min
Sølv   Roald Larsen 2:22,0 min
Bronze   Sigurd Moen 2:25,6 min
5000 m, mænd Tid
Guld   Clas Thunberg 8:39,0 min
Sølv   Julius Skutnabb 8:48,4 min
Bronze   Roald Larsen 8:50,2 min
10.000 m, mænd Tid
Guld   Julius Skutnabb 18:04,8 min
Sølv   Clas Thunberg 18:07,8 min
Bronze   Roald Larsen 18:12,2 min
All-round konkurrence, mænd Point
Guld   Clas Thunberg 5,5
Sølv   Roald Larsen 9,5
Bronze   Julius Skutnabb 11,0

IshockeyRediger

Den olympiske ishockeyturnering gjaldt også som verdensmesterskab. De otte hold spillede først en indledende runde med to grupper á fire hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til medaljerunden.

Indledende rundeRediger

Gruppe A
Sverige - Schweiz 9-0
Canada - Tjekkoslovakiet 30-0
Canada - Sverige 22-0
Canada - Schweiz 33-0
Sverige - Tjekkoslovakiet 9-3
Tjekkoslovakiet - Schweiz     11-2
Gruppe A Kampe   Mål   Point
  Canada 3 85-0   6
  Sverige 3 18-25 4
  Tjekkoslovakiet 3 14-41 2
   Schweiz 3   2-53 0
 
Gruppe B
USA - Belgien 19-0  
Frankrig - Storbritannien     2-15
Storbritannien - Belgien 19-3
Frankrig - USA 0-22
Frankrig - Belgien 7-5
USA - Storbritannien 11-0
Gruppe B Kampe   Mål   Point
  USA 3 52-0   6
  Storbritannien 3 34-16 4
  Frankrig 3   9-42 2
  Belgien 3   8-35 0

MedaljerundeRediger

Canada - Storbritannien 19-2
USA - Sverige 20-0
Storbritannien - Sverige     4-3
Canada - USA 6-1
Medaljerunde Kampe   Mål   Point
Guld   Canada 3 47-3   6
Sølv   USA 3 32-6   4
Bronze   Storbritannien 3   6-33 2
4.   Sverige 3   3-46 0

KunstskøjteløbRediger

Mænd Point
Guld   Gillis Grafström 10
Sølv   Willy Böckl 13
Bronze    Georges Gautschi 23
Kvinder Point
Guld   Herma Plank-Szabo 7
Sølv   Beatrix Loughran 14
Bronze   Ethel Muckelt 26
Parløb Point
Guld   Helen Engelmann / Alfred Berger 9
Sølv   Ludowika Jakobsson / Walter Jakobsson 18,5
Bronze   Andrée Joly / Pierre Brunet 22

MilitærpatruljeRediger

Militærpatrulje var forløberen til nutidens skiskydning. Hvert hold bestod af fire skiløbere, der løb sammen. Efter 15 km skulle tre af deltagerne på hvert hold skyde 18 skud efter skiver, der var placeret 250 m væk. For hver ramt skive blev holdet fratrukket 30 sekunder.

30 km, mænd Træffere Tid (timer)
Guld    Schweiz Adolf Aufdenblatten
Alphonse Julen
Antoine Julen
Denis Vaucher
8 3:56:06
Sølv   Finland August Eskelinen
Heikki Hirvonen
Martti Lappalainen
Väinö Bremer
11 4:10:00
Bronze   Frankrig André Vandelle
Camille Mandrillon
Georges Berthet
Maurice Mandrillon
5 4:18:53

Nordisk skiløbRediger

LangrendRediger

18 km, mænd Tid (timer)
Guld   Thorleif Haug 1:14:31
Sølv   Johan Grøttumsbråten 1:15:51
Bronze   Tapani Niku 1:16:26
4.   Jon Mårdalen 1:16:56
5.   Einar Landvik 1:17:27
6.   Per-Erik Hedlund 1:17:42
50 km, mænd Tid (timer)
Guld   Thorleif Haug 3:44:32
Sølv   Thoralf Strømstad 3:46:23
Bronze   Johan Grøttumsbråten 3:47:46
4.   Jon Mårdalen 3:49:48
5.   Torkel Persson 4:05:59
6.   Ernst Alm 4:06:31

SkihopRediger

Skihop, mænd Point
Guld   Jacob Tullin Thams 18,960
Sølv   Narve Bonna 18,689
Bronze   Anders Haugen 17,916
4.   Thorleif Haug 17,829
5.   Einar Landvik 17,512
6.   Axel-Herman Nilsson 17,146

Bronzemedaljen var oprindeligt (som følge af en regnefejl) blevet tildelt Thorleif Haug, og først i 1974 opdagede man fejlen. Haug var i mellemtiden død, men hans datter overlod hans bronzemedalje til dens rettelige indehaver, Anders Haugen.

Jacob Tullin Thams vandt senere sølvmedalje i sejlsport ved sommer-OL 1936, og dermed blev han en af kun meget få sportsfolk, der har vundet medalje ved både vinter-OL og sommer-OL.

Nordisk kombinationRediger

Nordisk kombination, mænd Point
Guld   Thorleif Haug 18,906
Sølv   Thoralf Strømstad 18,219
Bronze   Johan Grøttumsbråten 17,916
4.   Harald Økern 17,280
5.   Axel-Herman Nilsson 14,063
6.   Josef Adolf 13,729

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger