Det Kongelige Vajsenhus
Det Kongelige Vajsenhus ligger på Nørre Farimagsgade i København. Det er en privat grundskole med næsten 300 års historie. Skolen har ca. 300 elever og 25 lærere, og er under protektion af dronning Magrethe. Skolen har retten til at udgive Den Danske Salmebog, og overskuddet går til fripladser til en del af skolens elever.
| Det Kongelige Vajsenhus | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Fri grundskole |
| Sted |
 København, Danmark |
| Grundlagt | 1727 |
| Forstander | Mathias Bruun |
| Elever | Ca. 300 |
| Ansatte | 25 |
| Eksterne henvisninger | |
| www.vajsenhuset.dk | |
| CVR-nummer |
10362911  |
HistorieRediger
I 1727 beordrede Frederik 4. ved reskript af 21. juli og 29. september samt forordning af 21. juli samme år Missionskollegiet at bidrage med midler til oprettelsen af et vajsenhus i København.[1] Han skænkede det tidligere ridderlige Akademis bygninger på Nytorv, hvor Domhuset nu står, til formålet.
Den 11. oktober 1727 åbnede Vajsenhuset. Kongen havde skænket det en hel række privilegier som anlæg af fabrikdrift, apotek, bogtrykkeri og boghandel. Bygningen brændte allerede året efter under Københavns brand 1728. En ny bygning blev opført og igen ombygget i 1765.
I slutningen af 1720'erne og starten af 1730'erne var Enevold Ewald, digteren Johannes Ewalds far, præst ved Vajsenhuset. Han var grebet af pietismen – særligt som den udformedes af den herrnhutiske – og Vajsenhuset blev rammen om mange bønnemøder.[2]
I 1795 brændte Vajsenhuset igen i den næste bybrand. Vajsenhusets aktiviteter blev derefter spredt til flere forskellige steder, hvorfra der blev drevet skole og bogtrykkeri etc. I 1811 flyttede det til Købmagergade, og ophørte i 1826 som skolehjem.[3] Vajsenhuset flyttede i 1875 til sin nuværende beliggenhed i Nørre Farimagsgade i en bygning opført 1874–75 af Carl Ferdinand Rasmussen, der vandt en konkurrence. Bygningen er inspireret af florentisk renæssance.
1740 fik Vajsenhuset eneretten på både udgivelse og trykningen af bibler og salmebøger.[4] Det er stadigvæk samme stiftelse, der står for trykningen af dem i dag. Siden reformationen i 1536 er kun 15 autoriserede salmebøger udgivet derfra.[5]
Oprindeligt gjorde prisen Bibelen uopnåelig for de fleste; men efter 1740, da Vajsenhuset fik eneret på at trykke den, gik prisen ned til 1-2 rigsdaler, så Bibelen gradvis blev mere udbredt i hjemmene, og i løbet af 1800-tallet en almindelig gave til brudepar.[6]
Før 1848 hørte Vajsenhuset under Danske Kancelli, derefter kom det under Justitsministeriets 2. kontor. Fra 1870 kom det under undervisningsvæsenet.
Kendte eleverRediger
- Forhenværende statsminister Anker Jørgensen
- Skibsreder Per Henriksen
- Viceskoleinspektør Victor Cornelins
- Dagny Christensen
ReferencerRediger
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. marts 2019. Hentet 19. november 2019.
- ^ Thomas Bredsdorff: Den brogede oplysning. Gyldendal, København 2003, s. 37–40
- ^ Juliane Engelhardt: Det Kongelige Vajsenhus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109076
- ^ En Kjøbenhavnsk embedsmand. Jacob Gudes optegnelser 1754–1810, i: Memoirer og Breve, bind XXVII, Gyldendal, 1918, s. 86–87
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. november 2019. Hentet 19. november 2019.
- ^ Jostein Fet: Stemmar frå ei fjern tid (s. 118), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6
LitteraturRediger
- Chr. Ottesen: Det kgl. Vajsenhus gennem 200 Aar. P. Haase og Søns Forlag, København 1927.
- Svend Skov Jensen: Nogle kapitler af Vajsenhusets historie. Det Berlingsdke Bogtrykkeri, København 1952.
Eksterne henvisningerRediger
- Vajsenhusets officielle webside Arkiveret 25. august 2009 hos Wayback Machine
Koordinater: 55°41′2.31″N 12°34′0.39″Ø / 55.6839750°N 12.5667750°Ø