Åbn hovedmenuen
Sosti/Wassersleben omkring 1895
Stranden i Sosti

Sosti (dansk) eller Wassersleben (tysk) er en lille forstad til Flensborg i det nordligste Tyskland, der ligger direkte ved Flensborg Fjord. Byen ligger ved den dansk-tyske grænse (ved Skomagerhus) og hører under Harreslev Kommune (Harrislee).

Byen er på tysk opkaldt efter den dansk-tyske embedsmand Joachim Wasserschlebe, der i 1780 byggede et landsted ned ved stranden og indrettede her en park med sjældne botaniske vækster. Sosti blev derefter opkaldt efter villaens ejer og kom til at hedde Wassersleben på tysk. Ældste stedsbetegnelse er Sosti. Navnet er sammensat af so for svin og sti (oldnordisk stīa) for stald[1]. Den kommer muligvis af, at bønderne har holdt svinolden i skovene ned mod fjorden. [2] Før 1920 tilhørte Sosti Bov Sogn.

Byen er præget af mondæne lejlighedskomplekser med smuk udsigt over fjorden. Det er kun få hundred meter til nabobyen Kobbermølle. Ved grænseovergangen Skomagerhus kan grænsen passeres via en lille træbro over åen Kruså. Skomagerhus er Europas mindste grænseovergang og den eneste bro, som forbinder Danmark med Tyskland. Ved Skomagerhus begynder også vandrestien Gendarmstien, der går gennem Kollund Skov.

BillederRediger

Eksterne henvisningerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 367
  2. ^ Tidskrift Slesvigland

Koordinater: 54°49′39″N 9°25′7″Ø / 54.82750°N 9.41861°Ø / 54.82750; 9.41861