Wikipedia:Landsbybrønden/Krav til Anbefalede artikler

Krav til Anbefalede artikler redigér

  Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
(15. marts 2007). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

I forbindelse med vores igangværende diskussion om projektet for Anbefalede artikler er det blevet besluttet, at artikler for fremtiden skal igennem en ”tretrinsraket” for at blive udvalgt som Anbefalet artikel. Kort sagt skal rutinen være som følger:

  1. Artiklen vælges som Ugens artikel
  2. Artiklen vælges som Lovende artikel
  3. Artiklen vælges som Anbefalet artikel

Broadbeer har lavet en skabelon, der illustrerer ”vejen til AA”.

Kriterierne for Ugens artikel er blevet fastlagt, og retningslinjerne for Lovende artikler debatteres her. I denne diskussion skal vi søge at komme til konsensus om følgende:

  1. Hvad skal kravene for Anbefalede artikler være?
  2. Hvordan skal projektet promoveres (hvis det da skal det)?

De nuværende krav kan ses her: Wikipedia:Hvad er en anbefalet artikel. Vi skal have tilpasset dem til eventuelle kritikpunkter og den nye tretrinsraket.

Læg mærke til, at dette kun er en diskussion om kravene til Anbefalede artikler. Vi tager fat på afstemningsproceduren, når vi er nået til enighed her.

Promovering redigér

På den norske WP er der mulighed for at klikke på et link i navigationsboksen på forsiden, som fører til en pæn og præsentabel side med henholdsvis utmerkede artikler, og anbefalte artikler. Kunne man forestille sig at et sådan link kunne laves til AA på dansk, og måske en dag i fremtiden det vi formentlig kalder Udmærkede artikler. Det ville gøre det nemmere at finde de bedste artikler direkte fra forsiden. Håber det kan bruges, det er bare en idé.--MortenKristensen 16. feb 2007 kl. 14:32 (CET)

Det lyder som en rigtig god idé. Vi får svært ved at få plads på forsiden til at fremhæve enkelte artikler, ligesom vi gør med UA, men et tydeligt link til en oversigtsside vil tjene som fint blikfang. --PhoenixV 16. feb 2007 kl. 15:26 (CET)
Syntes absolut det vil være fint med et link i navigationsmenuen. Jeg dog ikke specielt begejstret for navnet "udmærkede", da jeg syntes det giver lidt for store associationer til noget der er ok, men heller ikke mere.--Peter Andersen 16. feb 2007 kl. 23:55 (CET)
Og dermed glemmer du at "udmærket godt" faktisk var den bedste karakter på Ørsteds karakterskala. --Palnatoke 17. feb 2007 kl. 13:54 (CET)
Men sproget har jo ændret sig siden da, så lad os holde os til moderne konnotationer. Jeg synes heller ikke om ordvalget "Udmærkede artikler", da "Anbefalede" og "Lovende" passer ret godt til de to projekters hensigter. --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 14:13 (CET)
Sproget har naturligvis ændret siden 1963. :-) --Palnatoke 17. feb 2007 kl. 15:19 (CET)
Navnet (udmærket, fremragende, læseværdige, perfekte) kan vel være ligemeget endnu, hvis vi ikke har en eneste artikel i den klasse...--MortenKristensen 19. feb 2007 kl. 23:51 (CET)

Krav redigér

For at sparke gang i debatten genindsætter jeg lige mit tidligere forslag til en omskrivning af AA-kravene:

En anbefalet artikel skal...
  • ...være korrekt og velskrevet.
  • ...kunne benyttes som fuldgyldigt leksikonopslag, dvs. ikke mangle centrale informationer.
  • ...være ukontroversiel angående neutralitet.
  • ...have en indledning som er tilstrækkeligt kortfattet, men præcis nok til at man hurtigt kan få et overblik over emnet.
  • ...indgå i Wikipediastrukturen med kategorier og henvisninger til andre artikler.
  • ...indeholde kilder (med mindre emnet er strengt faktuelt) og eksterne henvisninger.
  • ...være illustreret med relevante billeder (med mindre emnet er umuligt at illustrere). Billederne bør ligge på Commons, og deres ophavsretsmæssige status (licens) skal være helt klarlagt.
  • ...indeholde underrubrikker og have en koncis indholdsfortegnelse, hvis det letter overskueligheden.

Bemærk, at jeg er gået bort fra den todelte struktur, jeg introducerede her, da jeg mener, at LA-projektet vil sørge for, at vi nemmere kan skaffe gode billeder, kilder og eksterne henvisninger. Det centrale er som tidligere diskuteret statement nr. 2: Artiklen skal ikke være en ph.d.-afhandling, men derimod er leksikonopslag, for når alt kommer til alt, er Wikipedia et leksikon (ja, o.k., en encyklopædi så). --PhoenixV 16. feb 2007 kl. 18:18 (CET)

Om det er disse krav eller dem vi har nu er vist forholdsvist ligegyldigt. Hvor der er den store forskel mellem "kunne benyttes som fuldgyldigt leksikonopslag, dvs. ikke mangle centrale informationer" og "være omfattende, indeholde al den vigtigste information der bør findes i artiklen" har jeg svært ved at se. Et fuldgyldigt leksikonopslag er vel også omfattende? Jeg forstår i øvrigt heller ikke hvad du mener med "strengt faktuelt". Og hvorfor kravet om at der nødvendigvis skal være eksterne henvisninger, i stedet for at der gerne må være eksterne henvisninger. Det er vel ikke altid, der eksisterer eksterne henvisninger, som giver ekstra information til emnet.--Peter Andersen 17. feb 2007 kl. 00:06 (CET)
Formuleringen af pkt. 3 ser forkert ud. Kravet er kun, at artikler skal være NPOV, hvilket der tages stilling til under afgørelsen. Selv NPOV-artikler kan godt være kontroversielle for nogle - og endda for mange. --Sir48 (Thyge) 17. feb 2007 kl. 10:26 (CET)
Til Peter Andersen: Den nye formulering skal til for at undgå, at ellers faktuelle og tilstrækkeligt dækkende artikler bliver fældet, fordi vi sætter grænserne alt for højt. Det er ikke ligegyldigt, om vi har disse krav eller de gamle – ellers ville vi ikke have haft en tre måneder lang diskussion. Man kan ikke skyde hele skylden for AA-projektets hidtidige usmidighed på afstemningsproceduren, der er også noget mere grundlæggende galt. Efter min mening lod det under de mange afviste kandidaturer til, at folk forventede mesterværksartikler à la en:wikis FA'er, hvilket vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at producere. Imidlertid findes der mange artikler, som sagtens kan fungere som leksikonopslag (dvs. på niveau eller bedre end fx det i Den Store Danske Encyklopædi). Med "strengt faktuelt" mener jeg artikler som fx dem om matematiske begreber: De er af natur helt nøgterne og logisk opbyggede uden nogen form for kvalitativ sprogbrug, og derfor er det ikke nødvendigt med kilder.
Til Sir48: Kan du evt. foreslå en anden formulering? Måske noget i stil med ... følge Wikipedias retningslinjer for neutralitet? --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 12:27 (CET)
Ang. punkt seks om kilder, så er de nuværende AA ikke forsynet med særlig efterfølgelsesværdige kildehenvisninger. Jeg synes man bør lægge op til at kildehenvisninger er et "must". Ellers kan artikler nemt blive utroværdige og på den måde får man også tit eftertjekket sig selv med et par bøger fra biblioteket osv, som jeg ikke synes er en dum idé.--MortenKristensen 19. feb 2007 kl. 23:48 (CET)
Men hvordan vil du forsyne en artikel om eksempelvis matematisk induktion med kilder (ikke at denne artikel er særligt fremragende endnu)? --PhoenixV 20. feb 2007 kl. 10:53 (CET)
Kilder har i øvrigt det problem, at det sådan set ikke hører til genren; SDE's artikler har f.eks. ikke kilder på, mens Salmonsens i nogle artikler har "litteratur", som muligvis er kilder, muligvis er "se også". --Palnatoke 20. feb 2007 kl. 11:52 (CET)
Open source encyklopædier er vel en genre for sig selv, idet alle og enhver kan skrive, og derfor er nødt til at eftertjekkes. Selvfølgelig behøves der ikke kilder hvis rigtigheden bevises i selve artiklen eller logisk kan sluttes ud fra resten af teksten, men historiske, litterære, aktuelle, biologiske, fagllige artikler osv vil virke langt mere troværdige med kilder. Jeg mener det burde være en selvfølge for den slags artikler. Det må være muligt med en formulering som: *...indeholde kildehenvisninger (Se hvorfor kilder skal citeres) og relevante eksterne henvisninger.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 12:29 (CET)
Jamen, er det ikke det, jeg har foreslået ovenfor? --PhoenixV 20. feb 2007 kl. 12:34 (CET)
Det minder vel om det! :-) Jeg kunne ikke lide formuleringen: (med mindre emnet er strengt faktuelt), jeg synes det lyder lidt mærkeligt udefinerbart.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 19:28 (CET)
Jeg er principielt uenig i at åbenhed nødvendiggør kontrol. --Palnatoke 21. feb 2007 kl. 08:38 (CET)
Måske ikke direkte kontrol, men hvis jeg skal bruge et opslag til alt andet end at afgøre et væddemål skal jeg kunne verificere indholdet i en artikel. --Broadbeer 21. feb 2007 kl. 08:55 (CET)
Jeg er enig i, at kilder er nødvendige, og det er noget, vi bør have lidt mere fokus på. Men det er også vigtigt, at vi ikke prædiker kildehenvisninger for kildehenvisningers skyld. Derfor mener jeg, vi skal understrege, at kilder kun er påkrævede til subjektive udsagn, hvilket ikke tydeligt fremgår af MortenKristensens formulering ovenfor. "Strengt faktuelt" lyder måske ikke så godt, men i det mindste indeholder det information. Måske skulle vi hellere skrive: "...indeholde kilder (til subjektive udsagn) samt relevante eksterne henvisninger." --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 11:51 (CET)
Subjektive udsagn skal jo kun være der som citater - ellers er de udtryk for POV og hører ikke til i WP. --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 11:57 (CET)
Det kommer vel an på definitionen af subjektiv. Med "subjektivt udsagn" mener jeg fx: "Albummet var en stor succes i USA" (tænkt eksempel) eller "Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til eksistentialismen" (fra Søren Kierkegaard). --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 12:04 (CET)
Glimrende subjektive udsagn. Slet dem bare (eller ret dem til noget faktuelt). --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 12:22 (CET)
Der ville jeg så klart foretrække blot at forsyne dem med en kildehenvisning, der i førstnævnte tilfælde nævner salgstal eller anerkendte kritikerudtalelser og i sidstnævnte tilfælde refererer til et eller flere citater fra anerkendte litteraturhistorikere. Jeg er dog ikke stærk nok i kristen eksistentialisme til at kunne klare dette og håber derfor på, at en anden mere egnet skribent vil dukke op... --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 13:06 (CET)
Du har naturligvis ret - i en række mere obskure sager kan der bare gå lang tid før vi får en skribent på banen med den fornødne viden. Det er jo ikke nødvendigvis forkert at Michael Trampenau eller Victor Borge fik stor succes i USA - men det afhænger naturligvis af definitionen på "stor succes". Kim Larsens succes i USA kan nok ikke kaldes "stor". ;-) --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 13:28 (CET)

Jeg har udskudt konklusionen en uge. Der er brug for langt mere feedback, hvis AA-projektet nogensinde skal få relevans. Indtil videre har vi stort set kun diskuteret lidt ordlyd, og der er ikke rigtig nogen, der har tilsluttet sig noget. Hvis der findes brugere derude, som rent faktisk er interesserede i at se AA-projektet fortsætte i stærkere form end hidtil, så beder jeg jer om at give lidt lyd fra jer. --PhoenixV 2. mar 2007 kl. 16:18 (CET)

Konklusionen er udskudt endnu 7 dage. Se venligst Wikipedia:Landsbybrønden/Retningslinjer for Lovende artikler, hvis du har en idé om, hvordan AA-projektet skal overleve, eller blot ønsker at støtte grundtanken bag. --PhoenixV 9. mar 2007 kl. 14:53 (CET)
 Konklusion:
Da der ikke har været egentlige indvendinger bliver kravene til en Anbefalet artikel dem, som jeg har foreslået ovenfor. Næste skridt er at vedtage Afstemningsregler for Anbefalede artikler. --PhoenixV 15. mar 2007 kl. 17:38 (CET)