Wikipedia:Landsbybrønden/Referencen - før eller efter punktummet?

Referencen - før eller efter punktummet? redigér

Er der en hovedregel for om en reference skal være indsat før eller efter et punktum når den er i slutningen af en sætning?

Altså (hvis vi antager dette er en given artikel), ville det så skulle se sådanne ud:

Hr. Mogensens kat var hvid[1].

eller

Hr. Mogensens kat var hvid.[2] ?


Hilsen / Regards DKDexter999 5. aug 2011, 14:36 (CEST)

Referencen er vel inkluderet i sætningen, så punktummet kommer til sidst. --Med venlig hilsen Necessary Evil 5. aug 2011, 16:00 (CEST)
Er den? Eller er referencen noget, der sidder på det, som den vedrører? Hvad med sætninger, hvor der er referencer, der berører ord inde i midten? (Hr. Mogensens kat[3] var hvid.[4]) --Palnatoke 5. aug 2011, 16:08 (CEST)
Som Palnatoke. Pugilist 5. aug 2011, 16:46 (CEST)
Vil bare lige gøre opmærksom på Wikipedia:Stilmanual#Noter, som siger at notehenvisningen placeres efter punktum og komma. --Villy Fink Isaksen 5. aug 2011, 17:15 (CEST)
Jeg kan ikke huske, hvornår det blev diskuteret, men jeg mener, at der for nogle år siden var en del polemik om netop dette spørgsmål. Da blev det konkluderet, at hvis noten kom i forbindelse med et skilletegn (punktum, komma), så skulle noten stå efter tegnet. Jeg kan ikke huske begrundelsen, men jeg har altid syntes, at det var stærkt ulogisk, selv om jeg har fulgt afgørelsen siden, for så stærkt har jeg heller ikke følt for spørgsmålet. Jeg vil tro, at hvis man kunne lave en opgørelse, så vil man af den grund finde flest noter sat efter punktum/komma. Mvh. Arne (Amjaabc) 5. aug 2011, 17:28 (CEST)
Jeg kan også godt huske vi havde en diskussion en gang, men er usikker på konklusionen; jeg så jo helst at den endte med mit synspunkt ;-) ... som er: en reference der hører til sætningen står før punktum, og en der relaterer til hele afsnittet, står efter punktum. - Nico 5. aug 2011, 17:50 (CEST)
Jeg mener den nuværende model med noter efter punktum giver bedst mening, ikke mindst når flere noter sættes på samtidig; punktummet risikerer at ende strandet, ensomt og ulykkeligt langt fra den sætning, det tilhører[5][6][7][8][9]. Ergo: Lad noten blive efter tegnsætning. --Medic (Lindblad) 5. aug 2011, 17:57 (CEST)
En anden detalje, jeg synes ser forkert ud, er reference placeret efter komma eller punktum, men med mellemrum efter kommaet eller punktumet. [10] (Skrev Villy Fink Isaksen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Det sidste er i hvert fald klart forkert: Skal referencen efter tegnet, skal det komme umiddelbart efter.
Til Medic. Jeg kan godt se din pointe, men jeg mener, at dit eksempel er ret ekstremt og sjældent forekommende. Jeg vil foretrække at have referencen inden tegnet, men vi kunne jo også bare tillade begge muligheder; i grunden er det jo en gang flueknepperi (undskyld sproget). --Arne (Amjaabc) 5. aug 2011, 18:32 (CEST)
@Bruger:Villy Fink Isaksen: På den side du henviser til står der inden opremsningen, at "noter kan angives på flere måder, men den følgende er den nemmeste" - altså står der ikke specifikt, at det andet ikke er tilladt.
Jeg synes personligt selv, at noten skal stå før punktummet, fordi punktummet afslutter og noten så er en del af det; hvad end det så er én eller flere sætninger kilden dækker over. Hilsen / Regards DKDexter999 5. aug 2011, 20:03 (CEST)
Ja det er rigtigt nok. Jeg mener også at dette nok mest ligner Flueknepperi - altså et mindre betydende problem. Ideen må være at referencen sættes således at man umiddelbar kan forstå hvad der refereres til. Måske skal der derfor ikke være alt for stramme regler og dette. --Villy Fink Isaksen 6. aug 2011, 07:05 (CEST)
Det er korrekt, at det er sjældent set med fem refs i samme sætning, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Ikke desto mindre, for bevisførelsens skyld, henviser jeg til Terrorangrebet den 11. september 2001, der ikke sjældent anvender to eller flere refs. Jeg mener i øvrigt argumentet gælder uanset om der er én eller flere refs; hvis ikke punktummet får lov til at høre sammen med sætningen som i almindelig tekst ender det med at se mystisk ud. Som i de fleste andre sammenhænge må hensynet til den almindelige læser komme først, og det redaktionelle - herunder noter til teksten - være sekundært. Jeg fastholder således min oprindelige holdning: Kilder fortsat efter punktum og anden tegnsætning. Også selv om det er sammenbinding af flyvende småinsekter. --Medic (Lindblad) 6. aug 2011, 01:25 (CEST)
Nicos differentiation med sætningsreferencer før punktummet, og afsnitsreferencer efter punktummet lyder ret logisk. Uanset at punktummerne risikerer at blive "ensomme og ulykkelige". --Med venlig hilsen Necessary Evil 6. aug 2011, 23:33 (CEST)
Personligt hælder jeg også mod Nico. Så får han måske ret alligevel :) --|EPO| COM: 7. aug 2011, 08:45 (CEST)
Hvis referencen refererer til ordet "hvid" så før. Hvis referencen refererer til det sætningen eller afsnittet omhandler, så efter. --Glenn 7. aug 2011, 08:41 (CEST)
Tidligere diskussioner - der er sikkert flere:
--Glenn 7. aug 2011, 09:49 (CEST)
Tak for det, Glenn. Det var netop nogen af de diskussioner, jeg tænkte på. Jeg ser nu også, at jeg huskede konklusionen for unuanceret; det var netop som Glenn skriver, at det afhænger af, om referencen er til enkeltord (en mindre del af sætningen) eller hele sætningen/afsnittet. Det må derfor også betyde, at det vil være en god ide at præcisere stilmanualen på dette punkt. Mvh. Arne (Amjaabc) 7. aug 2011, 11:17 (CEST)
Kig i alle bøger, encyklopædier, og andre internetsider. En fodnot hører ALTID efter en komma eller efter en punktum.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 9. aug 2011, 08:21 (CEST)
Enig, sådan er det i de fagbøger jeg læser pt. --Thomas 14. aug 2011, 23:42 (CEST)

  1. ^ Link til side om Mogensens kat
  2. ^ Link til side om Mogensens kat
  3. ^ Kat, ikke hund
  4. ^ Link til side om Mogensens kat
  5. ^ Første note i sammenhæng
  6. ^ Anden note i sammenhæng
  7. ^ Tredje note i sammenhæng
  8. ^ Fjerde note i sammenhæng
  9. ^ Femte note i sammenhæng
  10. ^ Reference efter mellemrum