Wikipedia:Landsbybrønden/Uberettiget tag irriterer

Uberettiget tag irriterer

redigér

Jeg oplevede for nylig, at en bruger (patruljant) af ukendte grunde satte en vandal-tag på min brugerside. Jeg blev enig med en tredje bruger om, at vedkommende formodentlig havde begået en fejl, idet et tilføjelse fra min side til en artikel indeholdt et bogstav fra en udvidet udgave af det latinske alfabet, som i ved patruljantens flygtige blik kan have lignet en engelsksproget obskønitet.

Jeg og den tredje bruger var enige om at tilbageføre siden til min version, og så er alt jo godt. Men... det irriterer mig faktisk at se mig selv udråbt til vandal på min IP-brugerside. Nu vil jeg egentlig ikke gøre mig til talsmand for at slette taggen igen, for den er jo så at sige et historisk dokument om en diskussion på min side (det mener jeg helt alvorligt - der må ytringsfrihed til). Men hvad er politikken på området? Har jeg lov til at tilføje en kommentar om, at taggen er uberettiget og tilføjet ved en fejl?

Patruljanten har desværre ikke ønsket at udtale sig.

M.v.h. --80.164.41.45 10. feb 2012, 20:40 (CET)

Det mest relevante sted at placere opslaget ville nok være Anmodning om Administratorassistance. Jeg er ikke så meget inde i reglerne om brugersider, om hvorvidt de siger til om ændring af velkomstskabeloner på brugersider. Du kan selv prøve at læse på Wikipedia:Normer for brugersider, under afsnittet Brugersider. Derudover vil jeg personligt mene det er irrelevant hvorvidt en given bruger er patruljant eller ej i sådanne diskussioner. Mvh. Trade 10. feb 2012, 20:47 (CET)
Jeg prøver at kigge på det.
Ja, det er sådan set ikke relevant, om det er en patruljant. Det var egentlig mest for at udtrykke forståelse for, at vedkommende kan have været lidt hurtig i vendingen... --80.164.41.45 10. feb 2012, 20:51 (CET)
(redigeringskonflikt)
Når jeg ser (og det har jeg gjort før) den korte diskussion, der har udspundet sig på Brugerdiskussion:80.164.41.45 om skabelonen {{test2}}, så synes jeg egentlig, at den udmærket illustrerer, at der var tale om en fejl. For at svare konkret på dit spørgsmål: Ja, du har da helt klart lov til at tilføje en kommentar om fejlen, for der er jo tale om en diskussionsside!
Jeg kan tilføje, at hvis det var mig, der havde lavet en fejl af den type, ville jeg have erkendt det i en kommentar på åstedet. Her er der tale om en ret nyudnævnt patruljant, og var det mig (der modtog den), ville jeg nok bare ignorere det og gå videre. I øvrigt står der jo ingensteder, at der er tale om vandalisme i skabelonen (selv om der måske står noget i den retning mellem linjerne). Da den tydeligvis irriterer dig, kunne jeg måske foreslå en arkivering, så den umiddelbart skjules. Mvh. Arne (Amjaabc) 10. feb 2012, 20:53 (CET)
Okay, jeg gør en af delene. Tak for hjælpen. --80.164.41.45 10. feb 2012, 21:10 (CET)

(redigeringskonflikt)

Du kan finde mere information om brugersider på Wikipedia:Normer for brugersider, og om diskussioner på Hjælp:Diskussionssider. Siden der refereres til herover er Anmodning om administratorassistance. Det er prisværdigt at du allerede har forsøgt dialog med pågældende bruger; umiddelbart er det i min optik klart den foretrukne vej til en løsning. En alternativ løsning kunne måske være at oprette dig som bruger - viske tavlen ren, så at sige? Det er et lidt trist faktum at hverdagen på Wikipedia gør at bidrag fra IP-adresser ofte tillægges mindre vægt eller dømmes hårdere end bidrag fra registrerede brugere. I tilgift vil det give dig flere værktøjer, foruden at gøre det langt lettere for os andre at lære dig at kende. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 10. feb 2012, 20:56 (CET)
Ja, jeg er ganske enig. Faktisk er jeg bruger. Men når jeg tilføjer ultrakorte og ukontroversielle oplysninger (troede jeg!) er det ikke altid, at jeg gider logge ind. Nu tog jeg diskussionen her ud fra IP-adressen, så der kunne blive lidt sammenhæng i tingene --80.164.41.45 10. feb 2012, 21:08 (CET)