Wikipedia:Sammenskrivningsforslag/Kategori:Jumbobøger

For nogle år siden blev der oprettet en stribe artikler om Jumbobøger, men et kig på Kategori:Jumbobøger viser, at mange af dem reelt kun består af en kort standardindledning og en indholdsfortegnelse. Dertil kommer at det er de færreste af de nu over 400 Jumbobøger, der har nogen videre selvstændig interesse. Derfor foreslår jeg en sammenskrivning, hvilket imidlertid kan ske på to måder, alt afhængig af om indholdsfortegnelserne skal bevares. Hvis de skal vil det være mest praktisk at samle dem i et antal oversigtsartikler med f.eks. 50 eller 100 i hver, hvor eventuelle yderligere oplysninger så typisk også vil kunne medtages. Alternativt kan man nøjes med en enkelt sorterbar tabel med numre, titler, udgivelsestidspunkter og ISBN-numre, mens de få artikler der har mere indhold bevares. Personligt er jeg åben for begge løsninger, men jeg vil gerne høre hvad andre synes. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. apr 2016, 15:51 (CEST)

  • Sammenskriv - Lyder som en god ide. Der er andre bogserier, der i højere grad kunne fortjene artikler for hvert bind. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. apr 2016, 16:07 (CEST)
  • Sammenskriv - Vi mangler jo ikke plads, men det kan sagtens være at overblik bedre opnås med en eller flere samleartikler. Som jeg ser det, er det mest interessante nok tegnere og forfattere, med de medvirkende på tredjepladsen. Hvad de enkelte historier hedder og hvor mange sider de er på, er klart i nice to have. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 16:43 (CEST)
Konklusion:
Nu er alle artiklerne om enkelte jumbobøger sammenskrevet i fire oversigter, Jumbobøger nr. 1-100, Jumbobøger nr. 101-200, Jumbobøger nr. 201-300 og Jumbobøger nr. 301-400, og hovedartiklen rettet tilsvarende. På sigt kan der oprettes oversigter for nr. 401-500 og de ekstra udgivelser. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. maj 2016, 17:19 (CEST)[svar]