Wikipedia:Sletningsforslag/Sekundærrute 519

Bruger:Patchfinder har markeret Sekundærrute 519 med {{slet}}, men angav ingen begrundelse.
- Sarrus (db) d. 9. jun 2012, 21:35 (CEST)

  • Behold - Da jeg syntes den har notabilitet. --Simeondahl (diskussion) 9. jun 2012, 21:37 (CEST)
  • Slet - Overvej lige, hvor mange artikler om landeveje vi så i princippet også skal have hvis denne skal beholdes. Ingen notabilitet her. --Altaïr Ibn-La'Ahad 10. jun 2012, 15:05 (CEST)
  • Slet - Enig med Altaïr. Udover at der er mange landeveje, hvor meget er der saa egentligt at skrive om dem? Det kan ikke vaere meget. --Cgtdk (diskussion) 10. jun 2012, 15:06 (CEST)
  •  Kommentar - Der er pt. 70 artikler i Kategori:Sekundærruter, som denne også befinder sig i. Er denne mindre notabel end de øvrige?
    - Sarrus (db) d. 10. jun 2012, 15:15 (CEST)
    • Jeg har kigget på et par af dem, og der står meget lidt i artiklerne. Ja, der er en vej et eller andet sted, og hvad så? For at noget er notabelt, skal det skille sig ud fra mængden, ellers skulle der jo være en artikel om alt på Wikipedia, og det gør alle landeveje på ingen måde. Jeg står ved min stemme. Mvh. Cgtdk (diskussion) 10. jun 2012, 15:21 (CEST)
  • Behold Kan kun sige behold, da jeg mangler en begrundelse for at lige Sekundærrute 519 skal slettes. --Wholle (diskussion) 10. jun 2012, 15:59 (CEST)
  • Behold - Ellers skulle vi også slette en masse artikler om kirker og togstationer. Der skal nok være noget interessant ved denne vej - det er bare ikke blevet skrevet endnu. --CarinaT (diskussion) 10. jun 2012, 16:06 (CEST)
  • Behold - Enig i CarinaTs betragtning. Nummererede landeveje (sekundær- og primærruter) er nærmest blevet automatisk notable. --Sabbe (diskussion) 11. jun 2012, 17:57 (CEST)
  • Behold - Enig i de to ovenstående betragtningerne. At artiklen måske endnu ikke indeholder noget interessant, er ikke ensbetydende med at den ikke er notabel. mvh Tøndemageren 12. jun 2012, 12:39 (CEST)
  •  Kommentar - Hvis I kan give mig et eksempel på noget med encylopædisk relevans artiklen kunne udvides med, så vil jeg genoverveje min stemme. I min stikprøve af de andre sekundærruter har jeg kun fundet stub-artikler. Jeg kan stadig ikke se hvorfor denne sekundærrute, eller nogen af de andre, skulle have encylopædisk relevans. Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. jun 2012, 13:34 (CEST)
  • - Tror at artiklen er blevet nomineret til sletning, da den er for kort. Har lavet fire stikprøvekontroller og alle viste sig at have mere tekst end netop denne. Derfor bør artiklen vel blot udvides og ikke slettes. Vil dog give ret i, at artiklen lige i øjeblikket er ualmindelig kort. Men dermed ikke sagt at den ikke er notabel. mvh Tøndemageren 12. jun 2012, 13:47 (CEST)
  • Behold - Sekundærruter er måske ikke det mest bemærkelsesværdige, men de har en vis trafikal betydning. Men indrømmet, stikprøver viser ofte ikke meget andet tekst end at ruten går fra A over B, C og D til E samt en infoboks med tilslutninger. Her kunne en samleartikel nok være næsten lige så nyttig. En undtagelse er dog Sekundærrute 150, der faktisk er reelt udbygget med beskrivelse af forskellige lokale forhold. Der kan altså godt skrives noget, det mangler bare at ske ved de fleste. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. jun 2012, 14:09 (CEST)
    • Det er muligt at man kan skrive noget om disse veje, men jeg kan stadig ikke se hvorfor det er relevant i en encyklopædi. F.eks. står der i artiklen om sekundærrute 150: "I Ringsted er det dog muligt at tilbagelægge turen hurtigere direkte gennem centrum, mens centrum af Slagelse er spærret af, hvorfor trafikken i stedet ledes uden om i en parkeringssøge-ring". Det er meget muligt at denne information er korrekt, men den hører nærmere hjemme i Kraks kort end i en encyklopædi. Mvh. Cgtdk (diskussion) 13. jun 2012, 14:36 (CEST)
Det er da ganske normalt, at artikler beskriver emnet, og for en artikel om en vej er det da naturligt at beskrive både forløbet og lokale forhold, herunder ting den tilfældige trafikant netop ikke vil opdage ved bare at følge skiltene. Angående relevans gælder det samme som ved kirker, jernbanestationer, sygehuse osv.: de har betydning for en del af samfundet, og der er andre end de lokale, der interesserer sig for dem. For sekundærruter gælder desuden, at det er strækninger de nationale myndigheder i form af Vejdirektoratet mener har en vis overordnet trafikal betydning og derfor indgår i det nationale vejsystem. Det er ikke bare tilfældige veje, der forbinder tilfældige landsbyer. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. jun 2012, 23:18 (CEST)
  • Behold --Brandsen (diskussion) 12. jun 2012, 14:13 (CEST)
  • Behold - Jeg betragter artiklen som en "stub". Forhåbentlig kan der komme meget mere indhold snarest. --Rmir2 (diskussion) 12. jun 2012, 19:16 (CEST)
Konklusion:
Artiklen beholdes.
- Sarrus (db) d. 23. jun 2012, 08:31 (CEST)