Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv

Tænketanken Demokratisk Erhverv er en reklameartikel om en tænketank. De har nogle store medlemmer, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget større om deres betydning eller at de har gjort det store væsen af sig.

Hvis man ser bort fra artiklens udformning og at den er oprettet af dem selv, har den så nogen relevans? Mvh KnudW (diskussion) 5. apr. 2024, 11:14 (CEST)[svar]

  • Behold. Tænketanken Demokratisk Erhverv er som navnet antyder en organisation med et relativt snævert fokus, hvorfor den formentlig kun engagerer sig i specifikke erhvervspolitiske debatter. Det lader dog til, at den har haft en eller anden form for indflydelse siden dens begyndelse. Her er det eksempelvis Enhedslisten, der takker for samarbejdet ifm. et erhvervspolitisk udspil i 2019 ([1] s. 2); i 2022 var tænketanken en del af "Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder" under erhvervsministeriet ([2]); og i december 2023 landede et bredt forlig i Folketinget, der skal gøre forholdene nemmere for danske, demokratiske virksomheder ([3]), hvilket tænketanken med al sandsynlighed har været inde over ([4]). Desuden repræsenterer tænketanken ifølge dem selv 10% af den samlede danske økonomi gennem virksomheders medlemskab af organisationen. Kefr4000 (diskussion) 7. apr. 2024, 14.10 (CEST)
  •  Kommentar Jeg mener, at organisationen er notabel - den er en form for uofficielt talerør for en ikke helt uvæsentlig del af Danmarks erhvervsliv, og som nævnt anerkendes den bl.a. af ministerierne som interessent i kommissionssammenhænge o.l. Om artiklen bedst forbedres ved at tage udgangspunkt i den eksisterende opbygning eller hellere ved at skrotte det hele og starte fra bunden, har jeg ikke nogen klar holdning til.Økonom (diskussion) 17. apr. 2024, 08:45 (CEST)[svar]
Konklusion:
Der er ikke konsensus for at slette artiklen, hvorfor den beholdes.
- Sarrus (db) d. 25. apr. 2024, 14:41 (CEST)[svar]