Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2021

Flydende oxygen ved kogepunktet

Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium. Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen, der er en farveløs og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formel O2. Diatomisk oxygen udgør 20,8% af Jordens atmosfære. Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer. Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom siliciumdioxid udgør næsten halvdelen af skorpens masse. (Læs mere..)