Wikipedia:Ugens artikel/Uge 7, 2022

Kong Bhumibol Adulyadej

Kong Bhumibol Adulyadej, rama af Thailand (thai: ภูมิพลอดุลยเดช; Phumiphon Adunyadet; 1926-2016) var den niende konge af Thailands Chakri-dynasti.

Han var søn af Mahidol Adulyadej, prins af Songkla, og Srinagarindra, og han overtog tronen, da hans bror, kong Ananda Mahidol, døde i 1946. Kong Bhumibol blev formelt kronet i 1950. Bhumibol Adulyadej regerede frem til sin død i 2016, og han var indtil da det længst siddende statsoverhoved i verden samt den længst regerende monark i Thailands historie med en regeringstid på 70 år og 126 dage.

Forbes estimerede hans formue til i 2010 at være på 30 milliarder US-dollars, og han var dermed øverst på bladets liste over de "rigeste kongelige personer". Han var meget populær blandt Thailands befolkning, men han havde også modstandere i visse kredse. Kritikken blev dog holdt nede via nogle af verdens strengeste love om majestætsfornærmelse.

Bhumibol var gift med Sirikit med hvem han fik fire børn, og sønnen Vajiralongkorn efterfulgte ham på tronen. (Læs mere..)