Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/januar 2017/Politik og Wikipedia - Analyse af @FTingetWikiEdit

Wikipediajournalen

Politik og Wikipedia - Analyse af @FTingetWikiEdit

Af InsaneHacker, 27-12-2016

Wikipedia er "den frie encyklopædi som alle kan redigere". Det betyder også at der sommetider kommer bidrag fra brugere som ikke nødvendigvis er interesserede i at bidrage konstruktivt eller har deres egen dagsorden. Det er derfor at vi har roller såsom patruljanter og administratorer som kan tjekke og fjerne ukonstruktive redigeringer, og politikker/normer såsom neutralitetsprincippet og skepsis over for selvbiografier der understreger at Wikipedia ikke er en talerstol, men en encyklopædi. Et andet interessant værktøj er Twitter-robotten FTingetWikiEdit, drevet af Palnatoke. Robotten tjekker listen over seneste ændringer og tjekker om nogen af dem kommer fra Folketingets IP-adresse, 194.255.119.1, hvorefter den linker til redigeringsloggen på Twitter og Facebook. I denne artikel vil jeg kigge på hvilke sider der redigeres af Folketinget, ikke overraskende er det primært artikler om partier og politikere der redigeres, men der er også emner der ikke er relateret til politik. Artiklen er baseret på redigeringer observeret af @FTingetWikiEdit fra dens fødsel i juli 2014, til 7. december 2016.

Før du læser analysen bedes du være opmærksom på følgende ting:

  • Der er ingen måde at vide hvem der redigerer artikler fra Folketinget. Når et partis Wikipedia-artikel redigeres er det ikke muligt at vide hvorvidt det var nogen fra partiet selv eller en modstander. Derfor kan denne artikel ikke bruges til at se om der er partier som manipulerer Wikipedia mere end andre, eller om de overhovedet gør det.
  • Blot fordi en redigering kommer fra Folketinget er det ikke nødvendigvis et tegn på at den ikke er konstruktiv. Selv om vi anbefaler at man undlader at skrive om sin arbejdsgiver eller forening, er der som sådan ikke noget galt i at faktuelle ting såsom ordførerposter bliver opdateret.
  • Selv om det sommetider kan føles besværligt skal redigeringer fra Folketinget og politikere behandles som alle andre. Derfor skal man også gå ud fra at de er skrevet i god tro, og når alt kommer til alt er det indholdet af redigeringen der gælder, ikke hvem der har skrevet den. Hvem ved om receptionisten der tjekker folks ID-kort på Christiansborg redigerer Wikipedia i sin frokostpause?

Metode

Redigeringerne er inddelt i 3 forskellige grupper:

  1. Politiske partier - Hvis en artikel om et politisk parti (f.eks. Retsforbundet) eller et medlem af et politisk parti (f.eks. Arne Melchior) blev redigeret, hører den under dette punkt. Hvis en artikel om en politiker der har været medlem af flere partier blev redigeret, blev redigeringen tilskrevet partiet de var medlem af på tidspunktet hvor redigeringen blev udført.
  2. Diverse politiske emner - Artikler om emner der har med politik at gøre, men ikke handler om partier eller individer.
  3. Andet - Artikler som ikke har noget at gøre med politik at gøre.
Parti/kategori Antal redigeringer
     Dansk Folkeparti 11
     Socialdemokratiet 8
     Det Konservative Folkeparti 6
     Venstre 4
     Socialistisk Folkeparti 1
     Siumut 1
     Enhedslisten 1
     Andre politiske emner 8
     Emner der ikke har noget at gøre med politik 8
Parti Antal sider redigeret
     Dansk Folkeparti 6
     Socialdemokratiet 5
     Det Konservative Folkeparti 5
     Venstre 3
     Socialistisk Folkeparti 1
     Siumut 1
     Enhedslisten 1

De største partier er (næsten) altid dem med flest redigeringer

Hvis man kigger på antallet af individuelle redigeringer er det Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, de Konservative og Venstre som ligger i top. DF, S og V er nogle af de største partier i Folketinget, så det giver mening at der er flere artikler forbundet med dem der bliver redigeret. Dog er de Konservative også højt på listen på trods af at partiet er relativt småt. Andre partier som Enhedslisten og endda grønlandske Siumut har en enkelt redigering om dem.

Under andre politiske emner finder man blandt andet Folketingets EU-oplysning som blev redigeret 2 gange fra Folketinget over to år. Redigeringerne på denne artikel er et godt eksempel på konstruktive redigeringer fra folk som er knyttet til emnet. De eneste ændringer der blev foretaget var en opdatering af et eksternt link til organisationens hjemmeside, hvilket alle nok er enige i bør være opdateret, samt rettelse af store bogstaver. Lignende redigeringer blev foretaget på Stabilitets- og Vækstpagten samt EU's finanspagt

Kigger man under "Emner der ikke har noget at gøre med politik" er der også noget interessant. Der er åbenbart nogen på Christiansborg som er fan af Bill Withers, i denne redigering tilføjede personen et af hans store hits, Ain't No Sunshine, under "Diskografi". Der er også forretningsmanden Morten Albæk som fik sin artikel redigeret hele syv gange (hvilket er grunden til at kategorien fylder så meget). Man kunne også vælge at inkludere ham i "Andre politiske emner" da hans firma tit er involveret i dansk politik, men da der ikke er nogen "direkte" forbindelse mellem individet og politik røg han over i førstnævnte kategori. Artiklen har i skrivende stund {{NPOV}} og {{Wikify}} på, så hvis nogen har lyst til at forbedre artiklen vil det være værdsat.

Hvis man ser bort fra antallet af redigeringer og kun ser på antal sider redigeret er det stadigvæk DF, S, og K der ligger øverst ("rækkefølgen" er som sådan den samme), men forskellen mellem de individuelle partier er mindre. Dansk Folkepartis store mængde redigeringer kommer fra gentagne små redigeringer på Hans Kristian Skibby og Dorthe Ullemose. De andre partier ser ud til at sørge for at lave alle deres ændringer i én redigering, til stor tilfredshed for dem der tjekker de seneste ændringer.

Konklusion

Kan man så bruge dette datasæt til noget? Måske ikke (se afsnittet "metode" for forbehold), men det er nu engang meget sjovt at se hvilke redigeringer der bliver lavet fra Folketingets computere. Selv om de sommetider er kontroversielle betyder det ikke at de per definition skal afvises. Ligesom med alle andre redigeringer skal man følge reglerne om god tro og vurdere redigeringerne baseret på indhold og ikke på forfatter (selv om de to ting sommetider er forbundet). Dog er der ikke noget galt i at kigge en ekstra gang når der tikker en redigering ind fra et politisk organ.

Se også